E

BT - - INTERVIEW -

n helt ny til­va­e­rel­se ven­ter den 38-åri­ge Ka­rin Cruz Forsstrøm, når hun på man­dag for før­ste gang to­ner frem på ska­er­men, som TV2s nye nyheds­va­ert.

Ugens fem hver­da­ge skal hun frem­over va­e­re an­ker­kvin­de på ka­na­lens 18-nyhe­der. Ik­ke ale­ne bli­ver hun dét an­sigt, som pra­e­sen­te­rer da­gens ud­valg af ak­tu­el­le nyheds­hi­sto­ri­er for dan­sker­ne ude bag glas­ru­den. For før­ste gang i man­ge år, kan hun med sik­ker­hed hver dag kom­me hjem til fa­mi­li­en – man­den Lars og par­rets syv-åri­ge dat­ter Rosa – i no­gen­lun­de tid. Oven i kø­bet et tids­punkt, der er af­talt på for­hånd.

»Jeg gla­e­der mig til, at vi går i luf­ten. Og jeg gla­e­der mig til og er let­tet over de nye ar­bejds­ti­der i for­hold til mit pri­vat­liv. Det er dej­ligt at vi­de, hvor­når man kan kom­me hjem til fa­mi­li­en. Så­dan har det ik­ke va­e­ret i man­ge år, så det bli­ver helt nyt.«

Da hun var på TV2 News, pend­le­de hun fra Oden­se til Kø­ben­havn, hvor hun bo­e­de og ar­bej­de­de 15 da­ge om må­ne­den. I åre­ne som ’Sta­tion 2’ rap­por­ter har hun al­drig vidst, hvor i lan­det el­ler for den sags skyld ver­den, hun har be­fun­det sig på et be­stemt tids­punkt.

»Op­ga­ver­ne har be­stemt, hvor­når jeg har va­e­ret ude el­ler hjem­me i Oden­se. På ’Sta­tion 2’ la­ves repor­ta­ger­ne fra ja­nu­ar til ju­ni, og hvis f.eks. et of­fer for en for­bry­del­se i Fre­de­riks­havn har va­e­ret klar til at ta­le en fre­dag af­ten, ja så har det ba­re va­e­ret med at kom­me af sted. Det har va­e­ret fedt, og jeg tror, at jeg ind imel­lem vil sav­ne at va­e­re ude og la­ve indslag. Jeg vil sav­ne det til­lids­for­hold, man byg­ger op til folk, når man er hjem­me hos dem og ta­le om no­get, der kan va­e­re sva­ert.«

Job­ma­es­sigt er den sto­re for­skel, at hun går fra at va­e­re nyheds-ind­hen­ter til at va­e­re nyheds-for­mid­ler.

»Det er en an­den rol­le, jeg skal ind i, hvor det nu hand­ler om at gø­re no­get må­ske kom­pli­ce­ret stof til­ga­en­ge­ligt,« si­ger Ka­rin Cruz Forsstrøm, som til­fø­jer, at hun og hen­des mand, der ar­bej­der i re­k­la­me­bran­chen, er go­de til at bak­ke hin­an­den op på hjem­me­fron­ten, når ar­bej­det kra­e­ver tid.

Even­ty­ren

Ka­rin Cruz Forsstrøm har uden den mind­ste be­ta­enk­nings­tid sagt ja til at stil­le op til et in­ter­view med BT. Det er helt i tråd med en til­sy­ne­la­den­de ind­byg­get im­pulsi­vi­tet. Sam­me egen­skab før­te sid­ste år hen­des lil­le fa­mi­lie ud på de vil­de vover, da hun ’goog­le­de’ sig frem til en som­mer­fe­rie i Sve­ri­ge, hvor man be­gyn­der med at byg­ge sin egen tøm­mer­flå­de og der­ef­ter på egen hånd sej­ler den ned ad Kla­rel­ven.

