To­ny og de far­li­ge for­bin­del­ser

BT - - NYHEDER -

ET UTROLIGT LIV 60er­ne hav­de gjort ham til me­ga­stjer­ne på linje med Frank Si­na­tra og Bing Cros­by.

Der var for­la­engst gå­et ged i for­hol­det til ko­nen Pa­tri­cia, som han hav­de va­e­ret gift med si­den 1952. To­ny Ben­nett op­t­rå­d­te på ka­si­no­er og på den ene håb­lø­se Las Ve­gas­bu­le ef­ter den an­den. Han snif­fe­de ko­kain og drak alt for me­get sp­rut. De­pres­sio­nen før­te ik­ke sja­el­dent til selv­mord­s­pla­ner, der nog­le gan­ge var se­kun­der fra at bli­ve til vir­ke­lig­hed. Men så fik To­ny Ben­nett plud­se­lig øje på den smuk­ke­ste kvin­de, han no­gen­sin­de hav­de set - hans red­ning.

De to hav­de en god ke­mi. Og snart før­te hans ele­gan­ce og hen­des gla­mour di­rek­te til dob­belt­sen­gen, hvor ke­mi­en an­gi­ve­ligt og­så var i top. Men desva­er­re var den smuk­ke kvin­de ik­ke no­gen frø­ken-hvem­som-helst. Good­fel­las-ka­e­re­ste To­ny Ben­netts nye el­ske­rin­de var nem­lig ka­e­re­ste med in­gen rin­ge­re end Las ve­gas’ mest be­ryg­te­de gang­ster To­ny Spi­lo­tro - man­den som Joe Pescis ka­rak­ter i Mar­tin Scor­sese-fil­men ’Ca­si­no’ var ba­se­ret på. Spi­lo­tro er i fle­re bø­ger ble­vet be­teg­net som en ’død­sens­far­lig psy­ko­pat’. I 1986 blev han an­gi­ve­ligt le­ven­de be­gra­vet i ør­ke­nen uden for Ve­gas. Og der­for kan To­ny Ben­nett pri­se sig lyk­ke­lig over, at han ik­ke selv blev ’straf­fet’ hår­de­re og så­le­des nu har mu­lig­hed for at fejre end­nu en rund fød­sels­dag.

Da To­ny Spi­lo­tro, der og­så gik un­der nav­net ’Tough To­ny’, fandt ud af, at man­den, som han selv an­gi­ve­ligt hav­de støt­tet øko­no­misk (Ben­nett), og­så hav­de gang i ka­e­re­sten, slog han gan­ske en­kelt Ben­nett i jor­den med en af spil­le­by­ens be­trag­te­ligt tyk­ke te­le­fon­bø­ger.

»Jeg gik ud som et lys,« har To­ny Ben­nett iføl­ge bi­o­gra­fi-for­fat­ter David Eva­ni­er (’All the Thin­gs You Are’) sagt.

Og det var an­gi­ve­ligt hver­ken før­ste el­ler sid­ste gang, at To­ny Ben­nett hav­de kon­takt til den ame­ri­kanski­ta­li­en­ske ma­fia. ’Krig er et hel­ve­de’ Kort tid ef­ter na­er­kon­tak­ten med To­ny Spi­lo­tros te­le­fon­bog modt­og Ben­nett så­le­des iføl­ge David Eva­ni­er mid­ler fra in­gen rin­ge­re end Al Ca­po­nes fa­mi­lie. Og og­så i de sva­e­re før­ste år var ma­fi­a­en for­ment­lig ’in­de over’ Ben­netts kar­ri­e­re.

Den­gang i 1945 var To­ny Ben­nett net­op vendt hjem fra kri­gen imod Tys­kland.

I det sid­ste år af An­den Ver­denskrig var To­ny Ben­nett el­ler Ant­ho­ny Do­mi­ni­ck Be­ne­det­to, som Ben­nett er døbt, ud­sta­tio­ne­ret i Eu­ro­pa.

