’Så­dan vin­der du på odd set’

De før­ste skridt La­er at vur­de­re od­ds, at fin­de va­ed­demål med va­er­di, at for­stå book­ma­ker­nes me­to­der og at und­gå fejl­in­ve­ste­rin­ger og fald­gru­ber.

BT - - SUMMER -

Det ta­ger fem mi­nut­ter at la­e­re, men et helt liv at me­stre. Ci­ta­tet er godt nok fra po­ker­spil­le­ren Mi­ke Se­xton og er mønt­et på po­ker, men det kun­ne så­dan set li­ge godt va­e­re brugt om at spil­le på sports­be­gi­ven­he­der. For som så­dan er der in­tet sva­ert ved at sa­et­te et par kryd­ser på kupo­nen el­ler log­ge ind på sin kon­to på smartp­ho­nen og sa­et­te skil­lin­ger på det hold, som man nu en­gang tror på.

Det sva­e­re er at la­ve over­skud på den lan­ge ba­ne. Gan­ske som i po­ker spil­ler hel­det en rol­le på den me­get kor­te ba­ne, men i det lan­ge løb vil de spil­le­re, der for­står spil­let bedst og tra­ef­fer de rig­ti­ge be­slut­nin­ger, og­så va­e­re dem, der til sidst står med sor­te tal på bund­linj­en.

Det­te før­ste ka­pi­tel hand­ler om de før­ste skridt, man skal ta­ge, hvis man vil bli­ve en vin­der i det lan­ge løb. Hvad er sports­bet­ting? I al sin en­kelt­hed kan man de­fi­ne­re sports­bet­ting som at for­ud­se et re­sul­tat af en sports­be­gi­ven­hed og sa­et­te pen­ge på den for­ud­si­gel­se. Det gør man ty­pisk hos en book­ma­ker, som til­by­der od­ds på be­gi­ven­he­den, og så kø­rer ma­ski­nen som be­kendt.

Va­ed­demål om ud­fald på sports­be­gi­ven­he­der er på in­gen må­de en ny op­fin­del­se. Men før­ste gang man stø­der på no­get, der min­der om det, vi ken­der fra i dag, er i 1880’er­ne i Stor­bri­tan­ni­en, hvor avi­ser­ne ud­bød od­ds på en­gel­ske fod­bold­kam­pe.

Od­ds er i al sin en­kelt­hed ud­tryk for en chan­ce­vur­de­ring af book­ma­ke­ren, el­ler i det­te til­fa­el­de en avis, hvor­fra pro­fit­ten så fra­tra­ek­kes. De blev kaldt ’Fixed Od­ds’, og det ud­tryk bru­ges den dag i dag i Stor­bri­tan­ni­en om spil på, hvor­vidt kam­pen bli­ver 1, X el­ler 2.

Ud­tryk­ket gi­ver dog ik­ke så me­get me­ning i 2016, for od­dse­ne svin­ger i dag fra mi­nut til mi­nut. Spil på fod­bold­kam­pe er i lø­bet af de sid­ste 130 år gå­et fra at va­e­re et ud­klip i en avis til en bran­che, der om­sa­et­ter for mil­li­ar­der af kro­ner på ver­dens­plan.

Og­så i Dan­mark er der sket sto­re for­an­drin­ger på kort tid. Dansk Tip­stje­ne­ste åb­ne­de dø­re­ne i 1948 og ud­send­te sin før­ste tip­skupon med 12 kam­pe året ef­ter, men det var langt­fra uden sva­erds­lag, at Dansk Tip­stje­ne­ste så dagens lys.

