Jeg tjek­ker hans kor­re­spon­dan­ce

BT - - SONDAG -

Jeg er kom­met rig­tig me­get i tvivl. Jeg er i et for­holds­vis nyt for­hold, vi har kun kendt hin­an­den i seks må­ne­der. Før min ka­e­re­ste og jeg mød­te hin­an­den, skrev han med en an­den, som han hav­de mødt på tin­der, og han vir­ke­de til at vil­le hen­de, men hun var lidt af­vi­sen­de. Min ka­e­re­ste og jeg mø­der så hin­an­den, og han drop­per al kon­takt med hen­de. Jeg har før tjek­ket hans Fa­ce­book, og det gi­ver mig en tryg­hed. Jeg gjor­de det et par gan­ge i be­gyn­del­sen af vo­res for­hold, og der så jeg de­res gam­le sam­ta­le, og si­den min ka­e­re­ste og jeg mød­te hin­an­den har de to ik­ke skre­vet sam­men, og jeg har der­for hel­ler ik­ke tjek­ket hans te­le­fon, da jeg net­op føl­te mig sik­ker og tryg. For­le­den hav­de vi den bed­ste lør­dag sam­men. Men in­de­ni mig bli­ver det ved med at pop­pe op med hen­de den an­den. Jeg kan ik­ke hans Fa­ce­book ko­de, men jeg sa­et­ter mig og prø­ver at kna­ek­ke den, og plud­se­lig er jeg in­de på hans Fa­ce­book. Jeg klik­ker ind på be­ske­der og hvem har han skre­vet med he­le søn­da­gen si­den kl. 13:30... HEN­DE! Jeg fik en klump i ma­ven og blev så ked af det. Jeg gri­ber med det sam­men te­le­fo­nen og rin­ger ham op, rå­ber, at han al­drig skal kon­tak­te mig og at hvor­dan fan­den han kan fin­de på det. De hav­de ik­ke skre­vet om no­get spe­ci­elt – og det var ik­ke det, at han skrev med en an­den, men prin­cip­pet i, at det var en pi­ge, som han før hav­de vist in­ter­es­se for og en, som jeg vid­ste ,at han må­ske hav­de et godt øje til. Jeg si­ger, at jeg kom­mer og hen­ter mi­ne ting, og at vi ik­ke skal va­e­re sam­men me­re. Han bli­ver ved med at und­skyl­de og si­ge, at han over­ho­ve­det ik­ke kan li­de hen­de, at han drop­pe­de hen­de for mig, og at de ba­re hav­de skre­vet om, hvor­dan det gik osv. Jeg gra­ed, og han be­gynd­te at gra­e­de, han lød helt knust og sag­de, at han al­drig vil­le gø­re no­get for at såre mig. Jeg si­ger fle­re gan­ge, at jeg vil hen­te mi­ne ting og slut­te det, men han gra­e­der og si­ger nej, det må du ik­ke. Vi bli­ver eni­ge om at va­e­re sam­men, og det er vi så og­så nu. Nu, to uger se­ne­re, kan jeg ma­er­ke, at jeg er lidt usik­ker og ik­ke helt ved, hvad jeg skal. Vi ser hin­an­den et par gan­ge om ugen og hyg­ger os.. Men al­li­ge­vel har jeg så sva­ert ved at sto­le 100 pct. på ham. Jeg er 100 pct. sik­ker på, at de ik­ke ski­ver sam­men me­re, da jeg har tjek­ket, og han har slet­tet alt, og han har ik­ke hen­des num­mer el­ler no­get.. Men hvor­for er jeg usik­ker? Du skal hol­de op med at tjek­ke. Så kort kan det si­ges. Det er en ond spiral uden en­de. Du tjek­ker for at få tryg­hed, si­ger du. Men det, du i vir­ke­lig­he­den ska­ber, er et ka­em­pe til­lids­brud, som ska­ber 100 pct. ut­ryg­hed hos din ka­e­re­ste. Og hvad gør du den dag, du ik­ke la­en­ge­re fø­ler dig helt tryg ved det, du har la­est på te­le­fo­nen? El­ler på FB? El­ler på mail? Vil du så til at føl­ge ef­ter ham? Ud­spio­ne­re ham? Kø­re pri­vat­de­tek­tiv? Og hvis du ik­ke fin­der no­get der, vil du så prø­ve, om du kan kon­trol­le­re hans tan­ker? Der er in­gen men­ne­sker, der kan tå­le at bli­ve vendt på vran­gen he­le ti­den. Der er in­gen men­ne­sker, der er så

bt.dk/brev­kas­ser per­fek­te, at de kan stå den di­stan­ce. Hel­ler ik­ke dig. Du slår je­res for­hold ihjel, hvis du fort­sa­et­ter di­ne tjek. Din ka­e­re­ste en­der med at få angst over ik­ke at kun­ne va­e­re no­gen ste­der, for­di han fø­ler sig for­fulgt. Du tror, det gi­ver dig tryg­hed, men det gør det jo i vir­ke­lig­he­den ik­ke. For du er jo ik­ke tryg, vel? Du er he­le ti­den lidt usik­ker. Og der har vi hum­len. Det he­le be­gyn­der med dig selv. Du skal he­le ti­den hu­ske dig selv på, at du er med til at øde­la­eg­ge jer og dig selv, hver gang du får lyst til at tjek­ke. Du skal i ste­det hø­re, hvad din ka­e­re­ste si­ger til dig, og du skal tvin­ge dig selv til at sto­le på ham. Hvis den til­lid ik­ke er der helt grund­la­eg­gen­de, så me­ner jeg fak­tisk ik­ke, I har no­get at byg­ge je­res for­hold på. Det er en sva­er pro­ces, og du vil helt sik­kert få en pe­ri­o­de, hvor du fø­ler dig alt an­det end tryg. Men husk, at det, du li­ge nu er på jagt ef­ter, er en falsk tryg­hed. Du kan al­drig kon­trol­le­re din ka­e­re­ste 100 pct., og det skal du hel­ler ik­ke. Til­lid skal va­e­re en af de ba­e­ren­de søj­ler. Det er der­for, det er så van­ske­ligt at genop­byg­ge et for­hold, når til­li­den har va­e­ret brudt. Men det kan la­de sig gø­re. Gen­nem hårdt ar­bej­de med sig selv. God som­mer…og HOLD SÅ OP MED AT KIG­GE I HANS TING :-).

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.