På cy­kel i Syds­ve­ri­ge

Den sven­ske cy­kel­ru­te Kat­te­gatt­le­den stra­ek­ker sig 370 ki­lo­me­ter fra Hels­ing­borg til Gøte­borg. Stør­ste­delen af tu­ren fo­re­går langs den sven­ske kyst­linje, men det er ik­ke ha­vud­sig­ten i sig selv, der gør tu­ren dra­gen­de. Det er de man­ge små stop på vej­en

BT - - REJSER - CYKELFERIE Tekst og foto: Mads Se­ve­rin­sen | rej­ser@bt.dk

Nyd det smuk­ke syds­ven­ske land­skab fra cy­kel­sad­len på Kat­te­gat­le­den

Det er tirs­dag ef­ter­mid­dag. Da­gens godt 40 ki­lo­me­ter på cy­kel er over­stå­et. Ben­mus­k­ler­ne sy­rer en smu­le, og bag­par­ti­et er godt ømt. Luf­ten er varm, vin­den li­ge­så, og so­len er i gang med at bra­en­de de få sky­er va­ek, der spo­le­rer den el­lers helt blå him­mel. Vi står seks per­so­ner sam­let i en lil­le dyn­ge. Al­le sam­men med hvert vo­res cy­kel­stel mel­lem be­ne­ne, en hjelm på ho­ve­d­et og lidt ba­ga­ge ved si­den af. Al­le traekker vi vej­ret en smu­le tungt og let­tet som sym­bol på, at da­gens stra­bad­ser er vel over­stå­et. Vi kig­ger ud over ha­vet, det vel­kend­te Kat­te­gat, som kun få me­ter for­an os bru­ser ind over stran­den.

Lidt til ven­stre tår­ner en fa­est­ning op. Var­berg-fa­est­nin­gen, helt der­u­de på klip­peknu­den, der blev byg­get i 1200-tal­let og gjort til et uind­ta­ge­ligt for­svar­san­la­eg af Chri­sti­an IV godt 400 år se­ne­re. Den ta­ger sig ma­eg­tigt ud i ef­ter­mid­dags­so­len. Og selv om det i dag blot er en at­trak­tiv del af fe­ri­e­by­en med re­stau­ran­ter, mu­se­er og van­dre­hjem in­den for yder­mu­re­ne, kan for­ti­den al­li­ge­vel for­nem­mes. Ha­e­vet over re­sten af land­ska­bet og byg­get af den ty­pe sten, der må­les i me­ter.

Det er og­så Var­berg-fa­est­nin­gen, der bog­sta­ve­lig talt dan­ner ram­mer­ne for re­sten af den sven­ske som­mer­dag. Først med ind­lo­ge­ring på fa­est­nin­gens van­dre­hjem og ef­ter­føl­gen­de mid­dag på den vel­renom­me­re­de re­stau­rant Hus No. 13. Men før ta­en­der­ne sa­et­tes i et sa­er­de­les mørt styk­ke torsk, spo­ler vi li­ge ti­den halvan­den dag og om­trent 80 ki­lo­me­ter til­ba­ge.

Den­ne Kat­te­gatt­le­den-tur be­gyn­der i Hels­ing­borg. Fa­er­ge­over­gan­gen fra Hels­in­gør ta­ger godt 20 mi­nut­ter. Al­le­re­de ved an­komst­cen­te­ret står seks cyk­ler klar. To af dem er mo­un­tain­bi­kes med 21 gear, mens de fi­re an­dre er al­min­de­li­ge da­me­cyk­ler. De er le­jet gen­nem et bu­reau, som brin­ger og hen­ter langs samt­li­ge 370 ki­lo­me­ter, som Kat­te­gatt­le­den-cy­kel­ru­ten i alt lø­ber over. Pla­nen er at gen­nem­fø­re lidt un­der en tred­je­del af ru­ten over tre da­ge. Så kan vi nem­lig sa­et­te et ro­ligt tem­po med mu­lig­hed for mas­ser af stop un­der­vejs. Det er og­så sven­sker­nes idé med ru­ten. Tid til stop, hyg­ge, kaf­fe og for­dy­bel­se frem for hur­ti­ge om­drej­nin­ger på ra­cer­cyk­len.

