Hvem er ik­ke ved at ski­de grøn­ne gri­se af at stå dér?

Dan­marks stør­ste svøm­me­stjer­ne er klar til sit fjer­de OL. Her forta­el­ler Je­a­net­te Ot­te­sen om det enor­me pres un­der et OL, sin evi­ge ri­val og en lang vej mod at fin­de sig selv

BT - - OL I RIO - VANDHUND Jo­han Lyng­holm i Rio | jo­hp@spor­ten.dk

Med 47 in­ter­na­tio­na­le me­dal­jer er Je­a­net­te Ot­te­sen den mest vin­den­de dan­ske svøm­mer i hi­sto­ri­en. Hun har al­le­re­de del­ta­get ved tre olym­pi­ske le­ge, det før­ste som en ba­re 16-årig pi­ge i At­hen 2004, og nu er hun klar til at stil­le sig op på start­skam­len i Rio. Klar til at dyk­ke ned i et olym­pisk bas­sin for fjer­de gang i kar­ri­e­ren.

Jo, Je­a­net­te Ot­te­sen skil­ler sig ud i dansk idra­ets­hi­sto­rie. I 2014 over­tog hun svøm­me­leg­en­den Met­te Ja­cob­sens me­dal­je­re­kord, og si­den er det blandt an­det ble­vet til to gan­ge VM-sølv i rus­si­ske Ka­zan og for ny­lig dob­belt sølv ved EM i Lon­don. Al­le gan­ge med ri­va­len Sa­rah Sjö­ström et trin hø­je­re op­pe på me­dal­jeskam­len.

BT sat­te sig ned og fik en snak med Je­a­net­te Ot­te­sen, in­den hun i dag hop­per i van­det på det ny­byg­ge­de Olym­pic Aqua­ti­cs Sta­di­um i Rio. Med hen­des en­gel­ske ka­e­re­ste Marco Loug­hran som støt­ten, der har få­et but­ter­fly­spe­ci­a­li­sten i fuld ba­lan­ce bå­de pri­vat og pro­fes­sio­nelt. Du har jo en vildt im­po­ne­ren­de me­dal­je­høst, men du har ik­ke en OL-me­dal­je. Det er vel den, der li­ge...

»...mang­ler, Ja! Det er ski­de ir­ri­te­ren­de,« af­bry­der Je­a­net­te Ot­te­sen som en un­der­streg­ning af mo­ti­va­tio­nen, der bob­ler i hen­de. Har du det så­dan, at du SKAL ha­ve den me­dal­je for at gø­re sam­lin­gen kom­plet?

»Narh, så­dan er det ik­ke. Nu har jeg va­e­ret til tre OL før, og jeg ved, det ik­ke er så­dan, det fun­ge­rer. Li­ge me­get, hvor højt du lig­ger på ver­dens­rang­li­sten, er det ik­ke ens­be­ty­den­de med, at du får en me­dal­je til et OL. Det har jeg jo prø­vet. Hvis jeg får en OL-me­dal­je, så fedt, bonus. Så er he­le pak­ken li­ge­som ’com­ple­te’, men det er ik­ke så­dan, at det ba­re SKAL ske. Sker det, så sker det, sker det ik­ke, så er der nok en me­ning med det,« si­ger Je­a­net­te Ot­te­sen, der i ste­det har en an­den målsa­et­ning klar.

»Jeg går ef­ter at svøm­me hur­ti-

ge­re, end jeg no­gen­sin­de har gjort. Gør jeg det, kan jeg hel­ler ik­ke rig­tig va­e­re skuf­fet, vel?« Så er det i hvert fald sva­ert at gø­re me­re. Be­trag­ter du det som sid­ste chan­ce? Du er trods alt ik­ke 21 la­en­ge­re, men 28 år.

»Ja, det er det helt sik­kert. Det er mit sid­ste OL. Men jeg tror ik­ke, jeg kom­mer til at stop­pe li­ge ef­ter OL. Det kan godt va­e­re, jeg ta­ger nog­le små tur­ne­rin­ger med.« Der er jo og­så EM på hjem­me­ba­ne i 2017.

»Pra­e­cis, det kun­ne va­e­re me­get sjovt, hvis el­lers jeg kan fin­de ud af at hol­de mig i form. Men det bli­ver helt sik­kert mit sid­ste OL. Jeg skal ik­ke ud­sa­et­te min krop for det her fi­re år me­re. Det skal jeg sim­pelt­hen ik­ke.« Det sli­der ef­ter så man­ge år på top­plan? »Ja, helt sik­kert.« Det er dit fjer­de OL, hvil­ket i sig selv er ret vildt. Fø­ler du dig sta­er­ke­re end no­gen­sin­de?