Fak­tisk blev for­sla­get om at ud­by­de tip­ning stemt ned i Fol­ke­tin­get, og det var kun ef­ter sto­re pro­te­ster og en de­mon­stra­tion på Rå­d­hus­plad­sen i Kø­ben­havn, at man al­li­ge­vel gav sig og ind­før­te tip­ning. Et af ar­gu­men­ter­ne imod ind­fø­rel­sen af tip­ning kom frem un­der de­bat­ten i Fol­ke­tin­get og lød iføl­ge Wikipe­dia så­le­des:

Det jeg er mest ban­ge for ved den­ne tip­ning er, at man støt­ter re­kord­j­a­ge­ri­et og de re­kor­di­di­o­ter, der ik­ke ta­en­ker på an­det end at nå en cen­ti­me­ter hø­je­re end en an­den.

Tip­ning i Dan­mark fort­sat­te med at va­e­re et stort de­ba­tem­ne selv ef­ter ind­fø­rel­sen. In­for­ma­tion var så­le­des på ba­nen med en harm­dir­ren­de ar­ti­kel den 12. novem­ber 1949 om, at Dansk Tip­stje­ne­ste var skyld i, at dan­sker­ne til­sy­ne­la­den­de var ble­vet me­re uhy­giej­ni­ske. Så­le­des lød det i avi­sen:

Den sti­gen­de Tips-om­sa­et­ning har og­så be­vir­ket, at Ren­lig­he­den er ble­vet min­dre. Be­sø­ge­ne er gaa­et ned paa Ba­de­an­stal­ter­ne, og det kan na­tur­lig­vis kun skyl­des, at Folk tip­per for de Pen­ge, de tid­li­ge­re brug­te til at bli­ve va­sket for!

Men spil på fod­bold­kam­pe var kom­met for at bli­ve i Dan­mark. I 1969 vi­ste DR den før­ste Tipslør­dag-ud­sen­del­se, hvor Wol­ver­hamp­ton slog Sun­der­land med 1-0, og grund­lag­de en sand in­sti­tu­tion i dansk bet­ting­hi­sto­rie, som først blev lagt i gra­ven i 1997.

På det tids­punkt hav­de Dansk Tip­stje­ne­ste ta­get ini­ti­a­tiv til at ind­fø­re Od­dset. Det ske­te den 12. april 1994, og det er alt­så ik­ke me­re end 22 år si­den, at man før­ste gang kun­ne spil­le på fod­bold­kam­pe med til­hø­ren­de od­ds.

Det skal dog ind­sky­des, at en­gel­ske book­ma­ke­re som Kesak, SSP, Jest­fi­ne og Wem­bley Eu­ro­bet al­le­re­de in­den da til­bød kun­der­ne at spil­le via kupo­ner, som man så send­te til Eng­land se­ne­st tors­dag, for at de kun­ne va­e­re book­ma­ke­ren i ha­en­de in­den da. In­gen af de book­ma­ke­re ek­si­ste­rer dog i dag.

Det ta­ger fem mi­nut­ter at la­e­re, men et helt liv at me­stre. Ci­ta­tet er godt nok fra po­ker­spil­le­ren Mi­ke Se­xton og er mønt­et på po­ker, men det kun­ne så­dan set li­ge godt va­e­re brugt om at spil­le på sports­be­gi­ven­he­der

Da Od­dset star­te­de, var det med krav om mindst tre kam­pe pr. kupon. Men da al­ter­na­ti­vet den­gang var at sen­de kupo­ner til Eng- land, fo­re­trak de fle­ste dan­ske bet­te­re nu al­li­ge­vel at gå i kio­sken og spil­le, og Od­dset blev der­for re­la­tivt hur­tigt en stor suc­ces, og det ud­gør grund­ste­nen for det bet­ting­mar­ked, vi ser i dag i Dan­mark.

Med in­ter­net­tets ud­bre­del­se blev Dansk Tip­stje­ne­ste pres­set fra sto­re uden­land­ske kon­cer­ner, som med Lad­bro­kes i spid­sen vil­le ha­ve af­skaf­fet det mo­nopol på spil, som ek­si­ste­re­de i Dan­mark. I er- ken­del­se af, at den ha­e­der­kro­ne­de tip­skupon var på re­tur og langt- fra var kon­cer­nens vig­tig­ste pro­dukt, valg­te man i 2006 at skif­te navn til Dan­ske Spil.

