Be­var klas­sen på la­eg­ter­ne

BT - - OL I RIO -

JEG SID­DER OG skri­ver det­te i en hyste­risk larm. Jeg er i bad­min­ton­hal­len, og ne­de på ba­nen spil­ler et in­do­ne­sisk par mod et ma­lay­sisk par fi­na­le i mixed doub­le. På til­sku­er­plad­ser­ne er der klap og skrig. Og man fejrer bå­de si­ne eg­ne ynd­lin­ges vin­de­re, men sø­re­me og­så mod­stan­de­rens fejl.

Der er in­tet pro­ble­ma­tisk over det. Det er fint og helt in­den for den må­de, man ser bad­min­ton på.

Tirs­dag af­ten på det olym­pi­ske at­le­tiks­ta­dion blev der over­rakt me­dal­jer i ma­en­de­nes stangs­prings­kon­kur­ren­ce. Se­an­cen var en skam­plet på OL, som det bra­si­li­an­ske publi­kum, der sad på sta­dion, for­hå­bent­lig skam­mer sig over.

De buhe­de af den fran­ske sølvvin­der, Re­naud Lavil­le­nie, da han skul­le ha­ve sit sølv, og han end­te med at stå gra­e­den­de på po­di­et. Ik­ke af lyk­ke, men af for­bløf­fel­se og ned­tryk­t­hed over det, han op­le­ve­de. FORHISTORIEN ER DEN­NE: Han hav­de i fi­na­len va­e­ret i ta­et kamp med den bra­si­li­an­ske stangs­prin­ger Thi­a­go Braz da Silva om gul­det, og han var i si­ne for­søg på at sprin­ge hø­je­re end da Silva ble­vet pif­tet og buhet ad fra hjem­me­pu­bli­kum­met på

Det gør sta­dion, der bla­e­ste på al­le reg­ler om fair play i form af respekt­fuld

sim­pelt­hen ro, når en at­let skal på. Det fik Lavil­le­nie

ondt at se folk til at ven­de tom­melt­ot­ten nedad mod al­ver­dens tv-ka­me­ra­er,

gra­e­de af trist­hed og han sam­men­lig­ne­de ef­ter­føl­gen­de sig selv med Jes­se og sorg over dår­lig Owens, den mør­ke sprin­ter fra

op­før­sel på et USA, der vandt fi­re guld­me­dal­jer, men blev lagt for had i det na­zi­sti­ske sej­r­spo­di­um Tys­kland un­der le­ge­ne i Ber­lin i 1936.

Den sam­men­lig­ning fortrød og be­kla­ge­de han snart med hen­vis­ning til, at han hav­de va­e­ret op­re­vet kort ef­ter kon­kur­ren­cen.

Men han stod i den grad ved, at han føl­te, at han på uri­me­lig vis var ble­vet chi­ka­ne­ret i sit for­søg på at gø­re sit bed­ste i kon­kur­ren­cen.

Og han fortrød ik­ke sin kri­tik af et hjem­me­pu­bli­kum, som han kald­te for bå­de ’ond­skabs­fuldt’ og ’uden respekt.’ Det gen­tog han så­dan set ef­ter sej­rs­ce­re­mo­ni­en tirs­dag, hvor han kald­te det for ’af­sky­e­ligt’. Han blev ef­ter­føl­gen­de trø­stet af sin bra­si­li­an­ske ba­ne­mand og af stangs­prings­leg­en­den Ser­gej Bubka, hvil­ket han vi­ste med bil­le­der på sin Twit­ter-pro­fil, hvor han skrev, at han ik­ke hav­de ord for det, han hav­de op­le­vet. DET FOR­STÅR JEG godt. Og al­le dem i le­den­de po­si­tio­ner, der skal ta­ge af­stand fra ha­en­del­sen på det olym­pi­ske sta­dion, har da og­så gjort det. IOC’s pra­esi­dent, Thomas Bach, har kaldt det for ’uac­cep­ta­belt’, og tals­man­den for le­ge­ne, der er bra­si­li­a­ner, har sagt, at man på so­ci­a­le me­di­er vil in­ten­si­ve­re di­a­lo­gen med bra­si­li­a­ner­ne om, hvor­dan man er fans på en or­dent­lig må­de. Og han har slå­et fast, at uan­set hvor me­get en bra­si­li­a­ner er ved at vin­de, er det ik­ke rig­tigt at buhe af hans kon­kur­ren­ter. I hvert fald ik­ke al­tid vil jeg til­fø­je. For der er stor for­skel på sports­gre­ne. Som sagt sid­der jeg li­ge nu i en bad­min­to­na­re­na, hvor man tryk­ker den af i hek­tisk land­skamps­stem­ning. Og må man ik­ke og­så godt buhe i en hånd­bold­hal for at psy­ke det an­det holds an­grebs­spil for ek­sem­pel? Jo, det sy­nes jeg da.

Men der er man­ge uskrev­ne reg­ler om god op­før­sel, som man skal la­e­re og for­stå, når man går til OL. Blandt an­det, at man er stil­le in­den skud­det går til en svøm­me­fi­na­le, at man ik­ke ta­ler over spil­let i ten­nis, og at man gi­ver at­le­ti­ku­dø­ve­re ro til at fin­de ind i den nød­ven­di­ge zo­ne.

Pas­sion er skønt. Og det er fest­ligt i Rio, når bra­si­li­a­ner­ne vin­der. Men lad os få lidt klas­se med ind over og­så. Det gør sim­pelt­hen ondt at se folk gra­e­de af trist­hed og sorg over dår­lig op­før­sel på et sej­r­spo­di­um.

Og skrev jeg ik­ke, at jeg kun­ne for­stå den fol­ke­li­ge pro­test mod svøm­me­ren Efim­ova tid­li­ge­re un­der le­ge­ne? Jo, men her op­le­ve­de jeg en pro­test mod et helt sy­stem og mod IOC, som det var ri­me­ligt at ven­ti­le­re. Men jeg nå­e­de og­så et punkt, hvor det blev for me­get og for barskt mod det ene men­ne­ske, at hun skul­le stå på mål for alt det ale­ne. BENJAMIN MUNK LUND, BTs SPORT­S­CHEF

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.