’Det er så sva­ert at pra­este­re, hvis man kun har spor­ten’

Sa­ra Slott Pe­ter­sen er ik­ke i tvivl om, at hen­des to­åri­ge søn er skyld i, at hun har vun­det en højst over­ra­sken­de OL-sølv­me­dal­je

BT - - OL I RIO - BED­RE EF­TER FØDSEL Sø­ren Paa­ske | spa@spor­ten.dk

Stig­nin­gen på Sa­ra Slott Pe­ter­sens form­kur­ve vil­le gø­re en­hver ak­tiespe­ku­lant bå­de bit­ter, mis­un­de­lig og sand­syn­lig­vis og­så en smu­le van­tro. Den dan­ske ha­ek­ke­lø­ber har over de se­ne­ste par år va­e­ret in­de i en me­get eks­plo­siv ud­vik­ling, og det he­le er nu kul­mi­ne­ret un­der OL i Rio med sølv­me­dalj­en i 400 me­ter ha­ek. En sølv­me­dal­je, hun end­nu ik­ke hav­de få­et ha­engt om hal­sen fre­dag ef­ter­mid­dag lo­kal tid, da BT mød­te hen­de i den olym­pi­ske lands­by.

Den ef­ter­trag­te­de so­u­ve­nir blev først over­rakt sent fre­dag af­ten på Det Olym­pi­ske Sta­dion, og Sa­ra Slott kig­ge­de der­for lidt mis­un­de­ligt til, da sølv-doub­len Ka­mil­la Ryt­ter Juhl og Chri­stin­na Pe­der­sen kig­ge­de for­bi med de­res nye ynd­lings­me­tal hvi­len­de på bry­stet. Ét stort smil Sa­ra Slott er dog kun ét stort smil, og hun er ef­ter­hån­den og­så vant til at li­de af­savn un­der det­te OL.

Det er nem­lig snart tre uger si­den, hun sidst så sin to­åri­ge søn To­bi­as, som på man­ge må­der er ble­vet det ul­ti­ma­ti­ve ven­de­punkt i kar­ri­e­ren.

For trods de fy­si­ske kon­se­kven­ser og den tvung­ne pau­se, der føl­ger med en gravi­di­tet, er det først ef­ter, hun kom til­ba­ge fra sin bar­sel i 2014, at Sa­ra Slott har for­må­et at ta­ge de sid­ste skridt op i den ab­so­lut­te ver­den­stop.

For­kla­rin­gen er sim­pel iføl­ge hen­de selv.

»Jeg er helt sik­kert ble­vet en bed­re lø­ber, ef­ter jeg har få­et min søn. Det er så sva­ert at pra­este­re, hvis man kun har spor­ten. Så er det he­le ens iden­ti­tet og he­le ens suc­ces i li­vet, der prak­tisk talt er på spil, når man står i startblok­ken, el­ler på en start­skam­mel i svøm­ning, el­ler man skal sky­de no­get med en rif­fel, el­ler hvad det nu er. Hvis det er det ene­ste, man har, så kan man na­e­sten ik­ke an­det end at fejle. Når he­le ens suc­ces som men­ne­ske af­ha­en­ger af det,« si­ger 29-åri­ge Sa­ra Slott og ud­dy­ber: Stort af­savn »Man kan sag­tens si­ge ude­fra, at ’det gør det jo ik­ke’, men det fø­ler man som at­let, for­di det er det, man har brugt he­le sit liv på, og man ’kan’ i bund og grund ik­ke an­det. Så det har gjort rig­tig, rig­tig me­get for mig at få min søn og få lidt af­stand til det he­le og si­ge, at hvis det ik­ke går, ja­men så går det ik­ke, og så er han her hel­dig­vis sta­dig­va­ek. Så går jeg hjem og er mor. Og det er trods alt langt, langt vig­ti­ge­re, end hvil­ken ka­rat en me­dal­je har, og om man over­ho­ve­det får en me­dal­je. Selv­om folk sy­nes, det må­ske ly­der ma­er­ke­ligt. Men det ER det jo.«

Og så ven­der vi til­ba­ge til det med af­sav­net til søn­nen der­hjem­me. For det har va­e­ret stort, mens le­ge­ne har stå­et på i Rio, og det har va­e­ret en hård om­gang for fa­mi­li­en fra Aar­hus.

»Jeg har ik­ke snak­ket med ham, ef­ter jeg vandt sølv. Vi face­ti­me­de for ti da­ge si­den, og det var vir­ke­lig ik­ke no­gen suc­ces. Han blev ba­re vir­ke­lig, vir­ke­lig ked af det og kun­ne ik­ke for­stå, hvor­for jeg ik­ke ba­re var der NU, så det har vi fak­tisk drop­pet. Jeg tror, det bli­ver no­get med, at når der er et over­sku­e­ligt an­tal ti­mer, til jeg er hjem­me, så får han det at vi­de. Han har ik­ke kun­net for­hol­de sig til det der med, at der sta­dig har va­e­ret to uger, til jeg kom hjem. Det er nemt nok, når man er va­ek i to da­ge, så er det ’li­ge om lidt’, men her un­der OL er jeg ik­ke kom­met hjem ’li­ge om lidt’. Så jeg sy­nes ik­ke, han er stor nok til end­nu, at vi snak­ker sam­men på den må­de. Han bli­ver sgu for ked af det, og så bli­ver jeg ked af det. Det

Jeg er helt sik­kert ble­vet en bed­re lø­ber, ef­ter jeg har få­et min søn. Det er så sva­ert at pra­este­re, hvis man kun har spor­ten. Så er det he­le ens iden­ti­tet og he­le ens suc­ces i li­vet, der prak­tisk talt er på spil Sa­ra Slott Pe­ter­sen

gav­ner vir­ke­lig ik­ke no­get.«

Der­for stop­per Sa­ra Slotts olym­pi­ske fest og­så fre­dag, hvor hun sa­et­ter sig på et fly mod Dan­mark.

Hun fik den me­dal­je, hun kom ef­ter, og hun har ik­ke no­get stort be­hov for at ud­for­ske Rio, fe­ste i OL­by­en, so­le sig ved po­o­len, el­ler hvad man­ge af de an­dre at­le­ter el­lers ka­ster sig over af me­re turist­lig­nen­de be­ska­ef­ti­gel­ser, når de har af­slut­tet de­res kon­kur­ren­cer. Va­ek i lang tid »Jeg skal hjem til min fa­mi­lie. Jeg sy­nes, jeg har va­e­ret va­ek fra min søn i lang, lang tid. Min ka­e­re­ste har og­så va­e­ret her­ne­de i en uge, og der er man­ge, der har stå­et på ho­ve­d­et for os der­hjem­me, så jeg sy­nes ik­ke, jeg vil va­e­re her la­en­ge­re end højst nød­ven­digt. Jeg har og­så en kon­kur­ren­ce 25. au­gust igen, så i for­hold til jet­lag spil­ler det og­så en rol­le. Men det er al­ler­mest for­di, jeg sav­ner min fa­mi­lie,« si­ger hun.

Ha­ek­ke­lø­ber, olym­pisk sølvvin­der - og mor.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.