Hit-ma­ge­ren

BT - - NAVNE -

70 ÅR I DAG Mu­sik­kens ver­den rum­mer de ska­ben­de og de udø­ven­de kunst­ne­re. Og til dem, der ba­re kan det he­le, men som pri­ma­ert har for­sy­net an­dre kunst­ne­re med hit og lig­nen­de, hø­rer ame­ri­ka­ne­ren Jim­my Webb, der i dag fyl­der 70 år. For man­ge er han en ukendt stør­rel­se, og det skal da hel­ler ik­ke va­e­re no­gen hem­me­lig­hed, at han kun har op­t­rå­dt i Dan­mark én gang. Det var i 2011, da en dansk fan og god ven af Jim­my Webb for egen reg­ning og ri­si­ko ar­ran­ge­re­de en in­tim­kon­cert på Lou­i­si­a­na i Hum­le­ba­ek.

Lang tid før, 15. august 1946, blev Jim­my Lay­ne Webb født i Elk Ci­ty, Okla­ho­ma. Hans far var bap­ti­st­pra­est, og det var Jim­mys mor, der sat­te kna­eg­ten i gang med at spil­le kla­ver og or­gel, så han fra 12 års-al­de­ren kun­ne ak­kom­pag­ne­re kir­ke­ko­ret. Kon­ser­va­tiv og re­li­gi­øs Hans op­va­ekst var kon­ser­va­tiv og re­li­gi­øs, og den mu­sik, der blev lyt­tet til, var en­ten co­un­try el­ler hvid gospel. Den ta­lent­ful­de Jim­my hav­de dog og­så lyst til at im­pro­vi­se­re og om-ar­ran­ge­re sal­mer, og han blev på­vir­ket af ti­dens mu­sik, først og frem­mest af El­vis Pres­ley.

Om­kring 1964 bo­e­de fa­mi­li­en et års tid i Ca­li­for­ni­en, og her fo­re­trak Jim­my Webb at bli­ve med hen­blik på at stu­de­re mu­sik og for­føl­ge drøm­men om en kar­ri­e­re som sangskri­ver. Og han kom godt fra start, da hans ’My Christ­mas Tree’ i 1965 blev in­klu­de­ret på et ju­le­al­bum med den po­pu­la­e­re pi­ge­grup­pe The Supre­mes.

Året efter kom Jim­my Webb i kon­takt med san­ge­ren Jo­hn­ny Ri­vers, som ind­spil­le­de hans ’By The Ti­me I Get To Pho­e­nix’, en sang, som ik­ke mindst via co­un­trysan­ge­ren Glen Camp­bells 1967-ver­sion skul­le bli­ve et af Jim­my Webbs mest el­ske­de va­er­ker. Da der sam­me år skul­le le­ve­res ma­te­ri­a­le til en ny vo­kal­grup­pe, kal­det The 5th Di­men­sion, blev det til fem Jim­my Webb-san­ge, her­un­der det mun­tre ti­telnum­mer ’Up, Up and Away’, der straks blev et hit og snart og­så en klas­si­ker.

Og så var der el­lers bud efter den ta­lent­ful­de sangs­med, der de føl­gen­de år blandt an­det le­ve­re­de ’Wi­chi­ta Li­ne­man’ og ’Gal­ve­ston’ til Glen Camp­bell og den lan­ge og me­get kom­plek­se ’Ma­cArt­hur Park’ til den ir­ske sku­e­spil­ler Ri­chard Har­ris.

Det var da og­så de fem oven­na­evn­te ung­doms­va­er­ker fra slut­nin­gen af 1960er­ne, der skul­le bli­ve Jim­my Webbs mest sted­s­e­grøn­ne, hvil­ket dog ik­ke har be­ty­det man­gel på kunst­ne­risk gods i den sto­re strøm af san­ge, som gen­nem åre­ne er ble­vet for­tol­ket af folk som Jo­hn­ny Cash, Ro­se­mary Cloo­ney, Jo­hn Den­ver, Isaac Hay­es, Lin­da Ron­stadt, Frank Si­na­tra, Bar­bra Strei­sand, Ja­mes Tay­l­or og Art Gar­fun­kel. Med sin ’klas­si­ske’ sans for at få ord og to­ner til at gå op i en hø­je­re en­hed og med sin ba­se på un­der­hold­nings­mu­sik­kens bre­de lan­de­vej faldt Jim­my Webb lidt uden for ti­dens ro­ck­mu­si­kal­ske uni­vers, da han i 1968 be­gynd­te at for­tol­ke eg­ne va­er­ker på pla­der og ved kon­cer­ter. Og sit for­mat til trods er han fort­sat lidt af en ni­che-kunst­ner. Film og mu­si­cals I slut­nin­gen af det fo­re­gå­en­de årtu­sind hand­le­de kar­ri­e­ren i vidt om­fang om film­mu­sik og om mu­si­cals, og så ud­gav Jim­my Webb i 1998 ’Tu­nes­mith: In­si­de the Art of Songwri­ting’, en al­de­les vel­renom­me­ret bog om kun­sten at skri­ve en god sang. Og den kunst har ind­bragt ham en lang ra­ek­ke ha­e­der­spri­ser, li­ge­som han i 2011 blev valgt til for­mand for ’Songwri­ters Hall of Fa­me’.

Jim­my Webb, der si­den 2004 har va­e­ret gift med jour­na­li­sten Lau­ra Savi­ni, har gen­nem de se­ne­ste år­ti­er få­et man­ge an­mel­der­ro­ser for si­ne so­l­opro­jek­ter, se­ne­st 2013-al­bum­met ’Still Wit­hin the So­und of My Voi­ce’. Og så ved­går han sin re­li­gi­øse bag­grund og er­ken­der, at han ik­ke kan skri­ve en sang uden Gud, som gan­ske en­kelt er hans stør­ste in­spira­tion.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.