Jag­ten på far og mor kan gi­ve sår på sja­e­len

BT - - NYHEDER -

ADOPTION Et sti­gen­de an­tal adop­te­re­de i Dan­mark for­sø­ger at op­spo­re de­res bi­o­lo­gi­ske op­hav i lan­de som Korea. Men når det lyk­kes, en­der det ik­ke kun i gla­e­de, let­tel­se og for­løs­ning. Gen­for­e­nin­gen kan og­så ud­lø­se fru­stra­tion, sprog­li­ge og kul­tu­rel­le sam­men­stød, op­ly­ser fag­folk og or­ga­ni­sa­tio­ner.

Rundt reg­net 22.000 børn er adop­te­ret til Dan­mark fra ud­lan­det si­den 1970’er­ne. Her­af ud­gør kore­a­ne­re den stør­ste grup­pe med ca. 8.500 adop­te­re­de. Ale­ne for­e­nin­gen Korea Klub­ben har på godt 10 år va­e­ret in­vol­ve­ret i om­trent 300 sa­ger, hvor adop­te­re­de har søgt ef­ter fora­el­dre.

»Der er kom­met et stort boom i søg­nin­ger på det se­ne­ste,« si­ger Li­ne In Juul Mad­sen, an­svar­lig for fora­el­dre­søg­ning i Korea Klub­ben.

Man­ge adop­te­re­de fra Korea an­kom til Dan­mark op gen­nem 1980’er­ne, er ble­vet voks­ne og har selv få­et børn. Det kan øge ly­sten til at ken­de de­res bi­o­lo­gi­ske op­hav, frem­ha­e­ver Li­ne In Juul Mad­sen. Men mø­det kan vol­de pro­ble­mer, fast­slår hun.

»Det stør­ste pro­blem er sprog­bar­ri­e­ren, og vi hø­rer og­så om kul­tu­rel­le for­skel­le og for­skel­li­ge for­vent­nin­ger. For fora­el­dre­ne er vi sta­dig de­res børn; for os er de ik­ke vo­res fora­el­dre,« si­ger Li­ne In Juul Mad­sen. Sta­er­ke fø­lel­ser og pen­ge Lot­te Ran har va­e­ret ko­or­di­na­tor for fle­re hund­re­de adop­te­re­de fra Korea, som søg­te ef­ter de­res bi­o­lo­gisk op­hav.

Hun har re­gi­stre­ret om­kring 70 sa­ger, hvor det lyk­ke­des, og vur­de­rer, at det er en for­løs­ning for de fle­ste, men til­fø­jer:

»De bi­o­lo­gi­ske fora­el­dre kan va­e­re me­get om­k­lam­ren­de. I nog­le til­fa­el­de har fora­el­dre­ne be­slut­tet, at nu skal bar­net la­e­re kore­ansk. Vi har ek­semp­ler på, at en mor vil­le sove med det voks­ne barn og gå nøg­ne i spa­bad sam­men,« si­ger Lot­te Ran.

I in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­nen Adoption & Sam­fund ken­der man bå­de til ek­semp­ler, hvor der har va­e­ret god kon­takt ef­ter en gen­for­e­ning, og ek­semp­ler, hvor det har va­e­ret sva­ert.

For­mand Jens Dam­kja­er frem­ha­e­ver, at det er for­skel­ligt, hvor­dan folk re­a­ge­rer, men pe­ger på nog­le ty­pi­ske ud­for­drin­ger:

»Den adop­te­re­de kan bli­ve et pro­jekt for de bi­o­lo­gi­ske fora­el­dre, der ik­ke har for­stå­el­se for, at de­res barn er op­vok­set i en an­den kul­tur. Der er en sprog­lig bar­ri­e­re, og det kan va­e­re sva­ert at hol­de kon­takt over tid. Må­ske er den bi­o­lo­gi­ske fa­mi­lie fat­tig, så den adop­te­re­de fø­ler sig for­plig­tet til at be­ta­le pen­ge,« si­ger han. Fle­re sø­ger til­ba­ge Og­så i Dan­marks ene­ste or­ga­ni­sa­tion, der for­mid­ler adop­tio­ner, Da­nish In­ter­na­tio­nal Adoption, op­le­ver man en ge­ne­relt sti­gen­de in­ter­es­se for at sø­ge ef­ter sit bi­o­lo­gi­ske op­hav – og en ge­ne­rel ud­for­dring med kom­mu­ni­ka­tio­nen. Det sker ik­ke mindst, for­di der of­te er stor geo­gra­fisk af­stand mel­lem den adop­te­re­de og den bi­o­lo­gi­ske fa­mi­lie.

»En mas­se op­le­ver gla­e­de ved at mø­de hin­an­den, men og­så ud­for­drin­ger med at la­e­re hin­an­den at ken­de,« si­ger Ro­bert Jo­na­sen, di­rek­tør i Da­nish In­ter­na­tio­nal Adoption.

»Det er me­get for­skel­ligt, hvor­dan den en­kel­te re­a­ge­rer, og der kan op­stå man­ge for­skel­li­ge og mod­sa­t­ret­te­de fø­lel­ser: Fø­lel­sen af savn af de bi­o­lo­gi­ske fora­el­dre el­ler en lyst til at bo i lan­det. El­ler en fø­lel­se af at ha­ve ta­enkt over mø­det la­en­ge, og så vi­ser det sig, at par­ter­ne ik­ke har så me­get til fa­el­les,« si­ger Ro­bert Jo­na­sen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.