Me­ster Jakob

BT - - OL I RIO -

TILBAGEBLIK Der er da­ge i en cy­kel­ryt­ters liv, hvor han ba­re ma­er­ker, at de go­de for­nem­mel­ser pres­ser sig på. Nog­le be­skri­ver det med for­mu­le­rin­gen, at der er di­a­man­ter i be­ne­ne, el­ler at man tra­e­der cyk­len, som hav­de den in­gen ka­e­de på.

Sådan en dag hav­de Jakob Fuglsang lør­dag, da han vandt den før­ste dan­ske OL-me­dal­je i Rio, som til­med var en vildt over­ra­sken­de en af sla­gen – for ik­ke at si­ge sen­sa­tio­nel.

Men for­nem­mel­ser­ne var go­de. Ik­ke ba­re he­le lør­da­gen, men og­så i da­ge­ne op til.

Der hav­de va­e­ret en rig­tig god stem­ning på det lil­le dan­ske hold af lan­de­vejs­ryt­te­re, som an­kom til Rio som nog­le af de før­ste dan­ske­re før OL, for at fin­de sig til ret­te, få Det var så fedt at se Fuglsang så of­fen­siv. Han an­greb lø­bet den her gang, og der var alt­så pe­ri­o­der, hvor Greg Van Aver­ma­et (se­ne­re vin­der af lø­bet fra Bel­gi­en, red.) hav­de sva­ert ved at hol­de hans hjul, så sta­er­kt kør­te han ham, og det sy­nes han hel­ler ik­ke selv.

Han er ba­re glad for at ha­ve få­et det re­sul­tat med, og han er glad for at ha­ve set Jakob Fuglsang ta­ge et enormt skridt fra at va­e­re li­ge-vedog-na­e­sten-ryt­te­ren til at gø­re det fa­er­digt.

»Jeg tog fat i Jakob, in­den de skul­le af sted, og det sid­ste, jeg sag­de til ham, var: ’Gå nu ef­ter det.’ Vi er rig­tig man­ge, der har va­e­ret om­kring Jakob i man­ge år, som har va­e­ret eni­ge om, at han har det, der skal til for at la­ve de sto­re re­sul­ta­ter, men vi har og­så me­get of­te set, at det sid­ste li­ge har mang­let,« forta­el­ler Lars Bon­de.

Der mang­le­de ik­ke no­get lør­dag. Na­er­mest per­fekt Be­va­res, Jakob Fuglsang vandt ik­ke guld, men han kør­te et na­er­met per­fekt cy­kel­løb. Al­le­re­de tid­ligt kom hold­kam­me­ra­ten Chri­stop­her Juul-Jen­sen ned for­bi Bon­de i ser­vi­ce­bi­len med den go­de mel­ding, at han ba­re hav­de go­de ben, og at Fuglsang sad i grup­pen og var end­nu bed­re til­pas.

Her­fra spil­le­de det he­le for dan­sker­ne. Man lyk­ke­des med en strategi om at la­de Chris An­ker Sø­ren­sen bru­ge sig selv op i lø­bets be­gyn­del­se for at ha­ve Juul Jen­sen til den sid­ste fa­se af lø­bet. Man pa­nik­ke­de ik­ke i for­hold til at gå med i hver­ken før­ste el­ler an­det ud­brud, men man sad vå­gent frem­me i fel­tet, og Fuglsang var of­fen­siv, da han ma­er­ke­de, at lø­bets fi­na­le blev skabt.

»Det var så fedt at se Fuglsang så of­fen­siv. Han an­greb lø­bet den her gang, og der var alt­så pe­ri­o­der, hvor Greg Van Aver­ma­et (se­ne­re vin­der af lø­bet fra Bel­gi­en, red.) hav­de sva­ert ved at hol­de hans hjul, så sta­er­kt kør­te han.«

Og det var en vun­det sølv­me­dal­je, han end­te med at kø­re hjem.

»Der er mas­ser af si­tu­a­tio­ner, hvor man ik­ke jub­ler over sølv. Jeg har stå­et sam­men med Mat­ti Bres­chel, der var ble­vet num­mer to ved VM i Mel­bour­ne ef­ter Thor Hus­hovd, og ik­ke tur­det si­ge til­lyk­ke, for­di han var så for­ban­det over at ha­ve tabt gul­det med en halv me­ter. Og sådan er det i no­gen grad og­så i klas­si­ker­ne, at der ta­ber man, hvis man ik­ke vin­der. Men ved OL er søl­vet og bron­zen ba­re me­get me­re va­erd. Al­le går ef­ter det, og po­lak­ker­ne fejre­de Ma­j­kas bron­ze, som hav­de de li­ge vun­det det he­le,« forta­el­ler Lars Bon­de, der der­for hel­ler ik­ke er i tvivl om, at søl­vet er den stør­ste pra­e­sta­tion, han har va­e­ret med til at la­ve på lan­de­vej­en, selv om han alt­så har sid­det bag Mat­ti Bres­chel på vej­en til VM-sølv og -bron­ze tid­li­ge­re.

»Det vur­de­rer jeg ud fra, hvad jeg har ma­er­ket, at det be­tød for ryt­ter­ne.«

Og søl­vet be­tød me­get for Fuglsang og for hans hold­kam­me­ra­ter. Oplø­bet fandt sted me­get ta­et på det ho­tel, hvor nog­le af de dan­ske at­le­ter og en ra­ek­ke idra­etspo­li­ti­ke­re og in­vi­te­re­de VIP’er bor. Så de stod der al­le sam­men fra Hen­rik Sass Lar­sen over Ber­tel Haar­der og til Kron­prin­ses­se Mary og hav­de et brag af en dansk cy­kel­fest ta­et på tan­ga­trus­se-stran­den Co­pa­ca­ba­na.

Og se­ne­re på af­te­nen var der opkald fra kron­prin­sen, der og­så vil­le ly­køn­ske Fuglsang med den før­ste dan­ske me­dal­je. Rørt til tå­rer Mens man­den i cen­trum holdt pres­se­mø­de på Ho­tel Gol­den Tulip, stod Chri­stop­her Juul-Jen­sen ved et lil­le bord og spi­ste chips, men holdt sig fra champag­nen, for han skal på cyk­len igen ons­dag til en­kelt­star­ten, som han min­de­de om.

Han var få ti­mer for­in­den ble­vet så rørt i et in­ter­view med DR, at han måt­te ta­ge si­ne sol­bril­ler på igen for at skju­le si­ne tå­rer, og den kol­lek­ti­ve stolt­hed, han der ud­vi­ste, hav­de be­rørt man­ge tu­sin­de men­ne­sker hjem­me i Dan­mark.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.