»Ja, det gør jeg. Jeg fø­ler mig sta­er­ke­re bå­de fy­sisk og men­talt. Jeg er et fuld­sta­en­dig an­det sted i mit liv i dag. Jeg har fun­det mig selv. Jeg ved, hvem jeg er og ger­ne vil va­e­re.«

»Det be­ty­der rig­tig me­get i sport, at man står bag de der startblok­ke og ba­re ta­en­ker: ’Det er fint. Alt er godt’. Der er in­gen be­kym­rin­ger. Jeg skal ba­re hop­pe i og svøm­me på min egen ba­ne.« Du fø­ler, du har styr på dit liv på al­le må­der?

»Ja, og­så pri­vat. Jeg har det rig­tig godt. Jeg ny­der til­va­e­rel­sen og har ik­ke travlt med alt mu­ligt an­det. Jeg er der, hvor jeg skal va­e­re, og det ny­der jeg rig­tig me­get.« Det er da fedt.

»Ja! Det er su­per fedt. Det er sgu ik­ke al­tid, man hø­rer det fra en kvin­de, vel?« Nej, det er det fak­tisk ik­ke...

(Je­a­net­te Ot­te­sen ka­em­per for at un­der­tryk­ke et grin, der tru­er med at spyt­te drå­ber­ne fra slur­ken af vand­fla­sken ud). Du kom­mer til kon­kur­re­re om guld med Sa­rah Sjö­ström, hvil­ket du har gjort man­ge gan­ge, hvor hun har ’snydt’ dig for guld. Kan hun over­ho­ve­det slås?

»Nu hand­ler det ik­ke kun om Sa­rah. Der er rig­tig man­ge om bud­det, og jeg ser ik­ke på det på den må­de, at nu er det mig og Sa­rah igen. Så­dan er det ik­ke til et OL. Det er mig og al­le de an­dre. Jeg skal i den­ne her OL-fi­na­le, og så ta­ger vi den der­fra. Sa­rah kan godt slås. Det har jeg selv be­vist. Det hand­ler om at ha­ve den per­fek­te dag, hvor alt skal spil­le.«

»Det er og­så der­for, at od­dse­ne for at få en OL-me­dal­je er så små, for alt skal spil­le, og du skal ha­ve så me­get is i ma­ven. Prøv at fo­re­stil­le dig at stå bag de der blok­ke for­an så­dan et pu­bli­kum. Hvem fan­den kan det? Hvem er ik­ke ved at ski­de grøn­ne gri­se af at stå dér? Du skal ed­der­ma­me ha­ve is i ma­ven for at kun­ne pra­este­re i så­dan et forum,« for­kla­rer Je­a­net­te Ot­te­sen, som dog hur­tigt slår fast:

»Men det fø­ler jeg, at jeg godt kan. Jeg fø­ler, jeg er godt ru­stet til det nu, selv­om man al­drig ved, hvad der sker. Jeg har prø­vet det man­ge gan­ge, og jeg har det godt med det. Jeg gla­e­der mig til det og er ik­ke ban­ge for at gå ind til det. Det er jo en for­del.« Men helt ae­r­ligt. Er det ik­ke lidt ir­ri­te­ren­de, at Sjö­ström har få­et for va­ne ba­re at ryd­de me­dal­je­bor­det?«

»Jeg tror, at én som Sjö­ström er grun­den til, at jeg bli­ver ved med at svøm­me. Jeg ser ik­ke på hen­de som ir­ri­te­ren­de, men som et ka­em­pe ta­lent, der er fan­ta­stisk for svøm­mespor­ten. Hun er grun­den til, at jeg bli­ver ved med at ha­ve ly­sten. Det må va­e­re sva­ert at va­e­re hen­de. Hun har ik­ke rig­tig no­gen, der er så me­get bed­re end hen­de i den di­sci­plin. Det må va­e­re sva­ert at va­e­re på top­pen og hol­de sig kø­ren­de. Jeg har al­drig va­e­ret den bed­ste af dem al­le i la­en­ge­re pe­ri­o­der, og der­for er det nemt for mig. Nu har hun va­e­ret på top­pen i så lang tid, og det er sva­ert. Det kan va­e­re en ulem­pe for hen­de, når hun står til et OL.« Når man står der i en ka­em­pe olym­pisk hal og – som du si­ger – ski­der grøn­ne gri­se. Hvad er det for et pres, der gør OL sa­er­ligt i for­hold til ek­sem­pel­vis et VM, som jo og­så er ka­em­pe stort?

