Be­var mo­ti­va­tio­nen

BT - - NYHEDER -

Eskild Eb­be­sen, fored­rags­hol­der og tid­li­ge­re eli­te­ro­er

Min mo­ti­va­tion har al­tid va­e­ret tro­en på, at jeg ik­ke hav­de nå­et mit ful­de po­ten­ti­a­le. Selv­om jeg ro­e­de på et højt ni­veau, var jeg over­be­vist om, at jeg kun­ne bli­ve end­nu bed­re, og at jeg kun­ne vin­de OL. Hver gang jeg ma­er­ke­de frem­skridt, blev jeg be­kra­ef­tet i, at det var mu­ligt for mig at for­bed­re mig, og det gjor­de min mo­ti­va­tion end­nu stør­re. Des­u­den hjalp det og­så at få an­er­ken­del­se fra tra­e­ne­re og kam­me­ra­ter, der for­tal­te, at jeg gjor­de det godt. Det er selv­føl­ge­lig nem­me­re at va­e­re mo­ti­ve­ret, når det går godt, end når man er ska­det el­ler op­le­ver, at der ik­ke sker frem­skridt. I de dår­li­ge pe­ri­o­der min­de­de jeg mig selv om, at det blot var en mid­ler­ti­dig pe­ri­o­de, og jeg for­tal­te mig selv, at mu­lig­he­den for at nå OL-må­let sta­dig var til ste­de. Når jeg var ska­det, fo­ku­se­re­de jeg på de om­rå­der, jeg al­li­ge­vel kun­ne for­bed­re mig in­den for. Før­ste OL-del­ta­gel­se i 2016 Det sjove ved tri­at­lon er, at selv på top­ni­veau ser man folk med re­la­tivt for­skel­li­ge kro­p­s­ty­per. Nog­le er hø­je, nog­le er la­ve, og det er ik­ke så af­gø­ren­de. Det er dog vig­tigt, at man ik­ke ve­jer ret me­get, da det er en for­del at va­e­re let, når man lø­ber. Sam­ti­dig skal man va­e­re musku­løs, så man kan hol­de til bå­de at svøm­me og cyk­le. Jeg tra­e­ner 25-30 ti­mer om ugen og tra­e­ner hver dag. Nog­le da­ge ta­ger jeg nog­le hår­de tra­e­nings­pas, hvor jeg gi­ver mig fuldt ud, og an­dre da­ge kø­rer jeg lidt let­te­re tra­e­ning og når al­le tre di­sci­pli­ner. Der­u­d­over styr­ke­tra­e­ner jeg et par gan­ge om ugen, og isa­er op til et ra­es er me­di­ta­tion og mind­ful­ness og­så vig­tigt for mig. Det gør mig skarp og hja­el­per mig til at hånd­te­re pres­se­de si­tu­a­tio­ner. Jeg har va­e­ret ret hel­dig og har fak­tisk al­drig rig­tig va­e­ret ramt af ska­der. Jeg ser man­ge af mi­ne kon­kur­ren­ter, der bry­der sam­men af udmattelse el­ler får ska­der, så jeg går me­get op i at re­sti­tu­e­re, sove godt og spi­se nok, så krop­pen ik­ke er i un­der­skud og ta­e­rer på mus­k­ler og knog­ler. Søvn er me­get vig­tigt for mig. Jeg sover helst ni ti­mer om nat­ten, og hvis jeg når det, ta­ger jeg ger­ne en mid­dag­slur på 1,5 ti­me. Det er nød­ven­digt for mig at sove så me­get, hvis jeg skal op­ret­hol­de kva­li­te­ten og in­ten­si­te­ten i min tra­e­ning. Tri­at­lon er hårdt bå­de fy­sisk og men­talt, og som­me­ti­der har jeg brug for et par ti­mer, hvor jeg ba­re sum­per og la­der bat­te­ri­er­ne op. Jeg spi­ser alt, og jeg spi­ser me­get. Min ge­ne­rel­le til­gang til kost er, at jeg ik­ke be­hø­ver at spi­se per­fekt og fan­ta­stisk - det ko­ster for me­get ener­gi. Men selv­føl­ge­lig spi­ser jeg sundt og na­e­ren­de, og jeg spi­ser me­get for at sik­re, at mi­ne de­po­ter er fyldt op. Der bli­ver og­så plads til bå­de slik og cho­ko­la­de, for det er umu­ligt for mig at få nok ener­gi fra grønt­sa­ger ale­ne. Jeg kan rig­tig godt li­de eli­te­livs­sti­len. Det med at ud­for­dre sig selv, ud­ret­te no­get og ha­ve et mål med da­gen, sy­nes jeg, er rig­tig rart. Selv­føl­ge­lig er der og­så su­re da­ge, hvor jeg ik­ke rig­tig or­ker, men jeg ved, at det er de da­ge, der gør for­skel­len. Al­le kan tra­e­ne, når det er sjovt, men det er kun dem, der og­så tra­e­ner, når det er sva­ert at kom­me ud ad dø­ren, der bli­ver rig­tig dyg­ti­ge. Det hja­el­per mig des­u­den me­get, at jeg tra­e­ner sam­men med an­dre, for så har jeg en for­plig­tel­se. De an­dre reg­ner med, at jeg kom­mer, og det gør det let­te­re for mig at ta­ge af sted selv når jeg ik­ke rig­tig gi­der.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.