H

BT - - INTERVIEW -

cnie@bt.dk Foto Bax Lindhardt an blev kendt som ’man­den med de man­ge an­sig­ter’. Men i vir­ke­lig­he­den fin­des der kun to ud­ga­ver af ko­mi­ker An­dreas Bo. Den ene er ham, der smi­len­de stil­ler op til fo­to­gra­fe­ring i et fnug­frit jak­kesa­et på den rø­de lø­ber. Den an­den er ham, der står der­hjem­me i hu­set i Kø­ge i ’cow­boy­buk­ser og hånd­va­er­ker­spra­ek­ke’ med byg­ge­støv på is­sen og en muk­kert i hån­den.

Det er den sid­ste ud­ga­ve, han kon­stant skal hu­ske sig selv på er den vir­ke­li­ge An­dreas Bo.

I dis­se da­ge står han for­re­st på sce­nen i det stjer­ne­be­sat­te te­a­ter­styk­ke ‘Dirch’ i ho­ved­rol­len som Dirch Pas­ser. Ef­ter nytår ta­ger han på turné med sit tred­je one­man-show, hvor han for­ment­lig, som med de fo­re­gå­en­de show, vil spil­le for ful­de sa­le. Og hver ene­ste uge langt ud i frem­ti­den er han boo­k­et til di­ver­se fir­ma­fe­ster. Det går fint, som man vil­le si­ge på jysk. Me­get fint.

»Jeg har ik­ke brug for løn­kro­ner. Jeg har ik­ke brug for, at te­le­fo­nen rin­ger. Jeg har ba­re brug for at la­ve det, der kan be­ri­ge mig. Det er der, jeg er li­ge nu. Helt kruk­ket sagt,« si­ger han og svin­ger det ene lan­ge ben over det an­det.

»Men jeg har og­så brug for at spør­ge mig selv: ’Hvem er du, An­dreas?’ Og sva­ret er alt­så: ’Du er en fa­mi­lie­far fra Kø­ge på snart 50 år. Alt det an­det er dit ar­bej­de. Det er ik­ke dig, de sy­nes er fan­ta­stisk. Det er op­le­vel­sen, du gi­ver folk’.«

Vi ken­der An­dreas Bo som alt an­det end fa­mi­lie­fa­de­ren fra Kø­ge. Fak­tisk ken­der vi ham bedst som ka­ma­e­leo­nen, der kan va­e­re hvem som helst. Og som kan gø­re det i så over­be­vi­sen­de stil, at man som be­sku­er na­e­sten kan kom­me i tvivl om, hvem det er, der står på sce­nen.

Fod­bold­li­vet

I lom­men rin­ger hans telefon. Den gi­ver gen­lyd i den tom­me bor­deauxrø­de Glas­sal i Ti­vo­li i København, hvor vi har ta­get plads på et par af de for­re­ste sto­le­ra­ek­ker med ek­stra ben­plads.

»Jeg skal li­ge ta­ge den her,« si­ger han og for­sa­et­ter:

»Det hand­ler om rig­tig man­ge pen­ge.«

Det hand­ler om sponsor­kro­ner, kan man ty­de ud fra den halv­del af sam­ta­len, der fin­der sted på sto­le­ra­ek­ker­ne. Til en fod­bold­klub. Når An­dreas Bo ik­ke står på en sce­ne el­ler bra­ek­ker va­eg­ge ned i sit nye hus, er han eli­te­chef i fod­bold­klub­ben Ris­høj Bold­klub, el­ler ’Kø­ge Nord FC - Klub­ben ved af­kør­sel 32’, som han si­ger, hvor han ’yd­mygt rin­ger rundt og skaf­fer sponsora­ter og hen­ter bol­de til dren­ge­ne’.

Det er den slags, han gør her på top­pen af sin kar­ri­e­re. Det er en slags li­ne til at be­va­re jord­for­bin­del­sen. Han har mi­stet den én gang, og det var for dyrt. For 10 år si­den of­re­de han alt for kar­ri­e­ren og glem­te det vig­tig­ste.

Nu sid­der han i Glas­sa­len i Ti­vo­li, fra­skilt og på vej mod at run­de et halvt år­hund­re­de. Få me­ter fra ham, op­pe i hjør­net af sce­nen, faldt en af det 20. år­hund­re­des stør­ste dan­ske revykunst­ne­re i 1980 om og dø­de af et hjer­te­stop – Dirch Pas­ser.

Sla­egtskab med Dirch

Det er et par sto­re sko at fylde ud, når An­dreas Bo fra den 18. maj skal spil­le selv­sam­me fol­ke­ka­e­re revykunst­ner på selv­sam­me sce­ne. Men det er det ik­ke, si­ger ho­ved­rol­le­in­de­ha­ve­ren selv.

»En­kel­te har sagt ’Nå, nu er man­den ble­vet ind­bildsk, nu tror han, at han er Dirch Pas­ser’. Det har al­drig va­e­ret min in­ten­tion. Jeg skal ik­ke va­e­re Dirch. Jeg skal genop­li­ve hi­sto­ri­en om ham og få folk til at glem­me, at det er mig,« si­ger han.

For An­dreas Bo er det ik­ke en sva­er op­ga­ve. Han kan nem­lig ken­de sig selv i Dirch Pas­ser, hof­nar­ren, der bra­end­te ud som 54-årig og var dre­vet af en ’na­er­mest ma­nisk trang til at hø­re pu­bli­kums lat­ter’.

»Jeg bil­der mig ind, at jeg har et ån­de­ligt sla­egtskab med man­den. En uge før pre­mi­e­re på Cir­kus­revy­en var Dirch al­tid va­ek. Han blev ban­ge for, at han ik­ke kun­ne le­ve op til det. Jeg kan i høj grad gen­ken­de, at man ger­ne vil va­e­re i fo­kus, men når det na­er­mer sig, vil man ger­ne ha­ve, at der er an­dre (på sce­nen, red.). Jeg er so­list, men det er og­så sjovt at va­e­re på et hold. Jeg vil spil­le de sto­re rol­ler, men åh nej, så er der sto­re for­vent­nin­ger til mig,« si­ger han.

An­dreas Bo er ik­ke ud­dan­net sku­e­spil­ler, al­li­ge­vel fik han i 2007, i en al­der af 40 år og ef­ter man­ge års for­søg, chan­cen i Cir­kus­revy­en. Men det sto­re gen­nem­brud kom først tre år se­ne­re, da han im­po­ne­re­de al­le med si­ne slå­en­de imi­ta­tio­ner i ’Li­ve fra Bre­men’. Her­fra gik det sta­er­kt, og i 2012 tog han på turné med sit før­ste one­man-show.

Af­ha­en­gig af komik

Der er en an­den ting, som ko­mi­ker­ne An­dreas Bo og Dirch Pas­ser har til fa­el­les. Det er dét, som An­dreas Bo kal­der for sit ’lat­ter­fix’. Den ben­zin, som får, og al­le da­ge har få­et, hans mo­tor til kø­re rundt. Og som får ham til at sp­rut­te og hak­ke og gå i stå, når tan­ken er tom.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.