Mo­nopo­let holdt dog frem til 2012, hvor der blev åb­net op for, at an­dre end Dan­ske Spil – som i mel­lem­ti­den hav­de op­ret­tet et dat­ter­sel­skab med nav­net Dan­ske Li­cens Spil og lagt Od­dset-ak­ti­vi­te­ter­ne der­over – kun­ne søge li­cens. Det har sto­re book­ma­ke­re som Bet365, Uni­bet, Bets­son-kon­cer­nen og Ti­pi­co valgt at gø­re, og der­for har vi i Dan­mark i dag gan­ske man­ge ak­tø­rer at va­el­ge imel­lem.

Men an­tal­let er på vej ned. De se­ne­ste år har nem­lig vist en klar ud­vik­ling i ret­ning af, at der bli­ver fa­er­re og fa­er­re ste­der at spil­le. Min­dre book­ma­ke­re som Dan­book, Nor­di­cBet, Bet24 og Scan­dic Book­ma­kers er ble­vet op­købt af stør­re sel­ska­ber og ek­si­ste­rer en­ten ik­ke la­en­ge­re (Dan­book og Bet24) el­ler ud­by­der ba­re ko­pi­od­ds fra ho­ved­kon­cer­nen (Nor­di­cBet og Scan­dic Book­ma­kers).

Den stør­re og stør­re kon­kur­ren­ce på book­ma­ker­mar­ke­det kva­e­ler de min­dre ak­tø­rer, og der­for er den ty­pi­ske book­ma­ker på det dan­ske mar­ked i dag en for­ret­ning med over 3.000 an­sat­te og et over­skud på 1,5 mil­li­ar­der kro­ner, som ek­sem­pel­vis Bet365.

Men hvor­dan kan det egent­lig la­de sig gø­re at bli­ve en vin­den­de spil­ler i det lan­ge løb?

Gan­ske som i et ka­si­no har book­ma­ke­ren en pro­fit­m­ar­gen. Den pro­fit­m­ar­gen kal­des i bet­ting­ter­mer en til­ba­ge­be­ta­lings­pro­cent, og du kan se her, hvor­dan man reg­ner så­dan en ud. Så­dan reg­nes til­ba­ge­be­ta­lings­pro­cen­ten ud: 100/(100/od­ds a+100/od­ds b+100/od­ds c og så vi­de­re) • 100 Har vi en kamp, hvor od­dse­ne er 1: 2,05, X: 3,05, 2: 3,60, gi­ver det føl­gen­de til­ba­ge­be­ta­ling på kam­pen: 100/(100/2,05+100/3,05+100/3,60) • 100 Vi for­enk­ler det til 100/(48,78+32,78+27,77) • 100 = 91,4 pro­cent

Til sam­men­lig­ning får man en til­ba­ge­be­ta­ling på 97,2 på rou­let­ten, hvis man spil­ler på et gi­vet tal mel­lem 0 og 36. Så det kan va­e­re sva­ert at se den sto­re for­skel på de to spil. Men der er en mar­kant for­skel, og det er he­le grund­la­get for, at man kan vin­de end­da rig­tig man­ge pen­ge på sports­bet­ting i det lan­ge løb.

For­skel­len er, at hvor man på et ka­si­no med sik­ker­hed ved, at et gi­vet tal i snit ram­mer én ud af 37 gan­ge, så er det i en sports­be­gi­ven­hed umu­ligt at la­ve en fuld­sta­en­dig kor­rekt vur­de­ring af ud­fal­det af en gi­ven kamp.

Med an­dre ord: Hvor du kan va­e­re helt sik­ker på, at det i det lan­ge løb er umu­ligt at op­nå en for­del på et rou­let­te­spil, så skal du i sports­bet­ting ”ba­re” va­e­re bed­re til at vur­de­re be­gi­ven­he­der­ne end book­ma­ker­ne.

