Rik­ke Møl­ler Pe­der­sen

BT - - OL I RIO -

Hvad føl­te du, da du stod på me­dal­jeskam­me­len? Det var ty­de­ligt, at du var me­get rørt.

»Det er sta­dig me­get ta­et på, og jeg bli­ver sta­dig me­get rørt. Jeg tror, det er det med at ha­ve lagt så me­get ar­bej­de i no­get. Jeg blev helt sat, da vi stod der. Vi stod som et hold og hav­de nog­le at fejre det med. Men der skul­le en ka­em­pe in­di­vi­du­el ind­sats til at nå der­hen. Jeg tror ba­re, at det he­le skyl­le­de ind over mig. Jeg føl­te na­e­sten, jeg stod derop­pe og hør­te den dan­ske na­tio­nalsang. For mig var det li­ge me­get, at det egent­lig var den ame­ri­kan­ske.« Du er 27 år og har haft en lang kar­ri­e­re med en ver­dens­re­kord og VM- og EM-me­dal­jer. Nu har du og­så sik­ret dig en olym­pisk me­dal­je i dit må­ske sid­ste OL. Hvad be­ty­der det for dig?

»Det be­ty­der jo al­ver­den. Det be­ty­der al­ler­mest for mig i for­hold til al den for­be­re­del­se, jeg har lagt i det. Den­ne me­dal­je er en ka­em­pe sejr for hold­kap­pen, men det er og­så en trøst for mig in­di­vi­du­elt. Den­ne her me­dal­je fra hold­kap­pen er me­get me­re en re­flek­sion af, hvad jeg kom for at vi­se in­di­vi­du­elt. In­di­vi­du­elt går jeg og­så her­fra med den trøst, at der ik­ke er no­gen, der har ta­get min ver­dens­re­kord. Jeg fø­ler, jeg går her­fra bå­de med en ver­dens­re­kord og en me­dal­je, så det kan ik­ke va­e­re me­get bed­re.« Hvor­dan fejre­de i det? Først guld til Per­nil­le og så bron­ze til jer al­le fi­re.

»Vi var i by­en og fe­ste og prø­ve­de så at skyn­de os hjem, så vi li­ge kun­ne nå at lig­ge ned, in­den det her. Men egent­lig har der ik­ke va­e­ret tid til bå­de for Per­nil­le og os an­dre at si­ge ’hold da op. Hvad ske­te der li­ge’?«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.