R jeg fal­der om’

BT - - SPORTEN -

ef­ter min me­ning. Og li­ge plud­se­lig blev det et løb, der var pra­e­get af det, man kal­der for den gyld­ne ge­ne­ra­tion af dan­ske ryt­te­re. Det var en fan­ta­stisk ga­ve at få, når man forta­el­ler om Tour de Fran­ce. Og de år var me­get spa­en­den­de, og vi kun­ne ty­de­ligt ma­er­ke be­gej­strin­gen sti­ge. Det var den­gang, hvor de ma­le­de vo­res nav­ne på ve­je­ne. Det var be­stemt en fan­ta­stisk op­le­vel­se. Det var helt be­ru­sen­de, at vi som forta­el­le­re skul­le va­e­re li­ge­så be­røm­te som ryt­ter­ne. Men jeg sy­nes, at vi tog det med den pas­sen­de blan­ding af cool­ness og gla­e­de.« FA­ENO­ME­NET JØRGEN LETH

Ta­ger man en tur rundt på de so­ci­a­le me­di­er un­der Tour de Fran­ce, kan man ik­ke und­gå at op­da­ge, hvor po­pu­la­er du egent­lig er? Isa­er blandt de un­ge. Hvor­dan har du det med at va­e­re et kult­fa­eno­men?

»Det kan jeg jo ik­ke for­hol­de mig til – ud­over at jeg sy­nes, det er in­ter­es­sant og over­ra­sken­de for mig. Jeg ta­ger imod det. Selv­føl­ge­lig. Jeg bli­ver jo he­le ti­den stand­s­et på ga­der­ne i Kø­ben­havn af folk, der skal ’la­ve sel­fies’. Og det sy­nes jeg, at jeg er nødt til gø­re. Det er egent­ligt be­ha­ge­ligt, at folk er så gla­de for det, jeg la­ver. Det er al­tid godt med an­er­ken­del­se. Jeg kan godt li­de de gam­le dy­der. Mod, opof­rel­se, ly­sten til at prø­ve det ukend­te og vilj­en til at vove pel­sen i det mest van­vit­ti­ge. Og de dy­der er un­der­trykt i det se­tup, som Sky har la­vet. In­gen tør an­gri­be, og det er me­get ned­slå­en­de at se, at Sky kun kø­rer de­fen­sivt Jeg la­ver jo me­get an­det end cy­kel­løb. Jeg la­ver selv film og skri­ver bø­ger, og som kunst­ner er man på en må­de na­e­sten af­ha­en­gig af an­er­ken­del­se. Det op­mun­trer en til at fort­sa­et­te i sam­me ba­ne.«

Hvad er hem­me­lig­he­den bag at va­e­re dyg­tig til at for­mid­le?

»Ef­ter min me­ning er den vig­tig­ste for­ud­sa­et­ning, at man kan be­va­re sin nys­ger­rig­hed he­le vej­en igen­nem. Det har jeg al­tid sagt til kol­le­ga­er, og når jeg hol­der fored­rag på film­sko­ler rundt om­kring i ver­den. Det vig­tig­ste er nys­ger­rig­he­den. At man ger­ne vil vi­de no­get. Og det ga­el­der og­så kom­men­te­rin­gen af et cy­kel­løb. Jeg vil ik­ke vi­de på for­hånd, hvad der kom­mer til at ske. Jeg vil ik­ke va­e­re for klog på be­kost­ning af be­gi­ven­he­der­ne. Jeg vil hel­le­re ha­ve, at be­gi­ven­he­der­ne op­ly­ser mig om no­get i li­vet. Man skal ha­ve nys­ger­rig­hed, og man skal ik­ke va­e­re ban­ge for at be­gej­stres. Og det kan jeg ma­er­ke er af­gø­ren­de for, hvor­når jeg hol­der op. Så la­en­ge jeg selv fø­ler, at jeg har be­gej­strin­gen for det, der sker, så kan jeg med god samvit­tig­hed fort­sa­et­te.

Så in­gen pla­ner om at gå på pen­sion?

»Nej! Jeg har over­ho­ve­det ik­ke ta­enkt på, at jeg skul­le pen­sio­ne­re mig selv. Over­ho­ve­det ik­ke. Jeg er me­get ak­tiv på al­le fron­ter. Jeg la­ver og­så tv-ud­sen­del­ser­ne om mit Frank­rig og mit Spa­ni­en, som og­så er suc­ce­ser. Jeg la­ver ra­dio. Jeg skri­ver bø­ger. Og jeg la­ver nye film. Så jeg hol­der ik­ke op, før jeg ik­ke kan rø­re mig me­re. Før jeg fal­der om. Det er selv­føl­ge­lig ik­ke mig selv, der af­gør det 100 pro­cent. Der kan va­e­re nog­le af mine che­fer, der si­ger, at det må­ske er sid­ste gang snart. Det ved jeg ik­ke. Men for mit ved­kom­men­de bli­ver jeg ved med at la­ve Tour de Fran­ce, så la­en­ge jeg kan stå på be­ne­ne, og så la­en­ge jeg er be­gej­stret og nys­ger­rig.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.