IL EN SEL­FIE

BT - - NYHEDER -

på 12 se­kun­der. Alt­så godt 2 se­kun­der lang­som­me­re end Usain Bolt. Jeg er af na­tur in­gen sprin­ter. Jeg har al­tid va­e­ret bed­re til de lan­ge di­stan­cer, men mi­ne da­ta er ik­ke helt ulig Bolts di­men­sio­ner. Tre cen­ti­me­ter hø­je­re og ét ki­lo tun­ge­re er jeg, der er 1,98 me­ter og ve­jer 95 ki­lo. Men ret skal va­e­re ret: Mit tyng­de­punkt er nok la­ve­re.

Man be­hø­ver dog ik­ke at va­e­re høj, hvis man skal be­gå sig som 100 me­ter-lø­ber på et in­ter­na­tio­nalt ni­veau. Fak­tisk er de fle­ste sprin­te­re la­ve­re, og Usain Bolts stør­ste kon­kur­rent ved nat­tens løb, ame­ri­kan­ske Justin Gat­lin, må­ler for ek­sem­pel kun 1.85 me­ter og ve­jer 83 kg. Fa­el­les for dem al­le er dog, at de er tem­me­lig musku­lø­se, men uden at va­e­re for tun­ge.

»Du skal ned på 10.16, hvis du som dan­sker vil med til OL«, si­ger Lars Kri­sti­an­sen, der har va­e­ret at­le­tik­tra­e­ner i 22 år.

I Dan­mark har vi in­gen sta­erk tra­di­tion for sprint­di­sci­pli­ner­ne, og vi har alt­så hel­ler ik­ke no­gen hur­tig­lø­ber ne­de i Rio i dis­se da­ge. Al­li­ge­vel har vi et par spi­ren­de ta­len­ter, og et af dem har jeg for­nø­jel­sen af at dy­ste mod i dag.

Vin­cent Plas tra­e­der i si­ne sko. Selv­om han blot er 15 år, er jeg bar­nemad for ham. 11.43 er hans re­kord på 100 me­te­ren, og selv­om der er langt ned til OL-bil­let­ten på 10.16, så er drøm­men at re­pra­e­sen­te­re den dan­ske fa­ne.

Han skal ha­ve den, ta­en­ker jeg. Må­ske han lø­ber til dag­ligt, men jeg har sgu spil­let fod­bold i en del år. Og han er kun 15. Jeg ta­ber til ham, men den skal hol­des på mak­si­malt to se­kun­der. Eks­plo­si­vi­tet er et nøg­le­ord Vin­cent Plas gi­ver mig de tek­ni­ske des­si­ner og in­stru­e­rer mig i, hvor­dan jeg lø­ber den bed­ste 100 me­ter. Eks­plo­si­vi­tet er et nøg­le­ord, og det hand­ler om at kom­me hur­tigt ud af startblok­ken og straks nå sin top­fart. Det er og­så der­for, at de pro­fes­sio­nel­le sprin­te­re ik­ke kun lø­be­tra­e­ner, men og­så styr­ke­tra­e­ner, så de­res kraf­ti­ge af­sa­et kan op­ti­me­res. Sid­ste råd er, at man skal sky­de bry­stet frem, når mål­stre­gen kryd­ses.

“På plad­ser­ne. Fa­er­di­ge. BANG”, si­ger pi­sto­len. Jeg fø­ler dår­ligt, at jeg er kom­met ud af startblok­ken, før jeg stir­rer di­rek­te ind i Vin­cent Plas’ ryg. Det er de­mo­ti­ve­ren­de, men jeg ka­em­per mig igen­nem de lan­ge 100 me­ter, der fø­les som 300.

Lars Kri­sti­an­sen kig­ger på sit sto­pur. “Vin­cent, du løb den på 11.86. Se­ba­sti­an, 14.59”. ‘Godt lø­bet’, får jeg at vi­de, men jeg ved ik­ke, om det er af ren med­li­den­hed, at ro­ser­ne fly­ver. Jeg er i hvert fald tra­et nu, og det på trods af, at jeg lø­ber fem se­kun­der lang­som­me­re end Usain Bolt, der sag­tens kan nå en sel­fie - el­ler to, før jeg hi­ver mig ind over mål­stre­gen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.