De vokn­se må ik­ke va­e­re ban­ge ANNETTES UGE PÅ In­s­ta­gram

BT - - SØNDAG -

Angst ae­der sja­e­le op’. Så­dan hed­der en gam­mel film af Rai­ner Wer­ner Fassbin­der, der var ve­st­tysk fil­min­struk­tør med in­ter­na­tio­nal stjer­ne­sta­tus. Må­ske man bur­de be­gyn­de at kig­ge lidt me­re på Fassbin­ders gam­le va­er­ker, for nok er fil­men fra 1974, men den er på sin vis højak­tu­el i sin skil­dring af en mi­dal­dren­de da­me, der fo­rel­sker sig i en ung frem­me­d­ar­bej­der. OG FLE­RE AF Fassbin­ders film rø­rer ved em­ner, som vi kan nik­ke gen­ken­den­de til i dag. In­ter­es­sant er det og­så at la­e­se om hans for­hold til ter­r­o­ris­me, som han bå­de for­stod og for­døm­te. JEG HAR FØR på den­ne si­de ledt op­ma­er­k­som­he­den hen på, at ter­r­o­ris­me ik­ke er no­get nyt og må­ske hel­ler ik­ke me­re ud­bredt el­ler va­er­re, end den var i 70er­ne. Til gen­ga­eld la­e­ser vi om den hver ene­ste dag. Og­så de bit­tes­må angreb, som må­ske ik­ke en­gang er ter­r­o­ris­me, men som vi tol­ker i den retning. El­ler de stør­re angreb, der er en gal mands va­erk, og som vi va­el­ger at be­trag­te som en del af den or­ga­ni­se­re­de ter­ror. TAG NU SOM­ME­RENS fryg­te­li­ge ger­ning i Ni­ce. Det lig­ger uden­for en­hver dis­kus­sion, at det var for­fa­er­de­ligt og ube­gri­be­ligt. Jeg tog imid­ler­tid det stand­punkt, at jeg ik­ke vil­le la­e­se avi­ser i tre da­ge ef­ter ha­en­del­sen. Jeg valg­te sim­pelt­hen ik­ke at la­e­se øjen­vid­ner­nes skra­ek­ke­li­ge be­ret­nin­ger. In­gen bil­le­der. In­gen spe­ku­la­tio­ner i hvor­for og hvor­dan. Nog­le vil sik­kert fin­de det ky­nisk. Nog­le vil me­ne, at jeg er ig­nor­ant, men for mig hand­le­de det om no­get helt an­det. Og i den­ne uge kun­ne jeg la­e­se, at jeg ik­ke var ale­ne med mi­ne be­tragt­nin­ger. MIN OVERVEJELSE GIK pri­ma­ert på, at me­di­er­nes in­ten­se da­ek­ning er slik og bol­sjer for ter­r­o­ri­ster­ne. I de­res for­kvak­le­de selv­bil­le­de er det vand på møl­len – fed re­k­la­me! Og fak­tisk har DR ef­ter fransk for­bil­le­de nu be­slut­tet ik­ke at brin­ge navne og bil­le­der på ter­r­o­ri­ster­ne. Lek­tor fra Magt, Me­di­er og Kom­mu­ni­ka­tion på RUC Kar­sten Pe­der­sen har end­vi­de­re fo­re­slå­et, at man hol­der op med at kal­de dem ter­r­o­ri­ster, men i ste­det kal­der dem kri­mi­nel­le el­ler mas­se­mor­de­re. JEG VAR FAK­TISK ked af, at Ber­ling­s­kes che­fre­dak­tør Tom Jen­sen, som jeg el­lers sja­el­dent er ue­nig med, af­vi­ste, at der kun­ne va­e­re no­get om snak­ken. Tom Jen­sens hold­ning var helt kort, at be­gra­en­set da­ek­ning af ter­ror ik­ke mind­sker om­fan­get af ter­r­o­ris­me. MEN JEG SY­NES, Tom Jen­sen over­ser en an­den de­tal­je, nem­lig hvil­ken ef­fekt den mas­si­ve da­ek­ning har på de al­min­de­li­ge la­e­se­re. Sa­gen er jo ne­top den, at jo me­re mas­sivt ter­r­or­hand­lin­ger da­ek­kes, de­sto me­re mas­sivt op­le­ves pro­ble­met, og så­le­des ska­bes der et sta­er­ke­re ind­tryk af, at det er far­ligt at gå på f.eks. åb­ne plad­ser el­ler at rej­se til Tyrkiet. El­ler gå til kul­tu­rel­le ar­ran­ge­men­ter. Det ska­ber frygt. Og angst ae­der sja­e­le op. JEG OP­LE­VER, AT der ge­ne­relt er me­gen angst rundt om­kring. El­ler i hvert fald, at angst er med til at på­vir­ke be­slut­nin­ger i en så­dan grad, at det pra­e­ger men­ne­skers liv på om­rå­der, hvor der dy­best set ik­ke er stør­re fa­re for ter­ror, end der er ri­si­ko for at få en tag­sten i ho­ve­d­et. Den angst er unød­ven­dig. JEG BETRAGTER MIG selv som nyheds­fre­ak. Jeg la­e­ser avis hver dag og hø­rer al­le de po­li­ti­ske ra­diopro­gram­mer, jeg kan kom­me i na­er­he­den af. Jeg vil ger­ne ori­en­te­res, men jeg vil og­så ger­ne kun­ne sor­te­re, og der­for har jeg brug for at ken­de for­skel­len på ter­ror og mas­se­mord. Jeg va­el­ger ik­ke at va­e­re ban­ge, for hvis jeg er, så har de on­de al­le­re­de vun­det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.