»OL er hvert fjer­de år. Al­le sør­ger for at va­e­re i de­res livs form til et OL. Så­dan er det ba­re ik­ke til et VM. VM er hvert an­det år, og det år, der ik­ke er VM, er der EM. Der er al­le de her sta­ev­ner he­le ti­den, og nog­le gan­ge va­el­ger man VM fra, for­di man har haft en dår­lig sa­e­son el­ler haft lidt ska­der. Det er nem­me­re at va­el­ge et VM fra, men in­gen va­el­ger et OL fra. Al­le pe­a­ker og tra­e­ner rø­ven ud af buk­ser­ne op til et OL. Du er ik­ke i tvivl om, at al­le står i de­res skar­pe­ste form. Det gør det til no­get sa­er­ligt.«

For Je­a­net­te Ot­te­sen blev net­op op­tak­ten til hen­des se­ne­ste sto­re mester­skab, VM på lang­ba­ne i Ka­zan, (for­å­rets EM i Lon­don var på kort­ba­ne og ran­ge­rer ik­ke li­ge så højt) en for­fa­er­de­lig en af slagsen, da hun og ka­e­re­sten Marco Loug­hran blev of­re for et over­fald i de­res bil på Øster­bro. Og for­in­den hav­de hen­des tra­e­ner Shan­non Rol­la­son sagt sin stil­ling op i Dansk Svøm­me­u­ni­on og rejst hjem til Au­stra­li­en. Al­li­ge­vel rej­ste Je­a­net­te Ot­te­sen til Rusland, hvor hun hø­ste­de to sølv­me­dal­jer. Ef­ter den sid­ste me­dal­je brød hun sam­men i mixed zo­ne for­an un­der­teg­ne­de, da fø­lel­ser­ne over­va­el­de­de hen­de som kul­mi­na­tio­nen på et ka­o­tisk for­løb. Jeg kan hu­ske, at vi for na­e­sten et år si­den tal­te sam­men før VM i Rusland. Der hand­le­de det me­get om din ka­o­ti­ske op­takt som føl­ge af over­fal­det på dig og din ka­e­re­ste. Al­li­ge­vel pra­este­re­de du med to sølv­me­dal­jer, men der kom og­så en re­ak­tion ef­ter­føl­gen­de. Har op­le­vel­sen med det her over­fald aen­dret dig som per­son?

»Jeg ved ik­ke, om det har aen­dret mig. Nu var der og­så en mas­se an­dre ting, der fo­re­gik på det tids­punkt med tra­e­ner­si­tu­a­tio­nen. Jeg føl­te ik­ke, der var nog­le ting, som spil­le­de for mig. He­le den op­takt har jeg brugt på den må­de, at det skul­le ik­ke gen­ta­ge sig. Så jeg har la­ert af det og gjort no­get ved det.«

Prøv at fo­re­stil­le dig at stå bag de der blok­ke for­an så­dan et pu­bli­kum. Hvem fan­den kan det? Hvem er ik­ke ved at ski­de grøn­ne gri­se af at stå dér? Du skal ed­der­ma­me ha­ve is i ma­ven for at kun­ne pra­este­re i så­dan et forum Je­a­net­te Ot­te­sen Al­le pe­a­ker og tra­e­ner rø­ven ud af buk­ser­ne op til et OL. Du er ik­ke i tvivl om, at al­le står i de­res skar­pe­ste form. Det gør det til no­get sa­er­ligt Je­a­net­te Ot­te­sen

Hvad har du gjort?

»Jeg har få­et Shan­non med ind i spil­let igen. Jeg har va­e­ret i Au­stra­li­en og ka­em­pet rig­tig me­get for at få ham til­ba­ge igen. Jeg sy­nes, det var synd, at Dan­mark stod med de­res to bed­ste svøm­me­re (Rik­ke Møl­ler Pe­der­sen tra­e­nes og­så af Shan­non Rol­la­son.red.), men de hav­de ik­ke den tra­e­ner, de helst vil­le ha­ve. Den tra­e­ner, der kan gø­re en for­skel. Der­for stod vi sam­men og prø­ve­de at få de rig­ti­ge folk til at for­stå, hvor vig­tigt det var for os. Shan­non ved, hvor­når han skal gi­ve mig et spark i rø­ven, og hvor­når han skal ae mig med hå­re­ne. Han ken­der ba­lan­cen.«

I dag skal Je­a­net­te Ot­te­sen op og ba­lan­ce­re på start­skam­len, når hun hop­per i van­det til det ind­le­den­de he­at i 100 me­ter but­ter­fly. For­hå­bent­ligt uden grøn­ne gri­se.

FO­TO: JENS NØR­GAARD LAR­SEN

Je­a­net­te Ot­te­sen ind­le­der sit OL i dag med 100m but­ter­fly.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.