Mens ven­ner­ne faldt til høj­re og ven­stre, mar­che­re­de Be­ne­det­to sam­men med si­ne over­le­ven­de sol­da­ter­kam­me­ra­ter igen­nem Frank­rig og ind over gra­en­sen til Tys­kland, hvor kam­pe­ne tog til i styr­ke. Ant­ho­ny Be­ne­det­to var med til at sø­ge fra hus til hus i Ber­lin for at fin­de de sid­ste, des­pe­ra­te ty­ske sol­da­ter. Han var med til at be­fri en kon­cen­tra­tions­lejr i na­er­he­den af by­en Lands­berg. Og si­den den­gang har han be­skre­vet al krig som ’et hel­ve­de’.

»En­hver, der tror, at krig har en ro­man­tisk di­men­sion, har ty­de­lig­vis ik­ke prø­vet det selv,« sag­de Ben­nett til BT, da un­der­teg­ne­de in­ter­viewe­de ham i 2009. Sva­er start ef­ter kri­gen Kri­gen ef­ter­lod To­ny Ben­nett som 100 pro­cent pa­ci­fist og livslang de­mo­krat.

Men ba­re for­di kri­gen var slut, blev li­vet som san­ger ik­ke me­get let­te­re.

Hver dag tog To­ny nu to­get fra si­ne fora­el­dres hjem i Qu­e­ens ind til Man­hat­tan. Dét ko­ste­de fem cent hver vej. Og det var To­nys mor, der hver mor­gen ef­ter­lod en lil­le del af sin nøj­som­me sy­er­ske­løn på søn­nens kom­mo­de for at gø­re tu­ren mu­lig.

På Man­hat­tan søg­te To­ny job som san­ger. Dén slags gav sja­el­dent nok til at da­ek­ke en tog­bil­let og lidt mad. Men så en dag, da han var­me­de op for san­ge­r­in­den Pearl Bailey, rend­te vo­res helt ind i in­gen rin­ge­re end Bob Hope - da­ti­dens ab­so­lut stør­ste ikon i USA.

Bob Hope in­vi­te­re­de Ant­ho­ny Be­ne­det­to med på tur­né. Han op­for­dre­de den un­ge san­ger til at for­kor­te sit navn til ’To­ny Ben­nett’. Og så var lyk­ken gjort. Be­at­les øde­lag­de det he­le Det før­ste hit fra 1951 hed ’Becau­se of You’. Snart fulg­te en ver­sion af Hank Wil­li­ams’ ’Cold, Cold Heart’, der sam­ti­dig blev co­un­tryleg­en­dens sto­re main­stre­an-gen­nem­brud. ’Blue Vel­vet’ blev en lan­de­pla­ge. Og i 1962 for­seg­le­de To­ny Ben­nett sit ver­dens­her­re­døm­me med hit­tet ’I Left My Heart in San Fran­ci­sco’, der sta­dig er fast del af kon­cer­t­re­per­toi­ret.

Men selv­om 1962 var et godt år, var det og­så ind­led­nin­gen til slut­nin­gen af Ben­netts før­ste suc­ces­ka­pi­tel.

I 1963 be­gynd­te The Be­at­les nem­lig den så­kald­te ’bri­ti­ske in­va­sion’, hvor et hav af isa­er en­gel­ske ro­ck­stjer­ner plud­se­lig over­svøm­me­de det ame­ri­kan­ske te­e­na­ge­mar­ked og sam­ti­dig gjor­de li­vet umu­ligt for den gam­le croon-gar­de be­stå­en­de af Per­ry Co­mo, An­dy Wil­li­ams, Frank Si­na­tra og selv­føl­ge­lig To­ny Ben­nett.

I de kom­men­de år ka­em­pe­de To­ny Ben­nett der­for igen for over­le­vel­se. Og ned­t­u­ren kul­mi­ne­re­de i 1979 med den før­om­tal­te na­er­kon­takt til ma­fi­a­boss ’Tough To­ny’ og en na­er-dø­de­lig ko­kai­nover­do­sis.

Men hel­dig­vis var der end­nu en­gang håb for­u­de. Og imod al­le od­ds skul­le To­ny Ben­netts kar­ri­e­re snart bli­ve bed­re end no­gen­sin­de før. Op­tur Ben­net lod sig så­le­des ind­la­eg­ge til af­vaen­ning for bå­de narko og al­ko­hol. Og sam­ti­dig tog han kon­takt til si­ne voks­ne søn­ner fra sit før­ste ae­g­te­skab.

Søn­ner­ne Den­ny og Dae Ben­nett

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.