Øget pen­sions­al­der er diskri­mi­na­tion

BT - - NYHEDER -

KOM­MEN­TAR

Et re­sul­tat af ef­ter­å­rets for­hand­lin­ger om Dan­marks øko­no­mi frem mod år 2025 kan me­get vel en­de med, at lan­det med ver­dens hø­je­ste pen­sions­al­der får en end­nu hø­je­re pen­sions­al­der. Det er i hvert fald et hedt øn­ske fra bå­de Claus Hjort, De Ra­di­ka­le og Li­be­ral Al­li­an­ce, der øn­sker at bru­ge pen­ge­ne på skat­tesa­enk­nin­ger til de ri­ge­ste.

HVAD ER PRO­BLE­MET? Kan vi ba­re ig­no­re­re, at men­ne­sker med en kort ud­dan­nel­se i gen­nem­snit be­gyn­der på ar­bejds­mar­ke­det tid­li­ge­re

DET ER IK­KE ba­re dumt. Det er uret­fa­er­digt. Det er dumt, for­di det ik­ke er det, Dan­mark og dansk øko­no­mi har brug for. Vi har ik­ke brug for at øge ud­bud­det af ar­bejds­kraft, og vi har slet ik­ke brug for fle­re skat­tesa­enk­nin­ger for at få gang i va­ek­sten. Som Aar­hus-øko­no­men Ni­na Smith si­ger, så har vi i ste­det brug for nye for­mer for vel­fa­erds­re­for­mer. De bør hand­le om ud­dan­nel­se, in­fra­struk­tur og kva­li­tet i den of­fent­li­ge sek­tor. DET ER URET­FA­ER­DIGT, for selv om ar­bejds­li­vet er mar­kant for­skel­ligt for for­skel­li­ge ud­dan­nel­ses­grup­per, så er til­ba­ge­tra­ek­nings­reg­ler­ne de sam­me – ba­se­ret på en ge­ne­rel an­ta­gel­se om le­ve­tid, der el­lers er vidt for­skel­lig, alt ef­ter hvil­ket ar­bejds­liv man har haft. KAN VI BA­RE ig­no­re­re, at men­ne­sker med en kort ud­dan­nel­se i gen­nem­snit be­gyn­der på ar­bejds­mar­ke­det SØ­RI­NE GOT­FRED­SEN tid­li­ge­re og le­ver i kor­te­re tid end men­ne­sker med en lang ud­dan­nel­se? Skal beg­ge grup­per ha­ve pra­e­cis sam­me pen­sions­al­der? Nej. Det er ud­tryk for en sy­ste­ma­tisk diskri­mi­na­tion af kortud­dan­ne­de. MED VELFAERDSAFTALEN FRA 2006 kna­e­sat­tes prin­cip­pet om, at sti­gen­de le­ve­tid og­så skal med­fø­re hø­je­re al­ders­gra­en­ser for ef­ter­løn og fol­ke­pen­sion. Når le­ve­ti­den sti­ger, så føl­ger til­ba­ge­tra­ek­nings­mu­lig­he­der­ne med. Na­er­me­re be­stemt er det på sigt me­nin­gen, at den gen­nem­snit­li­ge le­ve­tid er om­kring 15 år, når man ram­mer pen­sions­al­de­ren. Af­ta­len til­ba­ge i 2006 kun­ne hol­de, for­di der fort­sat var mu­lig­hed for de neds­lid­te at gå på ef­ter­løn. Men for­ud­sa­et­nin­ger­ne for af­ta­len hol­der sim­pelt­hen ik­ke la­en­ge­re. For den ufag­la­er­te ba­ga­gepor­tør fra Ka­strup luft­havn, der be­gynd­te på ar­bejds­mar­ke­det som 17-årig, har i ud­gangs­punk­tet pra­e­cis sam­me pen­sions­al­der som em­beds­man­den fra Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et, der fa­er­dig­gjor­de sin ud­dan­nel­se som 27-årig og der­med på­be­gynd­te sit ar­bejds­liv mindst 10 år se­ne­re. Der­til kom­mer, at de to per­so­ner har le­vet mar­kant for­skel­li­ge ar­bejds­liv, der helt na­tur­ligt på­vir­ker de­res mu­lig­he­der for at ny­de de dér 15 års pen­sions­liv. Lad mig li­ge slå helt fast: Pe­ter Hum­mel­gaard, hver­ken ba­ga­gepor­tø­ren el­ler em­beds­man­den har me­re el­ler min­dre fortjent pen­sion. MEN DET ER jo ri­me­lig ind­ly­sen­de, at der sker no­get i lø­bet af et liv, der gør, at for­ud­sa­et­nin­ger­ne for en god, tryg og sund al­der­dom i høj grad af­ha­en­ger af, hvor­dan man har til­bragt sin tid frem til pen­sions­al­de­ren. Ufag­la­er­te går of­te­re til la­e­gen, er of­te­re på sy­ge­dag­pen­ge og be­nyt­ter sig of­te­re af ef­ter­løn end aka­de­mi­ke­re. Det skyl­des et of­te me­get fy­sisk hårdt og langt ar­bejds­liv. En 30-årig mand med en lang ud­dan­nel­se kan for­ven­te at le­ve om­kring seks år la­en­ge­re end en 30-årig mand med en kort ud­dan­nel­se. For kvin­der er for­skel­len 4,6 år. Når kortud­dan­ne­de le­ver i kor­te­re tid end men­ne­sker med en lang ud­dan­nel­se, så er ta­ep­pet en­de­gyl­digt truk­ket va­ek un­der en pen­sions­al­der, der er ba­se­ret på en fa­el­les mid­del­le­ve­tid. Og der­for er høj­re­flø­jens og De Ra­di­ka­les he­de drøm om en hø­je­re pen­sions­al­der bå­de dum og kro­nisk uret­fa­er­dig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.