Tå­rer af sølv

BT - - OL I RIO -

SKUF­FEL­SE Han måt­te ned på hug ef­ter fi­na­le­lø­bet med øj­ne­ne gemt bag sol­bril­ler­ne. Vel­vi­den­de, at det nok var slut og med en blan­ding af gla­e­de og skuf­fel­se bob­len­de i krop­pen. Mest det sid­ste. Må­let var urok­ke­ligt. Fi­re års hardco­re tra­e­ning med utal­li­ge fra­valg skul­le re­sul­te­re i me­tal­let, som bå­den med de fi­re ro­e­re er opkaldt ef­ter. Det end­te med sølv til Guld­fi­re­ren og et vir­var af fø­lel­ser. »Jeg stod og var ved at tu­de derop­pe. Der var man­ge fø­lel­ser, der løb gen­nem krop­pen på mig. Ham, der har holdt mig i gang fra star­ten, er li­ge død af kra­eft og nå­e­de ik­ke at få det med, så for mig var der man­ge ting. Må­ske var det mit sid­ste løb på det her plan. Der var man­ge fø­lel­ser, der løb igen­nem krop­pen,« for­tal­te Ja­cob Bar­søe, da han ef­ter fle­re tvin­ter­views, hvor han sam­men med Mor­ten Jørgensen hav­de stå­et med tå­rer i øj­ne­ne, sat­te ord på op­le­vel­sen til den skrev­ne pres­se med hujen­de dan­ske fans i bag­kro­gen.

Selv­om der var gå­et me­re end en ti­me, si­den han, Mor­ten Jørgensen, Kas­per Jørgensen og Ja­cob Sø­gaard var ro­et ind over mål­stre­gen ef­ter de schweizi­ske vin­de­re, var fø­lel­ser­ne sta­dig uden på den rød-hvi­de tra­e­nings­dragt, da han tal­te med BTs mand på det olym­pi­ske ro­an­la­eg. Ef­ter fi­re års in­tens tra­e­ning frem mod OL i Rio, og in­den da fi­re år frem mod OL i Lon­don, hvor det blev til bron­ze, er det slut. I hvert fald for nu. Skuf­fel­sen over­går gla­e­den »Det her har va­e­ret på be­kost­ning af fa­mi­lie, ven­ner, stu­die og ar­bej­de. Ot­te år for mit ved­kom­men­de fi­re år for Sø­gaard. Vi skal al­le ha­ve en pau­se bag­ef­ter. El­lers kan vi sim­pelh­ten ik­ke va­e­re kom­pro­mis­lø­se nok. Hvis vi skal va­e­re med i det her ga­me, så kra­e­ver det, at vi si­ger nej til al­ting. Fa­mi­lie­fød­sels­da­ge og så vi­de­re. Hvis vi al­le skul­le ta­ge til det, så får vi ik­ke la­vet de ki­lo­me­ter, der skal til for at det er re­a­li­stisk at va­e­re med her­u­de.« »Nu må vi se. Det si­ger jo ik­ke sig selv, at vi får lov at kom­me på Guld­fi­re­ren igen. Vi skal va­e­re de bed­ste,« sag­de 27-åri­ge Ja­cob Bar­søe.

Ved si­den af ham stod Mor­ten Jørgensen. Bå­dens al­der­spra­esi­dent, der nu har af­slut­tet sit tred­je OL. Sta­tus er guld i Bei­jing, bron­ze i Lon­don og nu sølv i Rio. Men det skul­le ha­ve va­e­ret guld.

»Det er jo nok skuf­fel­sen, der over­går gla­e­den over sølv­me­dalj­en. Vi føl­te, at vo­res ti­der til tra­e­ning gjor­de, at chan­cen for guld var enormt stort. Vi har le­ve­ret nog­le ti­der, som vi al­drig har gjort før,« sag­de en li­ge­le­des be­va­e­get Mor­ten Jørgensen, der kun­ne se schweizer­ne sny­de ham og kam­me­ra­ter­ne for den ul­ti­ma­ti­ve tri­umf.

»Schweizer­ne er en tand bed­re end os i dag, og det er selv­føl­ge­lig pis­seir­ri­te­ren­de. Li­ge nu ha­der vi dem,« fløj det ud af mun­den fra 31-åri­ge Mor­ten Jørgensen, der der­med mis­se­de drøm­men om at gen­vin­de det guld, han hen­te­de til­ba­ge i 2008. Blandt an­dre med Guld­fi­rer­leg­en­den Eskild Eb­be­sen ved sin si­de.

