Et sym­bol på un­der­tryk­kel­se

BT - - DEBAT -

For ti­den er der stor be­gej­string for mang­fol­dig­hed på de so­ci­a­le me­di­er, hvor man klap­per i ha­en­der­ne over at se kvin­der i tørkla­e­de ka­em­pe til OL. Det, som vir­ke­lig un­drer mig i den­ne sam­men­ha­eng, er, at man før i ti­den be­trag­te­de tørkla­e­det som kvin­de­un­der­tryk­ken­de, men i dag ta­ges det til­sy­ne­la­den­de som et ud­tryk for mang­fol­dig­hed.

HVAD ER PRO­BLE­MET? For mig er tørkla­e­det et sør­ge­ligt tegn på til­ba­ge­skridt

JEG HAR IK­KE ondt af, at voks­ne kvin­der selv va­el­ger at gå med tørkla­e­de – ba­re jeg kan se de­res an­sigt. Min mor be­gynd­te for 20 år si­den at gå med tørkla­e­de. Jeg er ue­nig i min mors og an­dre kvin­ders valg, for­di jeg me­ner, at tørkla­e­de – som sym­bol – re­pra­e­sen­te­rer un­der­tryk­kel­se, og det vil jeg al­tid va­e­re imod. Det vil og­så al­tid ska­e­re mig i hjer­tet, når jeg ser en lil­le pi­ge på seks år ba­e­re det, for det kan hun ik­ke selv ha­ve valgt. DET ER VIG­TIGT at un­der­stre­ge, at det­te er ik­ke ment som en for­føl­gel­se el­ler for­døm­mel­se af den en­kel­te mus­lim­ske kvin­de, men af sym­bo­let, for vi kan ik­ke kom­me udenom, at tørkla­e­dets funk­tion er og bli­ver kvin­de­un­der­tryk­ken­de. SØ­REN SØN­DER­GAARD Det er kvin­der, der skal til­da­ek­ke sig, ik­ke ma­end, og de gør det, for­di de ik­ke må fri­ste ma­en­de­ne. Egent­lig er pro­ble­met hos ma­en­de­ne, men det er al­tid kvin­der­nes skyld! DER­FOR KAN JEG på in­gen må­de til­slut­te mig den­ne be­gej­string for mang­fol­dig­hed. Nog­le af de kvin­der, som trop­per op i tørkla­e­der ved OL, kom­mer fra Egyp­ten, og hvis man ken­der blot lidt til Egyp­tens hi­sto­rie, vil­le man stop­pe sin mang­fol­dig­heds­hyl­dest med det sam­me. Så vil­le man vi­de, at de tørkla­e­der er tegn på et stort til­ba­ge­skridt i for­hold til kvin­de­fri­gø­rel­sen i det land. I 1923 DELT­OG tre le­de­re fra den egyp­ti­ske kvin­de­be­va­e­gel­se i en fe­mi­nis­me-kon­fe­ren­ce i Rom. Da de an­kom til Kairos ba­ne­gård, tog de al­le de­res tørkla­e­der af, for­di det for dem var ble­vet et sym­bol på kvin­de­un­der­tryk­kel­se. Si­den ar­bej­de­de de tre kvin­der for li­ge­stil­ling i Egyp­ten. De op­nå­e­de sto­re re­sul­ta­ter in­den for stem­me­ret og ret­ten til ud­dan­nel­se. DEN KAMP BE­TØD, at Egyp­ten op gen­nem det 20. år­hund­re­de var langt frem­me i sko­e­ne i for­hold til kvin­de­fri­gø­rel­se. Ser man på en ta­le, som den egyp­ti­ske pra­esi­dent Nas­ser holdt i 1953, hvor han na­ev­ner Det Mus­lim­ske Bro­der­skabs krav om, at kvin­der bur­de ba­e­re tørkla­e­de, bli­ver det mod­ta­get med grin og lat­ter­lig­gø­rel­se i sa­len. En en­kelt mand rå­ber så­gar, at le­de­ren af Det Mus­lim­ske Bro­der­skab selv kan ba­e­re tørkla­e­de, hvis han er så glad for det. He­le sa­len er fa­er­dig af grin. Hvem vil­le gri­ne ad det i dag? (Ta­len kan ses på Youtu­be med en­gel­ske un­der­tek­ster). DE FOLK, SOM har så travlt med at ac­cep­te­re bru­gen af tørkla­e­det ved at kal­de det mang­fol­dig­hed, må en­ten va­e­re kon­flikt­sky el­ler ha­ve få­et et an­fald af ap­plea­se­ment. Det er hi­sto­ri­e­løst at la­de sig be­gej­stre på den må­de. Før i ti­den var man be­gej­stret over, at kvin­der­ne hav­de mod til at smi­de tørkla­e­det, og nu er man be­gej­stret over, at de har det på. Det ha­en­ger ik­ke sam­men. For mig er tørkla­e­det et sør­ge­ligt tegn på til­ba­ge­skridt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.