SÅ STOR ER HAN

BT - - OL I RIO -

SID­STE STIK Cy­kel­spor­ten bli­ve fat­ti­ge­re i det nye år, når Fa­bi­an Can­cel­la­ra for­la­der den. For han er på in­gen må­de et ring­vrag. Og det er ri­me­ligt at un­dre sig over, hvor­for det skal slut­te al­le­re­de nu.

Men det skal det, slog Fa­bi­an Can­cel­la­ra fast ef­ter i går at ha­ve vun­det en­kel­star­ten ved de olym­pi­ske le­ge i Rio fuld­sta­en­dig over­be­vi­sen­de for­an Tom Du­moulin og Chris Froo­me.

Da han mød­te pres­sen, sad han med et schweizisk flag svøbt om sig, og det før­ste spørgs­mål var, om han ik­ke så­dan en dag kun­ne bli­ve i tvivl om be­slut­nin­gen om kar­ri­e­re­stopet.

»Nej,« sva­re­de han klart og hur­tigt.

Og så gik han el­lers i gang med at ta­le. Or­de­ne flød ud af den schweizi­ske su­per­stjer­ne, der de sid­ste 10-15 år har va­e­ret cy­kel­spor­tens må­ske mest do­mi­ne­ren­de skik­kel­se. Han har pra­e­get de sto­re eta­pe­løb, ver­dens­mester­ska­ber­ne, klas­si­ker­ne og de olym­pi­ske le­ge. Og han kig­ger til­ba­ge på en kar­ri­e­re, hvor der ik­ke er grund til at for­try­de no­get, slog han fast. Har vun­det ut­ro­li­ge ting »Jeg bli­ver al­drig ver­dens­me­ster, men det kan jeg le­ve med. Jeg vid­ste, at jeg ik­ke skul­le kø­re VM i år, da jeg gik ind til denne sid­ste sa­e­son. Og mit re­sul­tat i dag står må­ske me­re ud end no­get an­det. Jeg har vun­det ut­ro­li­ge ting al­le­re­de, og at jeg kun­ne slut­te hi­sto­ri­en så­dan her, det er jeg ba­re stolt af,« sag­de Can­cel­la­ra.

»Jeg vid­ste, at det­te vil­le bli­ve et spe­ci­elt år, da jeg sag­de, at det skul­le va­e­re det sid­ste. Der vil­le kom­me man­ge høj­de­punk­ter med klas­si­ker­ne, Tour de Fran­ce, der skul­le kø­re ind i Schweiz og så OL. Jeg er ba­re glad for, at jeg fik et år, hvor jeg var frisk, for det er nød­ven­digt.«

Han tal­te om et 16 år langt liv med op- og ned­t­u­re i spor­ten og slog fast, at han nu ba­re gla­e­der sig til, at ko­nen, bør­ne­ne og ven­ner­ne kan få en an­den ud­ga­ve af ham.

Da gul­det var en re­a­li­tet, brød han ud i tå­rer un­der en pi­sken­de regn i Rio. En­kel­start­s­ryt­ter­ne fik lov at ma­er­ke en vin­ter­dag, som den kan ta­ge sig ud i Bra­si­li­en med regn og bla­est, og kokos­nød­de­d­rink­se­ne og strand­sto­le, som de før­en­de ryt­te­re sad i ved mål­stre­gen, lig­ne­de mildt sagt ik­ke det strand­post­kort, det skul­le.

Men for Can­cel­la­ra kun­ne det reg­ne li­ge så tos­set, det vil­le. Han fik, hvad han kom ef­ter.

»Jeg kom her for at få en me­dal­je, det var må­let. Og da jeg rej­ste fra Schweiz, vid­ste jeg, at jeg hav­de gjort alt rig­tigt. Pra­e­sta­tio­nen i lør­da­gens linje­løb gav mig me­get selv­til­lid, og det hår­de­ste var de sid­ste 24 ti­mer op til en­kelt­star­ten, for jeg lå på mit va­e­rel­se ale­ne, og der kom man­ge tan­ker op om alt mu­ligt. Jeg vid­ste, at det vil­le bli­ve et af mi­ne sid­ste løb, og jeg vil­le ik­ke fejle.«

Han fej­l­e­de mildt sagt ik­ke. Ef­ter i en år­ra­ek­ke ik­ke at ha­ve kun­net ta­ge sej­ren i de sto­re en­kelt­star­ter, var han til­ba­ge på den plads, der har va­e­ret hans.

Det var en gi­gants sid­ste brøl, vi så i Rio i går.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.