MED FØ­LEL­SE PÅ BAS­SINKAN­TEN

BT - - DEBAT -

Li­ge lov­lig me­get na­tio­nal me­di­e­me­dal­je­selvsving i den fra Rio? OL er én lang li­ve-trans­mis­sion med ma­ga­sin-op­sam­ling i pri­me­ti­me, og na­tur­lig­vis får den for fuld skrue fra ti­me­ter­vip­pen. Re­dak­tio­nel­le trøste­kram­me­re, hig­h­fi­ves og se-jeg-er-til-OL-sel­fies med spor­tens stjer­ner er en uskik. Men fin­ker­ne i li­ve-sen­din­ger­ne er ik­ke en trus­sel mod den kri­ti­ske jour­na­li­stik. Det er sna­re­re ba­lan­ce­kun­sten at hol­de sig på den rig­ti­ge si­de af kval­me­gra­en­sen.

HVAD ER PROBLEMET? At ska­be na­er­hed. Og i det si­tu­a­tions­be­stem­te for­hold ta­el­ler al­le tri­ck, og­så et kram, et smil, en hig­h­fi­ve...

FLASH-IN­TER­VIEWET ER ET un­der­hold­nings­for­mat. En jour­na­li­stisk di­sci­plin, så­ma­end, men sta­dig et tv-for­fi­net og of­te ret­tig­heds­ba­se­ret re­ak­tions­ud­brud, som har sit ud­spring i sport. Den før­ste tå­re, den umid­del­ba­re gla­e­de el­ler slet og ret no­get me­nings­løst slud­der fra ho­ved­per­so­ner i det rø­de ra­se­ri­felt el­ler på adre­na­li­nens over­drev på bas­sinkan­ten og si­de­linj­en. ØVELSEN HED­DER OG­SÅ og på en­gelsk: Ac­cess. Man kø­ber sig som ret­tig­heds­ha­ver ad­gang til re­ak­tio­nen. En kon­trakt, der per­so­ni­fi­ce­rer sig ved den repor­ter, der nu SØ­REN ESPERSEN en­gang står helt ude i front­linj­en igen­nem en hel fod­boldsa­e­son, en hånd­bold­slut­run­de el­ler et OL. Og som er udø­ve­rens ven. For så vidt. Det er ik­ke et til­ka­em­pet kil­de­for­hold, som i al­ver­dens fl­or­om­vund­ne ven­din­ger af neut­ra­li­tet ska­ber fag­lig di­stan­ce. Nej, kø­be­for­ma­tet er til for det mod­sat­te: At ska­be na­er­hed. Og i det si­tu­a­tions­be­stem­te for­hold ta­el­ler al­le tri­ck, og­så et kram, et smil, en hig­h­fi­ve, må­ske end­da den ene el­ler beg­ge par­ters ind­bild­ning af ven­skab. Men først og frem­mest en ind­for­stå­et­hed, hvor ho­ved­per­son og in­ter­viewer er sig af­ta­len be­vidst. La­en­ge­re er den så­dan set ik­ke. HVIS VI SOM me­di­e­for­bru­ge­re el­ler i højhel­lig jour­na­li­stisk for­stand bil­der os ind, at ret­tig­heds­ha­ve­re ik­ke har i sin­de at ud­nyt­te det dyrt­køb­te pri­vil­e­gi­um i yder­ste po­tens, kan vi godt tro om igen. Glem alt om in­k­vi­si­to­risk kryds­for­hør, for par­ter­ne skal, om ik­ke un­der in­ter­viewet, så i hvert fald bag­ef­ter ger­ne kun­ne kram­me igen. Der er jo en kamp igen i na­e­ste uge, en slut­run­de igen om et år, et OL igen om fi­re år. Kurt Lassen, I UDHOLDENHEDSIDRAET TA­GER se­an­cen sig end­nu me­re for­kram­pet ud, for­di bå­de ben, ar­me og ta­le­strøm er sy­ret til. Skuf­fel­sen of­te ledsa­get af gråd, tri­um­fen af vild ju­bel, og i beg­ge til­fa­el­de spil­ler in­ter­viewe­ren af go­de grun­de med i de­res gen­si­di­ge og uud­tal­te af­ha­en­gig­heds­for­hold. Der­for kan jeg sag­tens le­ve med mo­men­tets første­hja­elp af et kram, selv­om in­gen er dø­de, ver­den står end­nu, og den til­sag­te pro­fes­sio­nel­le di­stan­ce bur­de va­e­re grund­fa­est­net. For en ud­hol­den­heds­u­dø­ver kan li­vet i nog­le få se­kun­der va­e­re no­get na­er brast sammen el­ler me­nings­løst, selv­om det som så­dan ik­ke er det. Fi­re års aske­tisk livs­fø­rel­se, lang­ba­ner og ba­na­ner i en uen­de­lig­hed, og så en­der det he­le i hund­re­de­de­les for­skel på suc­ces og fi­a­sko. Og fri­stel­sen til at ka­ste en red­nings­krans som før­ste bøl­ge i om­gi­vel­ser­nes re­ak­tions­møn­ster kan til ti­der til­si­desa­et­te en­hver jour­na­li­stisk eti­ket­te. Men og­så til­si­ge en smu­le re­dak­tio­nel og men­ne­ske­lig or­dent­lig­hed. Når pul­sen har lagt sig, ta­ger vi den kri­ti­ske mi­kro­fon og skri­ve­blok frem. Og iso­le­rer af­fek­ten og flash-in­ter­viewet som det un­der­hold­nings­for­mat, det og­så er...

Uden­rigs­ord­fø­rer og na­est­for­mand for Dansk Fol­ke­par­ti

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.