AV, AV, AV

Spor­ten er fuld af stjer­ner. Dem, som ly­ser i glimt. Dem, som hol­der lidt la­en­ge­re. Og så dem, der for evigt vil bra­en­de. En af dem er Ser­gej Bubka, der la­en­ge vil stå på at­le­tik­kens him­mel. Stangs­pring er ik­ke for gla­de ama­tø­rer, som kom­mer ind fra ga­de

BT - - NYHEDER - Se­ba­sti­an Bjer­ring Jen­sen | sebj@bt.dk Bax Lind­hardt | Fo­to FO­TO: BAX LIND­HARDT

Hi­sto­ri­en har sin be­gyn­del­se i Ukrai­ne i 1970er­ne. I by­en Luhansk løb en lil­le dreng ved navn Ser­gej rundt. Han dyr­ke­de at­le­tik og var et spi­ren­de ta­lent i bå­de løb og la­eng­despring. En dag hør­te han dog til­fa­el­digt, at na­bodren­gen var be­gyndt at dyr­ke en at­le­tik­di­sci­plin, som Ser­gej Bubka al­drig hav­de hørt om: stangs­pring.

Det måt­te han prø­ve. Stangs­pring kan dog va­e­re en far­lig di­sci­plin, så tra­e­ne­ren kom med en dår­lig be­sked: Ser­gej Bubka måt­te først be­gyn­de, når han var fyldt 12 år. Ik­ke hø­re ta­le om. Der blev pla­get og pla­get, og til sidst gav tra­e­ne­ren efter.

Der­ef­ter så Ser­gej Bubka sig ik­ke til­ba­ge. Han tra­e­ne­de som en gal, og da hans tra­e­ner plud­se­lig skif­te­de til en stor at­le­tik­klub i den ukrain­ske mil­li­onby Do­netsk, tog Ser­gej Bubka med. Åre­ne gik, og da han stil­le­de op til VM i Hels­inki i 1983, over­ra­ske­de han alt og al­le, da han med et spring på 5,70 me­ter kun­ne la­de sig hyl­de som ver­dens­me­ster i en al­der af blot 19 år. I maj 1984 tog Ser­gej Bubka ver­dens­re­kor­den med et spring på 5,81 me­ter. Det skul­le bli­ve den før­ste af man­ge ver­dens­re­kor­der.

Eks­plo­siv tek­nik

Nu var øj­ne­ne ret­tet mod Ser­gej Bubka og hans eks­plo­si­ve tek­nik. Han var sta­er­ke­re, hur­ti­ge­re og me­re at­le­tisk end kon­kur­ren­ter­ne. Hur­tig­he­den gav ham me­re fart i til­lø­bet, og styr­ken gjor­de, at han kun­ne bru­ge en tun­ge­re stang og hol­de hø­je­re på den end nor­malt. Ved at hol­de hø­je­re på stan­gen kun­ne Ser­gej Bubka bru­ge sin fart og styr­ke til at ud­nyt­te stan­gens flek­si­bi­li­tet, så han kun­ne bli­ve skub­bet end­nu hø­je­re op.

På det tids­punkt hav­de in­gen stangs­prin­ge­re sprun­get over seks me­ter, og man­ge men­te, at det var umu­ligt. Det skul­le man ik­ke si­ge til den ukrain­ske stjer­ne. Kun et år efter han hav­de sat sin før­ste ver­dens­re­kord, brød han den magi­ske gra­en­se, da han sprang 6,00 me­ter til et sta­ev­ne i Pa­ris. Det blev og­så til olym­pisk guld i Seoul med et spring på 5,90

Ser­gej Bubka re­vo­lu­tio­ne­re­de spor­ten med sit kraft­ful­de spring og de fan­ta­sti­ske re­sul­ta­ter. Det gav ham og­så en sponsor­kon­trakt med Ni­ke, og til den føl­ger en sjov hi­sto­rie. Ser­gej Bubka var si­ne kon­kur­ren­ter over­leg­ne, så han skul­le ha­ve no­get me­re mo­ti­va­tion. Der­for fik han for­hand­let sig frem til en så­kaldt ver­dens­re­kord­bonus med Ni­ke. Den gav ham 100.000 dol­lar, hver gang han sat­te en ny ver­dens­re­kord. Og hvor­for så ik­ke ud­nyt­te det?

