Køn­net, by­en og frem­ti­den

Mo­deu­gen er for­bi. Ber­ling­s­kes Sa­rah Skarum gør sta­tus over en uge, der va­rer to da­ge, og stil­ler spørgs­må­l­tegn ved køn, an­be­fa­ler blåt og åb­ner Kø­ben­havns byrum på nye må­der

BT - - SØNDAG - Sa­rah Skarum skr@ber­ling­s­ke.dk

Mden­ne uge. aend kan va­e­re kvin­der, kvin­der kan va­e­re ma­end, el­ler man kan va­e­re li­geg­lad med, hvad man er. Det har va­e­ret et te­ma i fle­re mo­deu­ger, og det fort­sat­te og­så i

At den kla­re gra­en­se mel­lem de to køn, og hvad de kan, skal og bør, ud­vi­skes. Som når Mark Tan la­der en mand­lig mo­del vi­se si­ne kre­a­tio­ner og for­tol­ker klas­si­ske her­rei­tems som mu­ske­ter­skjor­ten og bo­lero­jak­ken, el­ler når der hos Gan­ni var to dren­ge på po­di­et, som ik­ke var kla­edt på i »pi­ge­tøj«, men ba­re kla­edt på.

El­ler hos Bar­ba­ra I Gon­gi­ni, der holdt årets mest in­ter­es­san­te show, hvor hun med si­ne de­kon­stru­e­re­de, for­rev­ne, sam­men­sat­te og sva­ert af­ko­de­li­ge styk­ker tøj gi­ver den, der skal ba­e­re det, fri­hed og an­svar for selv at va­el­ge, hvem de vil va­e­re, og hvor­dan de vil se ud.

Bar­ba­ra I Gon­gi­ni til­by­der tøj, der kan ska­er­me ba­e­re­ren mod ver­den, men ud­tryk­ket va­el­ger man selv. På sam­me må­de er gra­en­ser­ne for, hvad der er man­de- og her­re­tøj, og­så ud­vi­ske­de hos Vibs­kov, hvor me­get blot er til men­ne­sker med ar­me og ben.

Og in­den, der er no­gen, der går i gang med at for­fat­te ra­sen­de la­e­ser­bre­ve og hid­se sig op over, at man ik­ke kan få lov til at gå med slips som mand el­ler ne­der­del som kvin­de, hvis man har lyst til den slags, så er po­in­ten li­ge pra­e­cis, at det kan man sag­tens. Men at man ik­ke be­hø­ver det.

Man kan selv va­el­ge, hvor­dan man vil kla­e­de sig, så det, man ba­e­rer uden­på, lig­ner det, man fø­ler in­de­ni. Den slags kal­des fri­hed, og det ser al­tid godt ud.

Al­tid et sats

Mo­dens stør­ste stjer­ne var København som by. Det er al­tid et sats at hol­de show uden­dørs i København, og in­gen, der var med til Day Bir­ger et Mik­kel­sens sto­re ju­bila­e­umsshow på Kon­gens Nytorv for nog­le år si­den, glem­mer, hvor­dan van­det va­el­te­de ned, mens ga­ester­ne holdt vej­ret og hå­be­de, at in­gen mo­del­ler faldt, og der ik­ke kom vand i de elek­tri­ske in­stal­la­tio­ner, men i år gik det godt.

La­la Ber­lin var ryk­ket ud af rå­d­hu­set og ind på Carls­berg­om­rå­det, hvor catwal­ken var bro­ste­ne­ne for­an Ele­fant­por­ten (velvalgt ta­get i be­tragt­ning af, at kol­lek­tio­nens te­ma var jung­le, og ga­et selv, hvad der blev ser­ve­ret? Nem­lig: Ele­fantøl).

Det var et magisk øje­blik, da ly­set faldt smukt mel­lem byg­nin­ger­ne, og til­sku­er­ne fik tid til at SE på dem, ik­ke ba­re som nor­malt – ha­ste for­bi.

Sam­ti­dig var showet en de­mon­stra­tion af, hvor me­get den ret­te lo­ka­tion kan be­ty­de, for la­la Berl­ins tøj fik en let­hed og frisk­hed, som var me­get fin, et strejf af det København og­så er, det let­te uhøj­ti­de­li­ge liv.

På sam­me må­de fik Love­child og An­neDort­he Lar­sen fø­jet en ek­stra di­men­sion til sin yn­di­ge – men med al respekt – og­så ret ba­na­le kol­lek­tion, da hun holdt show i Glyp­to­teks­ha­ven, som lig­ger bag mu­se­et og er en lil­le oa­se, ne­top nu med blom­stren­de be­de, der er an­lagt af en gart­ner med far­ve­sans.

Den stør­ste stjer­ne

Her blev mo­del­ler­ne i sil­ke­prin­te­de kjo­ler – akva­rel­prin­tet var fint, de små hjer­ter yn­digt og ube­sva­e­ret – en del af idyl­len, som de stod for­an de va­eg­ge af blom­ster, der var op­stil­let som fo­to­bag­grund. København var mo­deu­gens stør­ste stjer­ne. Au­gust­mo­deu­gen ple­jer at va­e­re den go­de uge, som til­tra­ek­ker man­ge ga­e­ster. Her er by­en sjove­re at be­sø­ge, nem­me­re at kom­me rundt i, stem­nin­gen ple­jer at va­e­re let og be­gej­stret, men der var en hvis be­kym­ring at spo­re blandt ga­ester­ne.

Tag ba­re showka­len­de­ren, der ple­jer at stra­ek­ke sig over tre da­ge, ons­dag, tors­dag og fre­dag. Mo­deu­gens shows er ind­delt i to ka­te­go­ri­er, on sche­du­le og off sche­du­le, hvil­ket skal fun­ge­re som en vej­led­ning til ga­e­ster, der ik­ke ken­der ma­er­ker­ne, hvor on sche­du­le er de vig­tig­ste og mest mar­kan­te ma­er­ker, der teg­ner ugens pro­fil.

Men der lå i år kun on sche­du­le-ma­er­ker ons­dag og tors­dag, til gen­ga­eld lå de me­get ta­et, så in­gen kun­ne nå at se alt.

Det er for­stå­e­ligt, at det en­kel­te ma­er­ke ik­ke har lyst til at lig­ge »ale­ne« fre­dag, for­di man er ban­ge for at bli­ve glemt el­ler ned­pri­o­ri­te­ret, men som det fun­ge­rer nu, er det et lo­gi­stisk mareridt, og sam­ti­dig druk­ner nog­le ma­er­ker i det ta­et­te pro­gram. Gid ma­er­ker og mo­deu­ge sam­men kan la­ve et ske­ma, der bre­der sig over fle­re da­ge, så al­le kan få den op­ma­er­k­som­hed de fortje­ner, og så mo­deu­gen ik­ke en­der med at ind­s­kra­en­ke sig til så få da­ge, at den kva­e­ler sig selv. La­es og se me­re her: http://www.b.dk/mo­de

’’ Det var et magisk øje­blik, da ly­set faldt smukt mel­lem byg­nin­ger­ne, og til­sku­er­ne fik tid til at SE på dem, ik­ke ba­re som nor­malt – ha­ste for­bi. Sam­ti­dig var showet en de­mon­stra­tion af, hvor me­get den ret­te lo­ka­tion kan be­ty­de...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.