Vi sa­et­ter kurs på Hö­ganäs, 24 ki­lo­me­ter mod nord. De før­ste par ki­lo­me­ter fo­re­går ro­ligt langs Hels­ing­borgs strand­pro­me­na­de. Det går li­geud, so­len skin­ner, og vin­den er helt stil­le. Men så ta­ger stien en lil­le drej­ning in­dad i lan­det og be­gyn­der at sti­ge i høj­de­me­ter. Be­ne­ne sy­rer lidt til, og sve­den kom­mer frem på pan­den. Det na­e­ste styk­ke lig­ger langs et skov­om­rå­de og bøl­ger lidt op og ned. Det go­de vejr har få­et fug­le­ne til at syn­ge. De over­dø­ves fak­tisk kun af støj­en fra bi­ler­ne, når de i ny og nae kom­mer su­sen­de for­bi på vej­en. Tid til ’fi­ka’ Ef­ter de før­ste ti ki­lo­me­ter er det tid til tu­rens før­ste af­stik­ker: den lil­le fi­sker­by Dom­sten. Nor­malt er der fuld af liv på hav­nen. Fi­ske­kut­te­re, der er i gang med at af­la­ste den fer­ske fangst, og bå­de­je­re i fa­erd med at pas­se op om­kring de­res dy­re­ba­re eje. Men den­ne man­dag morgen er det kun en flok ae­l­dre men­ne­sker, der har fun­det vej til Dom­sten-hav­nens lil­le kiosk. Stil­he­den ska­er­per de øv­ri­ge san­ser. Her em­mer af ro. Bå­de­ne lig­ger og skvul­per stil­le i van­det, alt imens so­len spej­ler sig i over­fla­den. Bla­e­sten hvirv­ler let om ører­ne, og him­len er fuld­sta­en­dig skyfri. Vi snup­per os en for­mid­dagskaf­fe i kio­sken, sa­et­ter os på en ba­enk og ny­der hav­nei­dyl­len.

Fak­tisk skal man ik­ke cyk­le sa­er­lig langt på Kat­te­gatt­le­den, før man stø­der på et op­lagt sted til ’fi­ka’ – den stol­te sven­ske tra­di­tion, hvor go­de ven­ner mø­des om­kring en kop kaf­fe og et styk­ke ka­ge og so­ci­a­li­se­rer. Og al­le­re­de først på ef­ter­mid­da­gen, nu med godt 30 ki­lo­me­ter i be­ne­ne, sid­der vi der igen. Den­ne gang på Café Lil­la­ro. Midt ude mel­lem mar­ker­ne, få hund­re­de me­ter fra den of­fi­ci­el­le ru­te.

Det er de to eje­re af den lil­le café, der mod­ta­ger os i dø­ren. Kla­edt i bed­ste hip­pie-stil, med lil­la hør­buk­ser og blom­s­ter­møn­stre­de skjor­ter, og med de­res fi­re­åri­ge dat­ter, Lil­ly, der li­ge­le­des har få­et flower­power­tøj på. De in­vi­te­rer os ind på caféen. Det er ty­de­ligt, at den gam­le byg­ning tid­li­ge­re har va­e­ret en al­min­de­lig dag­ligstue. Der er rø­de klin­ker på gul­vet, de hvi­de mur­stensva­eg­ge er udsmyk­ket med un­der­fun­di­ge ma­le­ri­er, og ned over de små, kva­dra­ti­ske bor­de ha­en­ger en ra­ek­ke lam­per, ud­gjort af gam­le, sor­te hat­te. Og selv­føl­ge­lig pry­der en stor disko­kug­le og­så lo­ka­let. Ude i ha­ven er der stil­let an til en om­gang fi­ka. Kaf­fe og syr­lig ra­b­ar­berta­er­te. Det fø­les af­slap­pen­de at sid­de der i so­len med ma­ven fuld af ka­ge og skue ud over ho­ri­son­ten, hvor sy­net af de grøn­ne mar­ker kun af­bry­des af Lil­la­ros høns, der går rundt og gra­es­ser lidt i de­res egen ver­den. Ind­til vi­de­re er ak­tiv fe­rie så me­get sagt. Skul­le det sto­re kal­o­ri­e­regn­skab gø­res op på

nu­va­e­ren­de tids­punkt, her ef­ter 30 ki­lo­me­ter, vin­der ka­gen over cyk­len. Kon­ge­lig hi­sto­rie Nu skal al­le af­stik­ke­re na­tur­lig­vis ik­ke gå op i ka­ge- og kaf­fe­pau­ser. Det gør de hel­ler ik­ke. Tirs­dag for­mid­dag er kur­sen sat mod et styk­ke for­hi­sto­rie med dansk-svensk krøl­le. Slot­tet i Skot­torp, hvor Carl XI i 1680 for­seg­le­de sin ka­er­lig­hed til Chri­sti­an V’s sø­ster Ul­ri­ka Eleo­nora. Si­den for­faldt slot­tet, men blev to­tal­renove­ret af han­dels­man­den Pe­ter von Möl­ler nog­le hund­re­de år se­ne­re. Si­den da har det va­e­ret et af Sve­ri­ges bedst be­va­re­de af sin slags.

