Eli­ten er og­så Pia Kja­ers­gaard

BT - - DEBAT -

Fol­ket ta­ger al­drig fejl,« si­ger Fol­ke­tin­gets for­mand Pia Kja­ers­gaard i et in­ter­view i BT og Ber­ling­s­ke søn­dag, hvor for­man­den med us­vi­ge­lig sik­ker­hed sa­et­ter ord på, hvad man­ge – rig­tig man­ge – ta­en­ker. Men det er og­så lidt snyd at kri­ti­se­re mag­te­li­ten, når man selv sid­der på po­sten li­ge un­der ma­jesta­e­ten. Me­re eli­te bli­ver det na­ep­pe. SAM­FUN­DET ER VED at kna­ek­ke over, og det kan sa­et­te sig i po­li­ti­ker­le­de og tab af de­mo­kra­ti, for­di folk hol­der op med at stem­me. Pia Kja­ers­gaards be­kym­ring kan de fle­ste til­slut­te sig uan­set po­li­tisk stå­sted. Men år­sa­gen, løs­nin­gen og ef­fek­ten af in­ter­viewet de­ler van­de­ne, pra­e­cis som Kja­ers­gaard vid­ste, at det vil­le. DET MEST EFFEKTIVE, Kja­ers­gaard gør, er at gri­be til fø­lel­ses­ar­gu­men­ter­ne – na­er­me­re be­stemt en op­le­vet man­gel på respekt. Eu­ro­pa­par­la­men­ta­ri­ke­re be­skri­ves som ned­la­den­de, selv­høj­ti­de­li­ge og ’fuld­sta­en­dig li­geg­la­de med det folk, de bur­de re­pra­e­sen­te­re’. Mag­te­li­ten i Dan­mark be­skri­ves JAN TROJABORG som ’do­mi­ne­ren­de, ret­ha­ve­risk og ig­no­re­ren­de’. Og den er – iføl­ge Kja­ers­gaard – de uni­ver­si­tets­ud­dan­ne­de, dem med sto­re stil­lin­ger og dem i me­di­er­ne. ADSPURGT OM FOL­KET ik­ke kan ta­ge fejl, sva­rer Kja­ers­gaard, at fol­ket al­drig ta­ger fejl. Det er na­tur­lig­vis det ene­ste rig­ti­ge svar, men ik­ke helt sandt, hvis man ser på, hvor of­te des­po­ter er ble­vet de­mo­kra­tisk valgt fra be­gyn­del­sen. Men det fik mig til at ta­en­ke på den­gang i slut­nin­gen af 00er­ne, da Kja­ers­gaard blev spurgt om, hvor mid­ten i dansk po­li­tik var. Hun sva­re­de: »Mid­ten, det er mig«. Da hun sagde det, gri­ne­de de fle­ste. I dag er det ta­et på at va­e­re sandt. MAN BEHØVER IK­KE at va­e­re i tvivl om, at Kja­ers­gaard me­ner, hvad hun si­ger, men det er og­så et fak­tum, at det er fi­ske­ri i rørt van­de. Sam­funds­di­ag­no­sen er pra­e­cis, for­mu­le­rin­ger­ne skar­pe og år­sags­for­kla­rin­gen kendt, men der er en ska­em­men­de man­gel på løs­nings­for­slag. Der­for får det lidt ka­rak­ter af, at hun – fra sin op­hø­je­de po­si­tion i sam­fun­det – pe­ger Søs Ma­rie Serup, og si­ger: »Dér går fol­ket (og jeg kan godt for­stå hvor­for). Fol­ke­ting – va­er ven­lig at føl­ge efter«. Det er én af for­kla­rin­ger­ne på, hvor­for dem, som Kja­ers­gaard kal­der eli­ten, be­trag­ter DF som et po­puli­stisk par­ti. Men i dis­se ti­der kan man ik­ke til­la­de sig at si­ge, at Kja­ers­gaard ik­ke er gå­et for­an fol­ket. Spørgs­må­let er, om hun der­med og­så har et an­svar for det ’kna­ek’, hun fryg­ter.

HVAD ER PROBLEMET? Sam­funds­di­ag­no­sen er pra­e­cis, for­mu­le­rin­ger­ne skar­pe og år­sags­for­kla­rin­gen kendt, men der er en ska­em­men­de man­gel på løs­nings­for­slag

PIA KJA­ERS­GAARD VIL mø­de vel­kom­men mod­stand fra dem, som hun ger­ne vil de­fi­ne­re som eli­ten. Og det vil fun­ge­re som en be­kra­ef­tel­se af, at hun hav­de ret i si­ne på­stan­de. Men det ale­ne kli­strer ik­ke sam­fun­det sammen igen. Det kan det til gen­ga­eld gø­re, hvis eli­ten ud­fyl­der sin rol­le an­svars­fuldt. Og det er alt­så et fak­tum, at eli­ten og­så er Pia Kja­ers­gaard. KJA­ERS­GAARD SELV OG ut­ro­lig man­ge va­el­ge­re vil me­ne, at hun med sit in­ter­view på­ta­ger sig sit an­svar som en del af eli­ten. An­dre vil fø­le den kval­me, som Kja­ers­gaard ud­tryk­ker over for dem. Men de to grup­per er ik­ke kom­met ta­et­te­re på hin­an­den.

For­mand, Kø­ben­havns La­e­rer­for­e­ning

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.