Haj­en fra Hol­bergs tid

BT - - NYHEDER -

De fle­ste fisk og pat­te­dyr kan al­ders­be­stem­mes ved af­la­es­ning af va­ekst­lag – en me­to­de, der isa­er ken­des fra tra­e­ers år­rin­ge. Hos torsk og sil­de­ha­jer f.eks. af­lej­res der år­li­ge va­ekst­lag i øre­sten og ryg­hvirv­ler. Men grøn­lands­haj­en har ik­ke nog­le af de hårde struk­tu­rer, hvor­for man har be­trag­tet den som en ’blød’ haj, der ik­ke kan al­ders­be­stem­mes.

Der­for måt­te de dan­ske for­ske­re ta­en­ke i nye ba­ner. Gam­le øj­ne Sva­ret på gå­den om grøn­lands­ha­jens al­der skul­le vi­se sig at lig­ge gemt i dens øj­ne. Ny­e­re forsk­ning har nem­lig vist, at øjel­in­sens ker­ne in­de­hol­der va­ev, der er så­kaldt me­ta­bo­lisk inak­tivt og der­for ik­ke har for­an­dret sig, si­den haj­en blev født. I den for­bin­del­se vi­ste ar­ka­e­o­lo­ger­nes klas­si­ske kul­stof 14-me­to­de sig at va­e­re op­ti­mal.

Me­to­den gør det ik­ke ba­re mu­ligt at skel­ne mel­lem, hvil­ke dyr der blev født før el­ler ef­ter 1950er­nes sto­re ker­ne­bom­be­prø­ve­spra­eng­nin­ger, der af­sat­te ty­de­li­ge spor i alt le­ven­de. Den er og­så yderst brug­bar, når det hand­ler om at al­ders­be­stem­me ek­stra­or­di­na­ert gam­le dyr som sto­re grøn­lands­ha­jer.

Der­for ind­led­te ma­rin­bi­o­log og ph.d.-stu­de­ren­de ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Juli­us Ni­el­sen et sam­ar­bej­de med fy­si­ke­re ved Aar­hus Uni­ver­si­tet, som er eks­per­ter i kul­stof 14-da­te­ring. Hvor­ef­ter det kom­plek­se for­søg på at ana­ly­se­re ind­hol­det af kul­stof 14 i grøn­lands­ha­jers øj­ne tog sin be­gyn­del­se.

»Vi fandt, at den stør­ste og ae­ld­ste af vo­res grøn­lands­ha­jer med 95 pct. sand­syn­lig­hed var mel­lem 272 og 512 år gam­mel, da den blev fan­get. In­den for det spek­trum vi­ste den stør­ste del af sand­syn­lig­he­den, at den ae­ld­ste haj var om­kring 390 år gam­mel,« forta­el­ler Juli­us Ni­el­sen, der er ho­ved­for­fat­ter på forsk­nings­ar­tik­len, som ne­top er of­fent­lig­gjort i det vi­den­ska­be­li­ge tids­skrift Sci­en­ce.

Der­med lig­ger det in­den for sand­syn­lig­he­dens gra­en­se, at den på­ga­el­den­de grøn­lands­haj var i li­ve, da Isaac Newton le­ve­de, Lud­vig Hol­berg skrev ’Jep­pe på Bjer­get’, og Au­stra­li­en end­nu ik­ke var ko­lo­ni­se­ret af eu­ro­pa­e­e­re. Kold og lang­som Men hvad er grøn­lands­ha­jens hem­me­lig­hed? Hvad skyl­des dens respek­tind­g­y­den­de hø­je al­der? Iføl­ge Juli­us Ni­el­sen er der sand­syn­lig­vis fle­re for­kla­rin­ger:

»En af de vig­ti­ge fak­to­rer må va­e­re, at den er kold­blo­det og svøm­mer i me­get kol­de far­van­de, hvor­for den selv får en me­get lav kro­p­stem­pe­ra­tur. Sam­ti­dig er den i for­hold til sin kro­p­s­stør­rel­se ver­dens langs­om­ste fisk. Alt det nedsa­et­ter for­bra­en­din­gen og stem­mer godt overens med dens lang­som­me va­ekst. F.eks. bli­ver den først køns­mo­den i en al­der af ca. 130 år.«

Ma­rin­bi­o­lo­gen un­der­stre­ger imid­ler­tid, at tal­ri­ge aspek­ter om­kring grøn­lands­haj­en og dens le­ve­vis er yderst gå­de­ful­de, bl.a. for­di den til­brin­ger lan­ge pe­ri­o­der på me­get dybt vand. I man­ge år har man f.eks. tro­et, at de fle­ste grøn­lands­ha­jer er helt el­ler del­vist blin­de som føl­ge af en pa­ra­sit i øj­ne­ne, men Juli­us Ni­el­sen me­ner, at det me­sten­dels er en skrø­ne.

Det er vig­tigt for Juli­us Ni­el­sen at po­in­te­re, at samt­li­ge 28 un­der­søg­te ha­jer er fan­get som til­fa­el­dig bi­fangst i for­bin­del­se med Grøn­lands Na­turin­sti­tuts år­li­ge og vi­den­ska­be­ligt ori­en­te­re­de tog­ter, og det er et me­get lil­le an­tal i for­hold til de tu­sind­vis af grøn­lands­ha­jer, der hvert år ved ska­eb­nens lu­ne bli­ver lan­det som bi­fangst un­der kom­merci­elt fi­ske­ri. Slår Darwins skild­pad­de Men til­ba­ge står den kends­ger­ning, at grøn­lands­haj­en nu må an­ta­ges at va­e­re ver­dens ae­ld­ste hvir­vel­dyr og der­med end­nu ae­l­dre end selv nav­ne­bro­de­ren grøn­lands­hva­len samt vis­se skild­pad­der, der el­lers har stå­et øverst på al­der­s­kon­ger­nes li­ste.

Ty­pisk har man an­set ka­em­pe­skild­pad­der for at va­e­re de la­engst­le­ven­de stør­re dyr i ver­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.