De nye og vil­de d

BT - - ALKA SUPERLIGA -

BO HEN­RIK­SEN Hvad ta­en­ker du, når du ser dig selv ’ske­je ud’ på tv?

»Jeg ta­en­ker ba­re: ’Hvor kom­mer det fra? Hvor fa’en kom­mer det fra?’. Jeg bli­ver sgu nog­le gan­ge ret skra­emt, når jeg ser mig selv der­u­de på si­de­linj­en. Alt­så for­le­den i Aal­borg faldt jeg, og jeg aner ik­ke, hvad der fo­re­gik. Og så kan jeg og­så godt ta­en­ke ’arh gam­le dreng, er du ik­ke for gam­mel til det der?’. Jeg si­ger og­så en gang i mel­lem til mig selv: ’Arh, na­e­ste gang prø­ver jeg li­ge at ta­en­ke mig lidt om – der lø­ber jeg må­ske ik­ke så langt va­ek’. Men det er fuld­sta­en­dig håb­løst. Jeg har sagt det man­ge gan­ge til mig selv, men jeg kan sim­pelt­hen ik­ke sty­re det. Det er me­get mor­somt, men og­så lidt skra­em­men­de, for jeg ren­der sgu ik­ke rundt i ha­ven og jub­ler og går amok.« Hvor langt er tra­e­ne­ren Bo Hen­rik­sen fra men­ne­sket Bo?

»Som­me­ti­der kam­mer jeg over rent fø­lel­ses­ma­es­sigt, og så kan jeg bag­ef­ter ta­ge mig selv i at ha­ve stå­et og råbt af dom­me­re og mod­stan­de­re. Det er og­så pud­sigt at se, for det er så langt fra, hvor­dan jeg er som men­ne­ske på man­ge om­rå­der. Som men­ne­ske er jeg for­holds­vist af­ba­lan­ce­ret og ne­de på jor­den. Jeg ha­e­ver som re­gel ik­ke stem­men, med­min­dre jeg gri­ner, hyg­ger mig el­ler la­ver sjov og bal­la­de. Det er me­re den gla­de mand, der ren­der rundt og ska­ber ener­gi.« Hvad sy­nes du om den op­ma­er­k­som­hed, der er om­kring dig og din fremto­ning på si­de­linj­en?

»Det ene­ste, der be­ty­der no­get for mig, er, at vi vin­der. Men det er na­tur­lig­vis vig­tigt at va­e­re op­ma­er­k­som på, hvor­når man skal sa­et­te sig selv i sce­ne og ta­ge pres­set fra spil­ler­ne, og hvor­når man ba­re skal la­de dem ’shine’. Jeg si­ger de ting, jeg fø­ler, og det kan godt gi­ve mig nog­le hug en gang i mel­lem. Men jeg sy­nes ik­ke, at fod­bold skal gø­res til en ver­den, hvor det er far­ligt at ud­ta­le sig om ting, som i vir­ke­lig­he­den er show­bu­si­ness. Vi skal gi­ve no­get af os selv, og det har jeg ik­ke no­get pro­blem med, for jeg har ik­ke no­get at skju­le.« Har du prø­vet, at det ik­ke har fun­ge­ret at va­e­re dig selv?

»Nej. Jeg har al­drig mødt en spil­ler, som ik­ke brød sig om min pas­sion, iver og gla­e­de. Men jeg har mødt man­ge af mi­ne tid­li­ge­re spil­le­re, som jeg ik­ke har ramt men­ne­ske­ligt. Alt­så hvor jeg ik­ke har få­et det op­ti­ma­le ud af dem. Der er man­ge si­tu­a­tio­ner, jeg vil­le ha­ve gjort om, i lø­bet af de sid­ste 10 år. Si­tu­a­tio­ner, hvor jeg en­ten har va­e­ret for hård el­ler for blød, ik­ke har tro­et nok på Født: 7. fe­bru­ar 1975 Fø­de­sted: Roskil­de Spil­ler­kar­ri­e­re: OB (1994-1997) Her­føl­ge (1998-2002) Kid­der­min­ster (2002-2004) Bri­stol Rovers (2004) Kø­ge (2004-2005) Brøns­høj (2007-2011) Tra­e­n­er­kar­ri­e­re: Brøns­høj (2007-2014) Hor­sens (nu­va­e­ren­de) dem, el­ler må­ske tro­et for me­get på dem.« Hvor­dan re­a­ge­rer di­ne spil­le­re på, at du gør, som du gør på si­de­linj­en?

»Mi­ne spil­le­re sy­nes og­så, at det er sjovt. De gør tit grin med mig og svi­ner mig lidt til: ’Hva’ fa’en, prøv li­ge at se dig selv, mand’. Så­dan nog­le ting. Så fin­der de sjove vi­deoklip, Jeg bli­ver ret skra­emt nog­le gan­ge, når jeg ser mig selv på si­de­linj­en hvor jeg lig­ner en hund, for­di mit lan­ge hår flag­rer rundt mens jeg lø­ber rundt på si­de­linj­en. Der var og­så en epi­so­de el­ler to sid­ste år, hvor mi­ne spil­le­re dril­le­de mig, for­di de men­te, at jeg la­ve­de ’tra­nen’, da jeg løb ned af linj­en og om­fav­ne­de folk. Og så fik jeg en fi­ber i min la­eg, for­di jeg sprin­te­de i ju­bel.« Hvad så med mod­stan­de­re og dom­me­re – hvor­dan re­a­ge­rer de på dig? »Mod­stan­der­ne ta­en­ker jo nog­le gan­ge: ’Hvad fa’en sker der? Han er jo fuld­sta­en­dig spejl­blank SØSNØDNADGA3G13.1J. UJULLII22016 ham der’, og jeg har da og­så få­et mas­se­vis af kom­men­ta­rer fra mod­stan­de­re og tra­e­ne­re, hvis jeg har råbt for at pas­se på mi­ne spil­le­re. For det er al­drig no­get, der fal­der i god jord. Så bli­ver jeg svi­net til, men det er så­dan set okay. Det er det, der kom­mer i kam­pens he­de, og der er ik­ke no­get far­ligt i det. Det er me­get mor­somt, sy­nes jeg.« For­try­der du som­me­ti­der di­ne hand­lin­ger ef­ter en kamp?

»Ja, det gør jeg da. Selv­føl­ge­lig gør jeg det. Når jeg si­ger no­get us­ag­ligt til en mod­stan­der el­ler til dom­me­ren, for­try­der jeg, og så går jeg hen og si­ger und­skyld bag­ef­ter. Så­dan er det, og det skal man hel­ler ik­ke va­e­re for stor til. For når jeg snak­ker og rå­ber så me­get, som jeg gør, kan der ik­ke und­gå at kom­me no­get us­ag­ligt en gang i mel­lem.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.