Det kan va­e­re sva­ert nok i sig selv, men det gi­ver i hvert fald en

åb­ning for at slå book­ma­ker­ne, og det er, hvad den­ne bog hand­ler om i al sin en­kelt­hed – nem­lig hvil­ke red­ska­ber du skal ha­ve i va­er­k­tøjskas­sen for at vin­de i det lan­ge løb.

Jeg el­sker at snak­ke om od­ds og fodbold med folk. Dels for­di det er min sto­re pas­sion, og dels for­di jeg el­sker fodbold. Det nok hyp­pig­ste spørgs­mål, jeg får, ly­der no­get i ret­ning af: »Er Re­al Madrid ik­ke et godt spil? De er jo me­get bed­re end dem, de mø­der?«

Jeg sva­rer pa­ent, at det kan da godt va­e­re, men hvad er od­dset?

»Ja­men, det er jo li­ge me­get, for de vin­der ba­re den kamp!«

Ja­vel ja. Det er da rig­tigt, at Re­al Madrid er et bed­re hold end ek­sem­pel­vis Ge­ta­fe, men det er jo en ta­et på li­ge­gyl­dig in­for­ma­tion at få. For book­ma­ker­ne er alt­så og­så godt klar over, at Re­al Madrid nok vin­der de fle­ste kam­pe over Ge­ta­fe, og hvis det er af­spej­let i od­dset, så er det ik­ke no­get, man kan bru­ge til det sto­re.

For at un­der­stre­ge, hvor me­get stør­rel­sen på od­dset egent­lig be­ty­der, er her et klas­sisk ek­sem­pel, som in­tet har med sports­bet- ting at gø­re, men som ty­de­ligt il­lu­stre­rer den vig­tig­ste po­in­te i den­ne bog. Det hand­ler om at spil­le si­ne pen­ge, når man har en favør. El­ler va­er­di, som man kal­der det, når det hand­ler om spil hos en book­ma­ker.

EK­SEM­PEL: Du har en helt nor­mal ter­ning med seks si­der og går hen til en book­ma­ker og spør­ger, hvad han vil gi­ve af od­ds på, at du en­ten slår 1-5 el­ler en 6’er. Han gi­ver dig 2,00 på 1-5 og 2,00 på 6’eren. Da du jo har 5/6 chan­ce for at ram­me det før­ste ud­fald, er det en frem­ra­gen­de for­ret­ning i det lan­ge løb. Der er selv­føl­ge­lig 1/6 chan­ce for, at du mis­ser, men hvis du ba­re la­der va­e­re med at sat­se alt, hvad du ejer, i før­ste for­søg, men de­ler di­ne pen­ge op og kun spil­ler for en min­dre sum hver gang, er det na­er­mest umu­ligt for dig ik­ke at tje­ne pen­ge på den od­ds­sa­et­ning. Book­ma­ke­ren fin­der dog hur­tigt ud af, at den er helt gal, så ef­ter et par kast med over­skud er od­dse­ne ble­vet aen­dret. Nu gi­ver 1-5 i ste­det od­ds 1,10, mens der er 10 gan­ge pen­ge­ne på at slå en 6’er. Sel­ve spil- let er nøj­ag­tig det sam­me – du skal ka­ste en ter­ning og se, hvad den bli­ver – men nu gi­ver det li­ge plud­se­lig kun me­ning at spil­le på 6’eren. Den kom­mer godt nok kun hver sjet­te gang, men du 10-dob­ler din ind­sats, hver gang den kom­mer, så i det lan­ge løb er det med dis­se od­ds hér, du vil tje­ne di­ne pen­ge.

