Husk, at det var OLs dår­lig­ste hold…

BT - - OL I RIO -

DAN­MARK ER I gang med en sejr, to po­int til OL­kon­to­en og en re­van­che for den pin­li­ge uaf­gjor­te Ar­gen­ti­naplet fra VM i Qa­tar i 2015. På den må­de er alt godt i Rio, og åb­nings­kam­pen mod ar­gen­ti­ner­ne gik li­ge ef­ter bo­gen med sej­ren på 25-19, der jo ly­der gan­ske kom­forta­bel og be­tryg­gen­de.

Men bag sej­rscif­re­ne over OLs dår­lig­ste hold gem­mer sig en lidt an­den hi­sto­rie. For nøj, hvor be­gynd­te det skidt i før­ste halv­leg for de dan­ske spil­le­re. Jeg forag­ter kli­chéen om, at et hold ’ik­ke er klar’, og jeg kø­ber den ik­ke rig­tig, for­di hvor­for i al­ver­den skul­le man trop­pe op til no­get så stort som et OL og så ik­ke va­e­re pa­rat til at of­re alt for at vin­de? Det gi­ver i hvert fald ik­ke no­gen me­ning for mig, at det skul­le for­hol­de sig sådan. MEN IK­KE DESTO min­dre vir­ke­de det net­op som om, at det var det, der var pro­ble­met. At dan­sker­ne ik­ke var klar. Ar­gen­ti­ner­ne over­mat­che­de Dan­mark på vil­je og at­ti­tu­de - no­get som det her hånd­bold­lands­hold tid­li­ge­re har ka­em­pet med at fin­de frem - og det gav de un­der­tip­pe­de sy­da­me­ri­ka­ne­re en drøm­mestart med en fø­ring på 5-2. De rød­hvi­de led­te for­ga­e­ves ef­ter flow i an­grebs­spil­let, Nik­las Lan­din hav­de in­gen red­nin­ger, for­sva­ret vir­ke­de ik­ke af­stemt, og der­for kom Ar­gen­ti­na i front.

Men dan­sker­ne fik han­ket op i sig selv og ka­em­pe­de sig til­ba­ge i op­gø­ret, uden de dog for­må­e­de at ind­fri for­vent­nin­ger­ne om en klar klas­se­for­skel og di­stan­ce­re Ar­gen­ti­na på må­l­tav­len. Det var fak­tisk mest på en­kelt­mand sp r ae sta­tio­ner fra Mik­kel Han­sen og godt for­svars ar­bej­de fra brødre­ne Toft Han­sen, at Dan­mark holdt sig in­de i mat­chen.

Pau­sestil­lin­gen 10-10 vid­ne­de om de dan­ske pro­ble­mer, men hel­dig­vis fik land­stra­e­ner Gud­mun­dur Gud­munds­son og spil­ler­ne dre­jet på den rig­ti­ge ter­mostat i om­kla­edn-ings­rum­met, og det var et langt me­re kon­cen­tre­ret og slags­kraf­tigt mand­skab, som gik på ba­nen til an­den halv­leg. Det skyld­tes blandt

an­det Mi­cha­el Dam­gaard, som af­lø­ste Mads Mensah Lar­sen, der hav­de spil­let en dår­lig før­ste halv­leg, hvor han ik­ke ev­ne­de at sa­et­te det nød­ven­di­ge tem­po i Dan­mark spil. MED DAMGAARDS ENTRE på ven­stre­ba­ck­en hop­pe­de Mik­kel Han­sen ind på play­ma­ker­po­si­tio­nen og tryk­ke­de lidt på den kol­lek­ti­ve ga­spe­dal, og sam­men med nog­le fi­ne hug fra Dam­gaard gav det dan­sker­ne fle­re tan­gen­ter at spil­le på rent of­fen­sivt, og det kun­ne den ar­gen­tin­ske de­fen­siv ik­ke mod­stå. Sam­ti­dig be­gynd­te Nik­las Lan­din at red­de bol­de i den an­den en­de, og det ki­ck­star­te­de kon­tra­fa­sen.

En­de­lig var det og­så ty­de­ligt, at Be­kym­ren­de bør det i ste­det va­e­re, at dan­sker­ne over­ho­ve­det hav­de pro­ble­mer mod OLs rin­ge­ste mand­skab Ar­gen­ti­na be­tal­te pri­sen for en smal trup; de­res spil­le­re blev gan­ske en­kelt mø­re, som kam­pen skred frem. Det er de va­e­sent­lig­ste for­kla­rin­ger på, at det trods en me­get hal­ten­de start end­te lyk­ke­ligt med en klar dansk sejr, der sag­tens kun­ne va­e­re ble­vet et par mål stør­re.

Nu er spørgs­må­let jo så, hvil­ken for­nem­mel­se vi bør sid­de til­ba­ge med, ef­ter der en­de­lig blev ta­get hul på OL-her­lig­he­der­ne i hånd­bol­dre­gi. Det bli­ver en blan­det en af slagsen for min del. Som det i øv­rigt of­te gør ef­ter åb­nings­kam­pe, for­di det er en smu­le nervøst, og spil­ler­ne li­ge skal fin­de sig til ret­te og ban­ke slut­run­de-ru­sten af. Og når det så er mod en mod­stan­der som Ar­gen­ti­na, der da­ek­ker me­get of­fen­sivt og spil­ler me­get aty­pisk i for­hold til den eu­ro­pa­ei­ske hånd­bold, ja så kan det sag­tens bli­ve en us­køn af­fa­e­re ak­ku­rat som det blev i Fu­tu­re Are­na i af­tes. Det er i øv­rigt vig­tigt at un­der­stre­ge net­op den del: At det me­get sja­el­dent bli­ver no­gen smuk op­le­vel­se, når Dan­mark mø­der hold, der spil­ler som Ar­gen­ti­na, for­di de dan­ske spil­le­re gan­ske en­kelt ik­ke bry­der sig om de­res ut­ra­di­tio­nel­le spil­lestil. DER­FOR ER DET ik­ke fra­va­e­ret af champag­ne­hånd­bold, der skal få os til at fryg­te for Dan­marks me­dal­je­chan­cer. Me­re be­kym­ren­de bør det i ste­det va­e­re, at dan­sker­ne over­ho­ve­det hav­de pro­ble­mer mod OLs rin­ge­ste mand­skab. Det var og­så et mi­nus, at Cas­per U. Mor­ten­sen vir­ke­de nervøs; dår­ligt nyt, når han er ale­ne mand på ven­stre fløj. Før­ste-play­ma­ker Mads Mensa­hs slø­je kamp var hel­ler ik­ke just op­mun­tren­de. Og jeg fat­ter ik­ke, hvor­for Gud­mun­dur Gud­munds­son ik­ke tid­li­ge­re be­gynd­te at be­nyt­te sin bred­de, når nu Dan­mark re­elt hav­de sik­ret sig de to po­int. Det er en lang tur­ne­ring, og me­dal­je­mu­lig­he­der­ne kan sag­tens stå og fal­de med, hvor fri­ske pro­fi­ler som Mik­kel Han­sen og René Toft Han­sen er i de af­gø­ren­de kam­pe. Så lad da dem få et hvil, når mu­lig­he­den er der.

Men på bund­linj­en står alt­så, at Dan­mark har to po­int, og at der er plads til for­bed­rin­ger før de na­e­ste kam­pe. Det bli­ver da og­så nød­ven­digt, for mod­stan­der­ne får kun me­re kva­li­tet her­fra.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.