»Jeg tror nok, jeg søg­te på ’eventyr’ og ’fa­mi­lie’ el­ler no­get i den stil, og så kom den her mu­lig­hed op. Vi kan al­le tre li­de at va­e­re i na­tu­ren, så det lød godt, og vi tog af sted. Vi kør­te først ni ti­mer i bil, da vi nå­e­de frem, skul­le vi byg­ge flå­den. Det tog vel syv-ot­te ti­mer me­re, og så var det af sted. De da­ge blev no­get af en prø­vel­se, men det var og­så en fan­ta­stisk uge. Én ting er, at det reg­ne­de – he­le ti­den. Va­er­re var, at vi hav­de me­get sva­ert ved at få tøm­mer­flå­den ind til land, for­di der var så me­gen strøm. Min mand måt­te man­ge gan­ge gå i for­vej­en for at se, om han kun­ne fin­de et sted, hvor vi kun­ne kom­me ind og la­eg­ge til for nat­ten. Der var na­e­sten in­gen mo­bil­da­ek­ning, så in­gen af os vid­ste, hvor hin­an­den var. Der­for var mig og min dat­ter på seks år ale­ne på en strøm­fyldt elv... Dér føl­te jeg mig ind imel­lem føl­te mig re­elt ud­for­dret. Vi for­søg­te at pad­le og kla­re det så godt som mu­ligt. Men jeg var ae­r­lig talt ban­ge for, hvor­dan det skul­le gå. På et tids­punkt måt­te jeg si­ge til hen­de: ’Jeg tror ik­ke, vi lyk­kes med det her’. Men så sag­de det lil­le men­ne­ske: ’Mor: I den her fa­mi­lie gi­ver vi al­drig op.’ Jeg ved ik­ke li­ge, hvor hun har hørt det, men det må vel va­e­re fra os. Og så tog jeg mig sam­men. Dén der be­ma­er­k­ning er det, jeg hu­sker bedst fra den uge. Selv­om der var stra­bad­ser un­der­vejs, er vi al­le tre eni­ge om, at det er den ul­ti­ma­tivt fe­de­ste fa­mi­lie­fe­rie, vi har haft.«

Fa­mi­li­en er i det he­le ta­get højt pri­o­ri­te­ret for nyheds­va­er­ten, der er op­vok­set i Oden­se og har langt stør­ste­delen af sit net­va­erk i by­en. Bå­de pri­vat og na­tur­lig­vis og­så i TV2-ho­ved­kvar­te­ret på Kva­eg­tor­vet på Ru­gårds­vej. Hen­des far er dansk mens mo­de­ren, der er ud af en sø­sken­de­flok på ni, kom­mer fra Perus ho­ved­stad Li­ma.

»Der er in­gen tvivl om, at jeg har få­et no­get med mig fra beg­ge mi­ne fora­el­dre. Den sy­da­me­ri­kan­ske kul­tur er me­get for­skel­lig fra den, vi ken­der i Dan­mark. Jeg sy­nes, det er en me­get sym­pa­tisk til­gang til li­vet, at man ta­ger sig så me­get af hin­an­den i fa­mi­li­en. Det har va­e­ret et dej­ligt ind­s­park at få, og det har gi­vet mig for­stå­el­se for, hvor­dan an­dre men­ne­sker le­ver. Jeg har la­ert, at man skal bru­ge de mu­lig­he­der, der er, og det er gå­et op for mig, hvor pri­vil­e­ge­re­de vi er her­hjem­me. Man skal hu­ske at sa­et­te pris på de ting, man har. Jeg har va­e­ret i Li­ma og set, hvor­dan man le­ver der. Det gør ind­tryk f.eks. at se børn, der tig­ger. Jeg kun­ne li­ge så godt selv va­e­re født og ha­ve haft mit liv dér. Det er tan­ke­va­ek­ken­de,« si­ger hun.

Hjem­by­en

At Ka­rin Cruz – og­så – har Oden­se i hjer­tet, bli­ver i den grad ty­de­ligt, da vi slen­trer en tur gen­nem den fyn­s­ke ho­ved­stad ad ru­ten mel­lem Kva­eg­tor­vet og hen­des hjem. Me­re end én gang ud­veks­ler hun i for­bi­far­ten hils­ner og be­ma­er­k­nin­ger med folk, hun ken­der.

»Jeg hø­rer til i Oden­se. Det sam­me gør min mand. Vi er beg­ge to fra by­en og har hel­dig­vis sta­dig vo­res fora­el­dre li­ge om­kring os,« si­ger hun.

No­get af det nye i hen­des liv er, at hun skal til at cyk­le på ar­bej­de.

»Jeg kan be­gyn­de da­gen med at

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.