Hvad er pri­sen for mor­gen­mad til al­le?

BT - - DEBAT -

Isid­ste uge blev der fra po­li­tisk si­de pra­e­sen­te­ret et for­slag om, at al­le dan­ske børn skal ha­ve mor­gen­mad i sko­len. PRO­BLE­MET ER, AT nog­le børn ik­ke får et or­dent­ligt mor­gen­må­l­tid der­hjem­me og der­med ik­ke er klar til la­e­ring, når de mø­der i sko­le. Jeg ken­der selv pro­ble­met. På Dren­geAka­de­mi­et, der et in­ten­sivt la­e­rings­for­løb for fag­ligt ud­for­dre­de dren­ge, har jeg ar­bej­det med mas­ser af børn, som tro­e­de, at de kun­ne be­gyn­de da­gen på en halv li­ter co­la el­ler et styk­ke toast med Nu­tel­la.

PA­NE­LET Ud­sat­te fora­el­dre er ik­ke et pro­blem, som sam­fun­det skal kom­pen­se­re for

MEN SELV­OM SUND mad er vig­tigt, så tror jeg ik­ke på, at men­ne­sker ge­ne­relt bli­ver bed­re til at tra­ef­fe valg ved, at vi fra­ta­ger dem ansvar for de­res be­slut­nin­ger – og fak­tisk do­ku­men­te­rer et klas­sisk forsk­nings­for­søg net­op det. I EN HELT ny bog be­skri­ver den ame­ri­kan­ske ud­dan­nel­ses­guru Paul Tough et for­søg, som et for­sker­hold gen­nem­før­te med 129 børn fra nog­le af Ja­mai­cas fat­tig­ste kvar­te­rer i 1986. Nu, 30 år se­ne­re, gi­ver det et helt nyt per­spek­tiv på, hvad der skal til for at få ud­sat­te børn til at lyk­kes. For­sker­ne op­del­te for­søgs­per­so­ner­ne i tre grup­per: I én grup­pe fik bør­ne­ne for­bed­ret de­res kost, mens en an­den grup­pe fik et ugent­ligt be­søg af en vej­le­der, som in­stru­e­re­de fora­el­dre­ne i, hvor­dan de kun­ne le­ge med de­res børn. Den sid­ste grup­pe var kon­trol­grup­pe og fik der­for in­gen støt­te. FOR­SØ­GET VI­STE SIG med åre­ne at gø­re en stor for­skel for én af grup­per­ne. Dog - over­ra­sken­de nok - ik­ke for de børn, der fik sun­de­re mad, men der­i­mod for bør­ne­ne i de fa­mi­li­er, hvor fora­el­dre­ne la­er­te, hvor­dan de skul­le le­ge med dem. Gen­nem he­le barn­dom­men kla­re­de de sig mar­kant bed­re bå­de fag­ligt, so­ci­alt og ad­fa­erds­ma­es­sigt, og i dag, hvor bør­ne­ne er ble­vet voks­ne, tje­ner de 25 pro­cent me­re end de for­søgs­per­so­ner, som ik­ke fik hjem­me­be­søg. SÅ HVAD ER po­in­ten? Jo, de som på over­fla­den lig­ne­de res­sour­cesva­ge fora­el­dre, vi­ste sig fak­tisk at kun­ne gø­re en mar­kant po­si­tiv for­skel med lidt hja­elp og vej­led­ning. Man tog nog­le men­ne­sker, som man fryg­te­de ik­ke kun­ne, men i ste­det for at ’gø­re det for dem’, hjalp man dem med at gø­re no­get, de godt kun­ne – og i vir­ke­lig­he­den er det he­le po­in­ten, for det her er jo fak­tisk og­så et spørgs­mål om, hvem der har an­sva­ret for ’vo­res’ børn, og hvor­dan sam­fun­det hja­el­per dem, der har sva­ert ved at løf­te det. VI FÅR IK­KE et sta­er­ke­re sam­fund ved at fra­ta­ge men­ne­sker ansvar. Tva­er­ti­mod bur­de det va­e­re et grund­la­eg­gen­de po­li­tisk prin­cip, at de men­ne­sker, der godt selv kan, skal ha­ve lov at gø­re det. Der­for skal vi selv­føl­ge­lig la­de det sto­re fler­tal af fora­el­dre, som sag­tens kan fin­de ud af at gi­ve de­res børn mor­gen­mad, gø­re det. BE­TY­DER DET SÅ, at vi ik­ke skal hja­el­pe? Nej, men hvis sva­ret er, at en løs­ning for de få skal tra­ek­kes ned over ho­ve­d­et på de man­ge, bli­ver pri­sen gan­ske en­kelt for høj. UD­SAT­TE FORA­EL­DRE ER ik­ke et pro­blem, som sam­fun­det skal kom­pen­se­re for - de har pro­ble­mer, og dem kan vi hja­el­pe dem med at lø­se. Ik­ke ved at ser­ve­re mor­gen­mad til al­le, men ved at gi­ve må­l­ret­tet hja­elp til de få.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.