Det gjor­de Ser­gej Bubka så san­de­lig og­så. I pe­ri­o­den fra 1991 til 1993 sat­te han ny ver­dens­re­kord he­le 14 gan­ge – hver gang med én cen­ti­me­ter. Om det var et øko­no­misk tri­ck, at han kun slog den med én cen­ti­me­ter gang efter gang, får vi al­drig at vi­de, men det gi­ver i hvert fald et bil­le­de af en ab­so­lut ver­dens­stjer­ne, der i he­le sin kar­ri­e­re slog ver­dens­re­kor­den he­le 35 gan­ge.

En far­lig at­le­tik­di­sci­plin

Ver­dens­re­kor­den slår jeg na­ep­pe, men jeg skal gø­re et for­søg i dag. Til at hja­el­pe har jeg Mar­tin Stensvig ved min si­de. Han er tid­li­ge­re stangs­prin­ger og fun­ge­rer i dag og­så som tra­e­ner for un­ge stangs­prin­ge­re.

»Det her er nok en af de sva­e­re­ste

rfa­rer, at stangs­pring kra­e­ver god tek­nik, og gtigt ondt. at­le­tik­di­sci­pli­ner, der er«, er det før­ste, han si­ger til mig, da vi mø­des.

Og far­li­ge, ved jeg. Nog­le af de va­er­ste uheld ved at­le­tik sker, når de fa­mø­se sta­en­ger kom­mer i spil. Her be­fin­der at­le­ter­ne sig i fem til seks me­ters høj­de, og hvis en­ten stan­gen kna­ek­ker, el­ler man ram­mer ved si­den af madras­sen, så skal man kryd­se fin­gre for ik­ke at kom­me slemt til ska­de.

Kra­e­ver god tek­nik

Jeg star­te­de selv i sand­gra­ven i dag, og der gik ik­ke lang tid, før jeg hav­de op­le­vet mit før­ste uheld. Mit ’spring’ var egent­lig fint, men stan­gen end­te plud­se­ligt mel­lem mi­ne ben, da jeg skul­le lan­de. Av. Det ko­ste­de en lil­le pau­se og et par mi­nut­ter på ryg­gen. Efter et par udu­e­li­ge for­søg og lidt sand i an­sig­tet ryk­ke­de jeg over til madras­sen med op­bak­ning fra Mar­tin Stensvig. Det skul­le vi­se sig at va­e­re for­ga­e­ves.

Stangs­pring kra­e­ver nem­lig en god tek­nik, og den tek­nik ejer jeg åben­bart ik­ke sner­ten af. Jeg for­lod sta­dion uden et egent­ligt re­sul­tat, da over­lig­ge­ren sim­pelt­hen ik­ke kun­ne ryk­kes langt nok ned til, at jeg kun­ne nå over den. To ting kun­ne jeg ta­ge med fra i dag: Stangs­pring er ik­ke for gla­de ama­tø­rer, der kom­mer ind fra ga­den. Og stangs­pring kan gø­re av, av, av...

BTs jour­na­list Se­ba­sti­an Bjer­ring Jen­sen er hvis man mis­lyk­kes, kan det gø­re rig­tigt, rig

FO­TO: AFP

Ser­gej Bubka til OL i Rio. Bubka er si­den 2005 pra­esi­dent for den ukrain­ske olym­pi­ske ko­mité.

Fi­berg­las ska­ber en mod­stand til de vrid, som stan­gen ta­ger. Sta­er­kt kul­fi­ber gi­ver mu­lig­hed for, at stan­gen kan bø­je. Olym­pisk re­kord 2012: Ver­dens­re­kord 2014: Olym­pisk re­kord 2012: Ver­dens­re­kord 2009:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.