’Et men­ne­ske der

BT - - NYHEDER -

Den kun 22-åri­ge olym­pi­ske vin­der blev som helt lil­le in­tro­du­ce­ret for svøm­nin­gen i Gladsaxe Svøm­me­hal, hvor hun over­va­e­re­de sin fi­re år ae­l­dre sto­re­bror An­ders svøm­me om­kap med de an­dre un­ge dren­ge.

Og al­le­re­de som fi­re-årig var kon­kur­ren­ce­ge­net til ste­de. For der­ned skul­le lil­le Per­nil­le alt­så og­så.

»Vi vil­le jo egent­lig ba­re ger­ne sik­re os, at vo­res børn la­er­te at svøm­me. Men det her, det hav­de jeg alt­så ik­ke reg­net med,« forta­el­ler Hen­rik Blu­me gri­nen­de. Et be­gi­ven­heds­rigt år 2016 har uden un­der­dri­vel­se va­e­ret et be­gi­ven­heds­rigt år for 22-åri­ge Per­nil­le Blu­me. Og det har langt­fra kun va­e­ret svøm­nin­gen, der har fyldt op i hen­des trav­le ka­len­der. Før hun nat­ten til søn­dag fik guld­me­dalj­en om hal­sen, fik Per­nil­le Blu­me tid­li­ge­re på som­me­ren stu­den­ter­hue på ho­ve­d­et, med en af­gangsek­sa­men fra Fal­ko­ner­går­dens Gym­na­si­um på Fredriks­berg. Si­den­hen dum­pe­de der et brev ind ad brevspra­ek­ken med be­ske­den om, at hun var ble­vet op­ta­get på drøm­mestu­di­et på sy­geple­jer­skeud­dan­nel­sen, hvor hun skal be­gyn­de til fe­bru­ar na­e­ste år.

Men da ka­len­der­å­ret be­gynd­te, var der ik­ke me­get, der tal­te for, at 22-åri­ge Per­nil­le Blu­me skul­le en­de øverst på det olym­pi­ske po­die.

»Hun hav­de i en pe­ri­o­de ik­ke op­le­vet den frem­gang, som hun må­ske hav­de hå­bet på. Og hun har alt­så knok­let og knok­let for det her, men hun mi­ste­de sim­pelt­hen gla­e­den ved svøm­nin­gen,« si­ger Hen­rik Blu­me.

Den mang­len­de gla­e­de be­tød, at Per­nil­le Blu­me kort før jul helt drop­pe­de svøm­nin­gen og sat­te tra­e­nin­gen på pau­se i tre må­ne­der.

»Hun var ik­ke rig­tig glad la­en­ge­re, selv­om hun fort­sat pas­se­de sin tra­e­ning. Per­nil­le er et men­ne­ske, der nor­malt bob­ler af gla­e­de. Hun er vir­ke­lig ty­pen, der går ind i folk med tra­esko på, og hen­des hu­mør har al­tid va­e­ret smit­ten­de på al­le om­kring hen­de, helt fra hun var lil­le. Og det hø­rer jeg jo og­så fra hen­des ve­nin­der og sko­le­kam­me­ra­ter,« forta­el­ler Pia Blu­me.

»Men jeg tror, at hun hav­de det sva­ert med de hø­je for­vent­nin­ger til hen­des ta­lent, og sam­ti­dig be­gynd­te hun må­ske at ta­en­ke over, om svøm­nin­gen fyld­te for me­get i hen­des liv. For der er in­gen tvivl om, at der er af­savn, når man er eli­tei­dra­ets­u­dø­ver. Da der mang­le­de de sid­ste halvan­den me­ter, kun­ne jeg se, at Per­nil­le vil­le hi­ve den hjem. Og så eks­plo­de­re­de gla­e­des­ru­sen fuld­sta­en­dig, men det er me­get sva­ert at sa­et­te ord på den gla­e­de. Det er no­get helt sa­er­ligt Og det har selv­føl­ge­lig be­ty­det, hun har va­e­ret nødt til at va­el­ge fe­ster og en mas­se so­ci­a­le ting i sit liv fra for at ta­ge på tra­e­nings­lejr i ste­det for. En pau­se var nød­ven­dig Iføl­ge mo­de­ren nå­e­de Per­nil­le til et punkt, hvor hun gan­ske en­kelt var nødt til at ta­ge en pau­se. Men spor­ten, som hun har vi­et stort set he­le sit liv til, kun­ne Per­nil­le Blu­me al­li­ge­vel ik­ke slip­pe. Men det har kra­e­vet hårdt ar­bej­de at gen­vin­de ly­sten til at bru­ge de man­ge kra­ef­ter og ti­mer i bas­si­net, forta­el­ler hen­des far.

»Der er in­gen tvivl om, at hen­des tra­e­ner ( Ste­fan Han­sen red.) har spil­let en ka­em­pe rol­le. Han har vir­ke­lig for­må­et at gi­ve hen­de gej­sten og gla­e­den til­ba­ge igen samt tro­en på, at hun godt kun­ne flyt­te sig. Og den skal alt­så va­e­re der, når man bru­ger så ufat­te­lig man­ge ti­mer og kra­ef­ter på tra­e­nin­gen.«

Og net­op ti­den har til ti­der va­e­ret sva­er at ad­mi­ni­stre­re til ful­de for den lat­ter­mil­de svøm­mepi­ge, der bå­de har skul­let jong­le­re tra­e­ning, ve­nin­der og sko­le­gang på sam­me tid.

»Nog­le gan­ge er jeg helt i chok over, at hun kan nå så me­get, når der kun er 24 ti­mer på et døgn. Hun er su­per struk­tu­re­ret, og så skri­ver hun rig­tig man­ge to-do li­ster,« gri­ner mo­de­ren. Sød og hjaelpsom »Per­nil­le er en per­son, der al­tid er til ste­de over for an­dre men­ne­sker, og hun har al­tid tid til si­ne ve­nin­der, hvis de har brug for hen­de. Selv når hun kom­mer hjem fra en lang dag med tra­e­ning og sko­le, så har hun og­så al­tid gi­vet mig en hånd med af­tens­ma­den.«

Pia Blu­me løf­ter ar­men og pe­ger ud mod køk­ke­net.

»Jeg har slet ik­ke tal på, hvor man­ge gan­ge vi har sid­det der­u­de og slud­ret og hyg­get os. Og­så selv­om det ik­ke har hand­let om svøm­ning.«

Men pau­sen tid­li­ge­re på året har da og­så gjort, at beg­ge fora­el­dre har va­e­ret til­ba­ge­hol­den­de med de helt sto­re for­vent­nin­ger til de­res fa­el­les dat­ters med­vir­ken ved OL i Rio, selv­om det hur­tigt stod klart, at Per­nil­le Blu­me var i for­ry­gen­de form.

»Hver gang hun har stil­let op til for­skel­li­ge kon­kur­ren­cer, har jeg al­tid ta­enkt, at hvis hun kan for­bed­re sin egen re­kord, så kan man jo ik­ke for­lan­ge me­re. Men det er ba­re så fan­ta­stisk, for man drøm­mer slet ik­ke om, hvor me­get Per­nil­le har lagt i det her, al den tra­e­ning li­ge fra hun var helt lil­le, og så kul­mi­ne­rer det he­le med OL-guld. Det er sva­ert at be­skri­ve, hvor stolt jeg er, det er sva­ert at sa­et­te ord på,« si­ger Hen­rik Blu­me.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.