Det er da rig­tigt, at Re­al Madrid er et bed­re hold end ek­sem­pel­vis Ge­ta­fe, men det er jo en ta­et på li­ge­gyl­dig in­for­ma­tion at få. For book­ma­ker­ne er alt­så og­så godt klar over, at Re­al Madrid nok vin­der de fle­ste kam­pe over Ge­ta­fe, og hvis det er af­spej­let i od­dset, så er det ik­ke no­get, man kan bru­ge til det sto­re Al­li­ge­vel ser man uge ef­ter uge, at mil­li­o­ner af kro­ner ukri­tisk ka­stes ef­ter sejr til de hold, man ken­der, el­ler de hold, man hol­der med, el­ler for­di man har fun­det en el­ler an­den sjov sta­ti­stik. De to før­ste be­va­eg­grun­de er helt ubru­ge­li­ge, mens den sid­ste fak­tor kan bru­ges, men me­get sja­el­dent må stå ale­ne Der er folk, der i ram­me al­vor spil­ler på fod­bold­kam­pe ud fra de­vi­sen »man skal spil­le, hvad det bli’r, og ik­ke, hvad det gi’r«. In­tet kan va­e­re me­re for­kert. Din be­ta­ling er alt­af­gø­ren­de for, om du kan la­ve over­skud i la­eng­den, for med­min­dre du har en krystal­kug­le el­ler er mat­ch­fixer, så er det umå­de­lig sva­ert at vi­de, hvad der sker i frem­ti­den.

Der er folk, der i ram­me al­vor spil­ler på fod­bold­kam­pe ud fra de­vi­sen »man skal spil­le, hvad det bli’r, og ik­ke, hvad det gi’r«. In­tet kan va­e­re me­re for­kert. Din be­ta­ling er alt­af­gø­ren­de for, om du kan la­ve over­skud i la­eng­den, for med­min­dre du har en krystal­kug­le el­ler er mat­ch­fixer, så er det umå­de­lig sva­ert at vi­de, hvad der sker i frem­ti­den.

Til gen­ga­eld er det mu­ligt at la­ve en til­bunds­gå­en­de ana­ly­se af en fo­re­stå­en­de be­gi­ven­hed, og ud fra den­ne ana­ly­se vil det of­te va­e­re mu­ligt at spot­te ste­der, hvor book­ma­ke­ren gan­ske en­kelt er for­kert på den.

Vo­res book­ma­ker i ek­semp­let var en me­get gav­mild en af slagsen, for han ope­re­re­de ik­ke med nogen pro­fit til sig selv. Som vi al­le­re­de ved, så er in­gen book­ma­ke­re så ven­li­ge, og vi har al­le­re­de set na­er­me­re på, hvor­dan man reg­ner den ud. Men én ting er sel­ve til­ba­ge­be­ta­lings­pro­cen­ten – no­get an­det er, hvor me­get den egent­lig be­ty­der. EK­SEM­PEL: Til­ba­ge­be­ta­lings­pro­cen­ten på et va­ed­demål er 100 pro­cent mi­nus book­ma­ke­rens pro­fit. Hvis en book­ma­ker gi­ver et hold 50 pro­cents chan­ce for at vin­de og har en pro­fit på 10 pro­cent på va­ed­demål, reg­ner man od­dset ud på føl­gen­de må­de: OD­DS = 100 / PROCENTVURDERING • (1,00 – PRO­FIT­M­AR­GEN/100) Hvil­ket alt­så vil si­ge, at før­na­evn­te od­ds vil va­e­re 100 / 50 • 0,90 = 1,80. Hvis book­ma­ke­ren sa­en­ker sin pro­fit­m­ar­gen til 5 pro­cent, aen­drer reg­ne­styk­ket sig til 100 / 50 • 0,95 = 1,90. Det er alt­så af stor be­tyd­ning, hvad book­ma­ke­rens til­ba­ge­be­ta­lings­pro­cent er.

