Pas på hjernen

BT - - NYHEDER -

Et slag i ho­ve­d­et, et fald på trap­pen el­ler et styrt på cyk­len. Hjernen er et føl­somt or­gan, så når uhel­det er ude, skal der ik­ke me­get til, før det kan få al­vor­li­ge kon­se­kven­ser for ens liv frem­over. Chri­sti­na Ro­sen­lund, af­de­ling­s­la­e­ge på Neu­rokirur­gisk af­de­ling på Oden­se Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal, er en af dem, der ta­ger imod de sa­er­ligt vold­som­me ho­ved­ska­der. »Dem, jeg ser, har blød­nin­ger i hjernen, som kan fø­re til sva­e­re hjer­neska­der, hvor man i va­er­ste til­fa­el­de en­der som en grønt­sag i en kø­re­stol. Men en slem hjer­ne­rystel­se ale­ne kan og­så ha­ve sto­re kon­se­kven­ser for folks liv lang tid ef­ter, for­di man kan få kro­nisk ho­ved­pi­ne, kon­cen­tra­tions­be­sva­er og sva­ert ved at hu­ske,« si­ger hun. Om­kring 50.000 dan­ske­re slår hvert år ho­ve­d­et så vold­somt, at de får en ho­ved­ska­de. De fle­ste er i den for­bin­del­se for­bi sy­ge­hu­set på grund af mi­stan­ke om hjer­ne­rystel­se. Hos cir­ka en tred­je­del er ska­der­ne så vold­som­me, at de gi­ver ge­ner på la­en­ge­re sigt. Hos cir­ka 2.000 per­so­ner er ska­der­ne så al­vor­li­ge, at pa­tien­ter­ne bli­ver sendt di­rek­te vi­de­re til ope­ra­tions­bor­det. For de per­so­ner vil der of­te va­e­re nog­le lang­va­ri­ge og al­vor­li­ge ef­ter­virk­nin­ger. Chri­sti­na Ro­sen­lund for­kla­rer, at hjernen er vo­res ho­ved­com­pu­ter, som sty­rer al­ting. Der­for kan de ef­ter­føl­gen­de ska­der bå­de va­e­re fy­si­ske, psy­ki­ske og kog­ni­ti­ve.

Men selv­om ska­der­ne ik­ke er til at få øje på i for­hold til f.eks. et bra­ek­ket ben, kan det va­e­re sva­ert bå­de for en selv og om­gi­vel­ser­ne at fin­de ud af, hvor­dan man skal for­hol­de sig. Gå straks til la­e­ge Slår man ho­ve­d­et, skal man straks un­der­sø­ges af en la­e­ge, hvis be­vidst­he­den er på­vir­ket, el­ler man ik­ke kan sty­re nor­ma­le fy­si­ske funk­tio­ner som f.eks. at ta­le el­ler be­va­e­ge et ben.

Er der der­i­mod ta­le om en min­dre hjer­ne­rystel­se, hvor man har ondt i ho­ve­d­et og har kval­me, be­hø­ver man iføl­ge Chri­sti­na Ro­sen­lund ik­ke at sø­ge la­e­ge, men man skal hol­de sig i ro.

»Selv en gan­ske be­ske­den hjer­ne­rystel­se kan ud­vik­le sig me­get al­vor­ligt, hvis man ik­ke respek­te­rer, at hjernen skal ha­ve ro, for­di en be­last­ning kan for­va­er­re ska­den,« si­ger hun.

Så kan tra­e­nings­fy­ren ik­ke hol­de sig fra va­egtsta­en­ger­ne li­ge ef­ter, han har slå­et ho­ve­d­et vold­somt, ri­si­ke­rer han i va­er­ste fald, at styr­ke­tra­e­nin­gen på grund af be­last­nin­gen gør ham be­vidst­løs. Man kan og­så ri­si­ke­re at symp­to­mer som f.eks. ho­ved­pi­ne bli­ver kro­ni­ske. Men sam­ti­dig ad­va­rer Chri­sti­na Ro­sen­lund mod, at man sy­ge­lig­gør sig selv.

»Det er en ba­lan­ce, hvor man skal lyt­te til sig selv. Hvis du har forv­re­det an­k­len, skal du hel­ler ik­ke lø­be en lang tur, men du kan godt be­la­ste den til smer­te­gra­en­sen,« si­ger hun.

Man­ge band­ly­ser ska­er­me i for­bin­del­se med hjer­ne­rystel­se, så man i fle­re uger ik­ke må se tv, tjek­ke mail el­ler sen­de sms’er.

»Det er no­get slud­der, at man over­ho­ve­det ik­ke må se på ska­er­me. Hvis man får det dår­ligt, når man ser tv, skal man selv­føl­ge­lig la­de va­e­re. Har man en me­get slem hjer­ne­rystel­se, kan man slet ik­ke hol­de det ud, for­di man har ondt i ho­ve­d­et og er så lys­føl­som,« si­ger hun.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.