ANNETTE HEICK VA­ERD AT PRØ­VE

BT - - SONDAG -

Jeg hol­der som­mer­fe­rie. Det vil si­ge kom­bi­ne­ret med lidt ar­bej­de, men det fun­ge­rer helt fint. Jeg er på Born­holm, i den lil­le by Al­lin­ge, hvor jeg le­ver på en gan­ske an­den må­de end der­hjem­me. Og jeg må si­ge, det har va­e­ret no­get af en øjenåb­ner på man­ge om­rå­der. HER ER IK­KE no­gen stor­by i na­er­he­den. Ik­ke no­get stor­cen­ter, hvor man kø­rer ind og hand­ler. I det he­le ta­get bru­ger jeg na­e­sten ik­ke bi­len. El­ler no­gen pen­ge for den sags skyld. Om mor­ge­nen ba­der jeg i ha­vet. Om ef­ter­mid­da­gen cyk­ler jeg ned til Brugs­en el­ler den lo­ka­le fi­sker. Grønt­sa­ger kø­ber jeg ved vej­bo­der og be­ta­ler med mo­bile­pay. Min kaf­fe drik­ker jeg det sam­me sted hver dag og fal­der i snak med nye men­ne­sker. Fjern­syn ser jeg ik­ke, men jeg fø­ler hel­ler ik­ke, jeg går glip af no­get. Fak­tisk har jeg mødt så man­ge spa­en­den­de men­ne­sker, at jeg er ri­ge­ligt op­fyldt af de sam­ta­ler, jeg har haft. JEG UNDRER MIG over, hvor lidt jeg sav­ner min nor­ma­le hver­dag. Undrer mig over, hvor­for ru­ti­ner­ne her er så an­der­le­des end der­hjem­me. NAERMILJØET ER NO­GET sa­er­ligt. Jeg tør godt si­ge, at jeg fø­ler, jeg har få­et fle­re nye, rig­ti­ge ven­ner, som bor in­den­for en ra­di­us af 500 me­ter. Vi hil­ser. Vi snak­ker. Vi hja­el­per hin­an­den. Jeg har ad­gang til skov, strand og vand. Og det slår mig, at det har man fak­tisk de fle­ste ste­der i Dan­mark. Det­te her helt fan­ta­sti­ske liv lig­ger li­ge uden­for dø­ren hos langt de fle­ste af os. Hvis vi vil. Jeg kan ik­ke rig­tig se for mig, at jeg skul­le cyk­le rundt der­hjem­me og fal­de i snak med al­le mu­li­ge…men det er jo no­get pjat, for det kun­ne jeg ba­re gø­re, hvis jeg vil­le. Der bor helt sik­kert man­ge sø­de men­ne­sker, hvor jeg bor, som jeg al­drig har gi­vet en chan­ce. JEG SPEKULERER PÅ, om det ba­re er mig, der har få­et solstik (for solskin har vi fak­tisk haft mas­ser af den­ne som­mer på Born­holm), el­ler om der må­ske kan anes en trend – en re­ak­tion på ur­ba­ni­se­rin­gen. For de men­ne­sker, jeg først og frem­mest er stødt på her, er un­ge men­ne­sker med vi­sio­ner og am­bi­tio­ner. De er flyt­tet fra ho­ved­sta­den for at bli­ve på den­ne iso­le­re­de ø i Øster­sø­en: DEN SUPER TRENDY bar­ten­der med den helt rig­ti­ge stil, som har ar­bej­det på de hot­te­ste ba­rer i Kø­ben­havn, men som er ryk­ket til øen med sin ko­ne for at dyr­ke øko­lo­gisk land­brug. Bryg­ger­par­ret, der kom her­til for at la­ve eget bryg­ge­ri, og som nu og­så har åb­net den la­e­kre­ste bar. Softwa­re-bos­sen, der solg­te sin virk­som­hed for at dri­ve ho­tel på øen. Ar­ki­tekt­par­ret, der åb­ne­de is­bu­tik, hvor de i dag pro­du­ce­rer de­res egen is. Mi­che­lin­kok­ken, der flyt­te­de ud for at in­te­gre­re lo­ka­le og øko­lo­gi­ske råva­rer i in­sti­tu­tions­kan­ti­ner­ne. Oli­ven­man­den, der sta­dig sa­el­ger si­ne oli­ven i Tor­ve­hal­ler­ne i Kø­ben­havn, men som pri­vat er flyt­tet til Born­holm. Jeg kun­ne bli­ve ved. VI TA­LER HE­LE ti­den om ud­kants­dan­mark og al­le sove­by­er­ne, men jo fle­re frem­sy­ne­de og ar­bejd­s­om­me

’’

men­ne­sker der op­da­ger, hvil­ke her­lig­he­der der gem­mer sig rundt om­kring i det ik­ke så ta­et be­fol­ke­de Dan­mark, des me­re kan vi gø­re al­le for­dom­me­ne til skam­me. Man­ge af de ar­bejds­plad­ser, der fin­des i stor­by­er­ne, kun­ne li­ge så godt ek­si­ste­re i provin­sen. Og jeg fø­ler mig over­be­vist om, at et mini­mum af åben­hed vil­le få an­dre til at op­da­ge – li­ge­som jeg – at den en­kel­hed, der her­sker i den­ne form for livs­stil, er den yp­per­ste luksus. JEG PRAEDIKER IK­KE no­get. Det er ta­enkt som in­spira­tion. Jeg selv har al­le­re­de over­ve­jet det: Jeg kun­ne sag­tens bo her he­le året.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.