Som vi kan se i ek­semp­let, har vi fat i to book­ma­ke­re, der vur­de­rer kam­pen ens, men med to me­get for­skel­li­ge od­ds. Ved at ha­ve kon­ti hos fle­re for­skel­li­ge book­ma­ke­re kan du selv ja­ev­ne den­ne for­skel no­get ud.

Hel­dig­vis for os spil­le­re vur­de­rer book­ma­ker­ne ik­ke kam­pe­ne ens – selv­om for­skel­le­ne i dag er ret små på grund af di­ver­se over­våg­nings­va­er­k­tø­jer. Og­så af den grund er det ek­stremt vig­tigt at ha­ve kon­to man­ge ste­der, så man he­le ti­den kan spil­le på de bedst til­ga­en­ge­li­ge od­ds.

Man kan langt hen ad vej­en sam­men­lig­ne od­ds med kur­sen på en ak­tie. Me­ka­nis­mer­ne er nem­lig de sam­me: Det hand­ler om at kø­be ak­tien, mens kur­sen er for­del­ag­tig, og så sco­re ge­vin­sten, når ak­tien er ste­get. Det sam­me ga­el­der for sports­bet­te­re. Det ga­el­der om at kø­be (el­ler spil­le), når od­dset er for­del­ag­tigt, og så kan man så en­ten va­el­ge at sa­el­ge od­dset igen in­den kamp­start el­ler ba­re be­hol­de det og la­de kam­pen på ba­nen af­gø­re od­dsets ska­eb­ne.

Den hur­ti­ge la­e­ser vil må­ske spør­ge, hvor­dan kan man sa­el­ge et od­ds? Det kan man gø­re ved en­ten at spil­le mod­sat el­ler ved at sa­el­ge det på en spil­lebørs. Det er ri­me­ligt sim­pelt: Hvis od­ds på de an­dre ud­fald er ste­get så me­get, at du er sik­ker på at vin­de, uan­set hvad kam­pen bli­ver, kan du ba­re ta­ge de sik­re pen­ge uden nogen form for ri­si­ko.

Hvor­vidt det rent fak­tisk er en god idé, el­ler om det bed­re kan be­ta­le sig at hol­de od­dset og la­de tin­ge­ne på ba­nen af­gø­re sa­ger­ne, er en me­re kom­pli­ce­ret sag, som bli­ver gen­nem­gå­et se­ne­re i bo­gen. Men det le­der vi­de­re til det mest cen­tra­le be­greb, som du skal kun­ne me­stre for at bli­ve en vin­den­de spil­ler: Va­er­di Kort for­talt er va­er­di det be­greb, man bru­ger, når din chan­ce­vur­de­ring over­sti­ger det od­ds, som book­ma­ke­ren gi­ver dig. Vi kan ta­ge ek­semp­let fra tid­li­ge­re med ter­nin­gen: Hvis du har fem si­der af ter­nin­gen sva­ren­de til 83,3 pro­cent af al­le ud­fald, så skal du kun ha­ve over od­ds 1,20 for at ha­ve va­er­di. Får du od­ds 2,00, som i det ta­enk­te ek­sem­pel, har du alt­så, hvad man kal­der va­er­di (på en­gelsk be­tva­lue).

Net­op her vil man­ge stil­le et spørgs­mål, som book­ma­ke­ren knu­sel­sker. »Ja­men, der er jo sta­dig en chan­ce for, at jeg kan ta­be al­le mi­ne pen­ge? Skal jeg så ik­ke spil­le me­re sik­kert?« På den me­get kor­te ba­ne: Jo. Men jo fle­re spil du spil­ler, de­sto min­dre be­tyd­ning får det en­kel­te spil.

I det ta­enk­te ek­sem­pel har du 16,7 pro­cents chan­ce for at ta­be al­le di­ne pen­ge – det kan vi ik­ke kom­me udenom. Men spil­ler du det spil tu­sind gan­ge, er chan­cen for, at du har un­der­skud, for­svin­den­de lil­le. Det ene­ste, det så­dan set kra­e­ver, er, at du ik­ke spil­ler al­le di­ne pen­ge i før­ste spil, men det er en helt an­den snak.