Kat­te­gat kom­mer ja­evn­ligt til sy­ne i ho­ri­son­ten, som vi hju­ler os gen­nem land­ska­bet. Fra sad­len kan der na­e­sten spej­des til Dan­mark. Det syd­lig­ste Sve­ri­ge er for det me­ste, som vi ken­der det hjem­me­fra. Fladt. Grøn­ne og gu­le mar­ker. Par­cel­huskvar­te­rer. Sto­re, åb­ne na­tu­ra­re­a­ler med mas­ser af mod­vind. Det fø­les hjem­ligt at cyk­le igen­nem land­ska­bet.

Til­ba­ge til slot­tet. Al­le­re­de en ki­lo­me­ter før be­gyn­der de ade­li­ge ind­tryk. Vej­en ned til Skot­torp Slott er nem­lig på hver si­de da­ek­ket af 10-15 me­ter hø­je tra­e­er med sto­re, grøn­ne tra­e­top­pe. En kon­ge­lig lund. Så kom­mer slot­tets gu­le og hvi­de fa­ca­de til sy­ne. Ho­ved­hu­set med fron­ten stolt li­ge ud mod sin iagt­ta­ger. På beg­ge si­der de lidt min­dre si­de­hu­se. Cyk­ler­ne par­ke­res uden­for, og kort ef­ter be­gyn­der den kor­te rund­vis­ning. Gu­i­den la­eg­ger va­egt på det, du ik­ke kan fin­de i fa­ct-bo­gen. Hi­sto­ri­er­ne fra gam­le da­ge, hvor de kon­ge­li­ge mød­tes til festi­vi­tas på slot­tet med bå­de pin­lig­he­der, ae­g­te­ska­ber og ind­gå­e­de al­li­an­cer som ud­byt­te. In­gen ved vel re­elt, om det var sådan, det fandt sted. Men det gi­ver al­li­ge­vel no­get til om­gi­vel­ser­ne. En tur i fa­engsel Fra Skot­torp går tu­ren vi­de­re nord­på mod La­holm. Her fort­sa­et­ter kul­tu­ro­p­le­vel­ser­ne på Teg­nings­mu­se­et. Ef­ter­føl­gen­de er det end­nu tid til fi­ka.

Det er tirs­dag ef­ter­mid­dag. Da­gens godt 40 ki­lo­me­ter på cy­kel er over­stå­et. Vi er ne­top an­kom­met til Var­bergs Fäst­ning og er i fa­erd med at tjek­ke ind på van­dre­hjem­met. Det ud­gø­res af den gam­le ar­re­st. Og det ud­tryk har man holdt fast i gen­nem renove­rin­ger­ne frem til i dag, så man fak­tisk sta­dig sover i fa­engsels­cel­ler­ne. Selv om man selv be­stem­mer, hvor­når man vil ud og ind, frem­kal­der det en klau­stro­fo­bi­sk fø­lel­se at be­va­e­ge sig gen­nem den smal­le gang, smi­de den sto­re nøg­le i den tun­ge, mas­si­ve dør og åb­ne dø­ren til cel­le nr. 3 og spej­de ud over Var­berg by fra sit trem­me­vin­due.

Så var der jo det med den mø­re torsk. Den ind­ta­ges på fa­est­nin­gens re­stau­rant, Hus No. 13. Ma­den er fin gour­met, og in­dret­nin­gen er rå i gen­nem­ført ny nor­disk stil. Vi lab­ber de for­skel­li­ge an­ret­nin­ger i os med stor ap­pe­tit og skå­ler ja­evn­ligt for at an­er­ken­de vo­res ind­sats på cyk­ler­ne. På man­ge må­der er det en un­der­lig kon­trast til den klas­si­ske op­fat­tel­se af en cykelferie med op­pak­ning og kon­ser­ve­s­mad. Men på den an­den si­de er det et klart bil­le­de på Kat­te­gatt­le­dens di­ver­si­tet. Du kan kø­re den, som du vil. Va­el­ge di­ne eg­ne af­stik­ke­re.

Ving­las­se­ne klin­ger en sid­ste gang. I morgen går tu­ren et styk­ke la­en­ge­re nord­på. Vi bli­ver eni­ge om at stop­pe un­der­vejs og hop­pe en tur i ha­vet.

Var­berg-fa­est­nin­gen er byg­get i 1200-tal­let.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.