Si­den den­gang skif­te­de letva­egts­fi­re­ren i Lon­don ham til Bron­ze­fi­re­ren, mens det i Rio blev til Sølv­fi­re­ren. De­ri­mel­lem har bå­de om­ver­de­nen og ro­er­ne sta­e­digt holdt fast i nav­net Guld­fi­re­ren. Et fedt navn

»Jeg ved ik­ke med det der guld. Det er jo et fedt navn. Man kan og­så si­ge, at i ’13 og ’14 blev vi ver­dens­me­stre. Det er jer, der har døbt os det, men jeg ser det sta­dig som en ube­tin­get suc­ces, at vi kan bli­ve ved med at le­ve­re på hø­je­ste plan. At vi bli­ver ved med at va­e­re kom­pro­mis­lø­se i det, vi la­ver. Når jeg ta­en­ker Guld­fi­re­ren, er det sådan no­get, jeg ta­en­ker på. At man har den til­gang og den kul­tur. Re­sul­ta­ter­ne kan man ik­ke al­tid sty­re, men pra­e­sta­tio­nen kan man al­tid gø­re no­get ved, og det er den, vi bli­ver ved med at prø­ve at gø­re bed­re,« sag­de Ja­cob Bar­søe.

»Sådan ta­en­ker vi ik­ke over det. De gam­le fra Guld­fi­re­ren og folk i mil­jø­et ved godt, hvad det kra­e­ver, og de kan se, hvor­dan ni­veau­et ba­re er ble­vet hø­je­re og hø­je­re og ta­et­te­re og ta­et­te­re. Det skif­ter he­le ti­den i top­pen. Jeg vil na­e­sten si­ge, at vi er det ene­ste hold, der bli­ver ved med at lig­ge derop­pe. Sølvvin­der­ne fra Lon­don ry­ger i B-fi­na­len. Den fag­li­ge stolt­hed bli­ver me­re ramt, hvis det er nog­le af de gam­le Guld­fi­rer­gut­ter, Eskild Eb­be­sen for ek­sem­pel, som går ud og ud­ta­ler sig kri­tisk om os.«

Det gør han na­ep­pe. En olym­pisk sølv­me­dal­je vil al­tid va­e­re en stor pra­e­sta­tion. Ba­re ik­ke helt stor nok, når man er en del ’Guld­fi­re­ren’. Her var skuf­fel­sen i går stør­re end gla­e­den. 1994-1996: 1997-1999: 2000: 2001: 2002-2004: 2005-2006: 2007: 2008: 2012: 2013-: FRE­DAG 12. AU­GUST 2016

Eskild Eb­be­sen, Tho­mas Poul­sen, Vi­ctor Fed­der­sen, Ni­els Laulund (Hen­rik­sen): VM-guld, VM-sølv, OL-guld Eskild Eb­be­sen, Tho­mas Poul­sen, Vi­ctor Fed­der­sen, Tho­mas Ebert 3 x VM-guld Eskild Eb­be­sen, Sø­ren Mad­sen, Vi­ctor Fed­der­sen, Tho­mas Ebert OL-bron­ze Eskild Eb­be­sen, Sø­ren Mad­sen, Vi­ctor Fed­der­sen, Thor Kri­sten­sen VM-sølv Eskild Eb­be­sen, Step­han Møl­vig, Tho­mas Ebert, Thor Kri­sten­sen 2 x VM-guld og OL-guld In­gen VM-del­ta­gel­se Eskild Eb­be­sen, Mads Kru­se An­der­sen, Mor­ten Jørgensen, Bo Svend­sen 6.plads ved VM Eskild Eb­be­sen, Mads Kru­se An­der­sen, Mor­ten Jørgensen, Tho­mas Ebert OL-guld Eskild Eb­be­sen, Kas­per Wint­her Jørgensen, Mor­ten Jørgensen, Ja­cob Bar­søe OL-bron­ze Ja­cob Sø­gaard, Kas­per Wint­her Jørgensen, Mor­ten Jørgensen, Ja­cob Bar­søe 2 x VM-guld, OL-sølv

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.