Pro­ble­met med va­er­di­en er, at hvor det er us­a­ed­van­lig nemt i vo­res ter­nin­ge­ek­sem­pel at si­ge, at det er en god for­ret­ning at spil­le 1-5 til od­ds 2,00, så er det lidt sva­e­re­re med sik­ker­hed at si­ge, at man har va­er­di på et spil i en fod­bold­kamp. Gan­ske som book­ma­ker­ne ik­ke har det, har du hel­ler ik­ke en en­de­lig fa­cit­lis­te, men må ef­ter bed­ste ev­ne se, om det kan la­de sig gø­re at fin­de no­get, som kan gi­ve dig for­de­len.

Et af de vig­tig­ste spørgs­mål, du skal stil­le dig hver gang, er:

»Hvad er det, jeg kan se, som book­ma­ke­ren ik­ke har op­da­get?«Det er blandt an­det, hvad den­ne bog kom­mer na­er­me­re ind på, for der er man­ge ting, som kan gi­ve dig va­er­di, men det he­le fø­rer til­ba­ge til det­te ene spørgs­mål.

For at for­stå de mest ba­sa­le ting i, hvad der ska­ber va­er­di, skal man først og frem­mest for­stå, hvad det er, man er op­pe imod. Og vi star­ter der­for lidt om­vendt ved at kig­ge na­er­me­re på nog­le af de fejl, som de fle­ste hyg­ge­spil­le­re ty­pisk la­ver.

Book­ma­ker­ne har me­get ve­l­ud­vik­le­de sta­ti­sti­ske pro­gram­mer til at fin­de de rig­ti­ge od­ds ud fra, hvil­ket er dår­ligt nyt for os, der sid der og skal straf­fe book­ma­ke­ren. En an­den dår­lig nyhed for man­ge hyg­ge­spil­le­re er, at det na­e­sten er umu­ligt at vin­de pen­ge på de sto­re hold.

Ta­ger man de stør­ste hold i de for­skel­li­ge liga­er – Barcelona, Re­al Madrid, Ju­ven­tus, Pa­ris SG, Bay­ern Mün­chen og Dort­mund – så er det kun Ju­ven­tus, som man vil­le ha­ve over­skud på over de fem se­ne­ste sa­e­so­ner, og sam­let set hav­de un­der­skud­det va­e­ret me­get stort.

Al­li­ge­vel ser man uge ef­ter uge, at mil­li­o­ner af kro­ner ukri­tisk ka­stes ef­ter sejr til de hold, man ken­der, el­ler de hold, man hol­der med, el­ler for­di man har fun­det en el­ler an­den sjov sta­ti­stik. De to før­ste be­va­eg­grun­de er helt ubru­ge­li­ge, mens den sid­ste fak­tor kan bru­ges, men me­get sja­el­dent må stå ale­ne.

I ste­det skal man se et spil i sports­bet­ting som et pus­le­spil. Sta­ti­stik er be­stemt en brik, som er vig­tig, men sam­ti­dig er den og­så livs­far­lig at la­de stå ale­ne. I ste­det skal man ind at kig­ge på al­le de fak­to­rer, som har ind­fly­del­se på kam­pen. Og når ho­ved­par­ten af brik­ker­ne så pas­ser sam­men, har du et va­er­di­spil.

Det er de brik­ker, som en stor del af den­ne bog hand­ler om at fin­de. Hvil­ke fak­to­rer man skal kig­ge na­er­me­re på, og hvil­ke fak­to­rer der be­ty­der knap så me­get. Og når det er på plads, kom­mer kon­kre­te ek­semp­ler på, hvor­dan man så om­sa­et­ter det til spil, man kan tje­ne pen­ge på.

I DAG: ’Så­dan vin­der du på od­dset’ St­ef­fen Dam

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.