En me­dal­je vil va­e­re et mira­kel

BT - - OL I RIO -

DANSK CYKELSPORT SKAL, hvis den op­ti­mi­sti­ske målsa­et­ning fra Dan­marks Idra­ets­for­bund skal op­fyl­des, le­ve­re én me­dal­je un­der le­ge­ne i Rio. Men der er i ud­gangs­punk­tet in­gen grund til at for­ven­te, at den al­le­re­de fal­der i dag, når vi skal ha­ve ud­delt et af OLs fi­ne­ste sa­et me­dal­jer i her­rer­nes lan­de­vejsløb i cyk­ling.

Den, me­dalj­en alt­så, skal fal­de på ba­nen. En me­dal­je i da­gens OLløb vil va­e­re en vildt over­ra­sken­de ap­pels­in at ma­er­ke i sin tur­ban.

For Dan­mark er dår­ligt nok en far­lig out­si­der, som tin­ge­ne står for­ud for det løb. JEG KIGGER STA­DIG langt ef­ter Mi­cha­el Val­gren, der i for­å­ret be­vi­ste sig i Ar­den­n­er­klas­si­ker­ne Am­stel Gold Ra­ce og Fle­che-Wal­lon­ne, og for­nem­mel­sen af at Val­gren skul­le ha­ve va­e­ret med i Rio, er kun ble­vet sta­er­ke­re af at se ham i Tour de Fran­ce og se­ne­st un­der Dan­mark Rundt.

Det, vi har set fra ham i 2016, er, at han er ved at bli­ve en mo­den og vok­sen cy­kel­ryt­ter med bå­de po­we­ren og in­tel­li­gen­sen til sta­dig at le­ve i en fi­na­le på den an­den si­de af 230-40 ki­lo­me­ter.

Det er så­dan­ne cy­kel­ryt­te­re, man skal ha­ve med til sto­re mester­ska­ber som et OL, og det er i øv­rigt den ev­ne, han de kom­men­de år skal ud og for­bed­re og for­føl­ge hos Asta­na. HER BLI­VER HAN hold­kam­me­rat med Dan­marks OL-kap­ta­jn, Jakob Fuglsang, der og­så før – i bå­de Am­stel og Liè­ge-Ba­stog­ne-Liè­ge og ved et en­kelt VM – har de­mon­stre­ret, at han selv­føl­ge­lig er en selvskre­ven og rig­tig dansk kap­ta­jn til et OL.

Men for mig kom Fuglsang så tvivl­s­omt ud af Tour de Fran­ce, at man kun kan se til­sva­ren­de tvivl­s­omt frem imod, om hans ar­bej­de med at top­pe for­men til net­op det­te løb har va­e­ret ge­ni­al el­ler skudt helt for­bi.

Det er vel no­gen­lun­de li­ge ri­me­ligt at hå­be og tviv­le på Fuglsangs mu­lig­he­der i Rios ga­der.

Og det er umu­ligt at se bort fra det fak­tum, at Jakob Fuglsangs kar­ri­e­re mildt sagt ik­ke er pra­e­get af sej­re. Han har al­tid haft me­get sva­ert ved at af­gø­re tin­ge­ne, når han har sid­det i si­ne fi­na­ler og kørt flot­te løb, og han har selv of­te talt ae­r­ligt om, at net­op det ele­ment selv­føl­ge­lig er en ting, der ir­ri­te­rer ham. EGENT­LIG HAR DAN­MARK de se­ne­ste 10-15 år va­e­ret gan­ske dyg­ti­ge til at la­ve go­de re­sul­ta­ter i her­rer­nes sto­re mester­skabsløb, og­så selv om hol­det som of­test har va­e­ret gan­ske lil­le. Jeg hu­sker Jakob Pi­il med en over­ra­sken­de 6.-plads ved VM i Madrid i 2005. Mat­ti Bres­chel var der med bå­de bron­ze og sølv ved VM-løb i slut­nin­gen af 00’er­ne og igen med en VM-fjer­de­plads i Spa­ni­en i 2014. Chris Anker la­ve­de et godt OL i 2008, og Fuglsang har la­vet for­nuf­ti­ge pla­ce­rin­ger ved VM i 2013 og OL i 2012. Men ten­den­sen har og­så va­e­ret, at dan­sker­ne – ef­ter at Mat­ti Bres­chel har ramt en kar­ri­e­re­ned­t­ur, der ser ud til at va­e­re ble­vet en halv­per­ma­nent til­stand – ik­ke har va­e­ret in­de og rø­re rig­tigt ved me­dal­jer­ne. Det vil va­e­re et lil­le mira­kel, hvis det sker i dag. Fuglsang er en klas­se­ryt­ter, der er god på de lan­ge di­stan­cer, men han får brug for, at alt spil­ler. Han får brug for at kun­ne gem­me sig så la­en­ge som mu­ligt, og så får han brug for, at Chris Anker Sø­ren­sen, der en­gang hav­de Dan­marks bed­ste di­e­sel­mo­tor i de lan­ge løb og var en uvur­der­lig hja­elp i Mat­ti Bres­chels stor­heds­år, fin­der sit gam­le jeg frem og kan hja­el­pe ham helt frem til fi­na­len. Men her for­moder jeg sta­dig, at va­ed­del­ø­bet vi­ser sig at bli­ve for vildt og med for me­get punch i pe­da­ler­ne til, at Fuglsang kan va­e­re med på en ru­te, der be­skri­ves som ek­stremt hård. BENJA­MIN MUNK LUND, BTs SPORTSCHEF

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.