Ugens brev: Jeg er den skjul­te kvin­de i hans liv

BT - - SØNDAG -

Jeg har brug for at de­le mi­ne tan­ker og op­le­vel­ser med en, der ik­ke ken­der mig. Jeg er en kvin­de på 23 år, som har et for­hold til en gift mand på 38 år. Fra be­gyn­del­sen har han for­talt mig, at han er gift og har børn, men han har et dår­ligt for­hold til sin ko­ne. Hun for­står ham ik­ke og ken­der ik­ke hans be­hov. De er na­e­sten skilt, som han si­ger. Men han kan ik­ke of­fent­lig­gø­re skils­mis­sen, for­di hun er hans ku­si­ne, og de bor hos hen­des fa­mi­lie. I den pe­ri­o­de hvor jeg la­ert ham at ken­de, var jeg li­ge kom­met ud af et for­hold, som be­tød me­get for mig. I be­gyn­del­sen af vo­res for­hold var jeg me­get for­sig­tig, men med ti­den be­gynd­te jeg at el­ske ham rig­tig me­get. Ti­den gik, og jeg fandt ud af man­ge ting (at han f.eks hav­de to børn) ud fra hans ko­nes Fa­ce­book, hvor hun del­te bil­le­der, hvor hun er sam­men med ham. Der er man­ge ting, som han gør, som gør mig me­get mista­enk­som, og, bli­ver ban­ge for, om han egent­lig le­ger med mig, el­ler hvad jeg egent­lig er for ham. Han sluk­ker f.eks. sin mo­bil – el­ler ret­te­re sagt: jeg har ik­ke hans rig­ti­ge num­mer; vi skri­ver sam­men på et af de so­ci­a­le net­va­erk. Det sa­et­ter man­ge tan­ker i gang hos mig, f.eks at han er sam­men med sin ko­ne og sluk­ker sin mo­bil om af­te­nen. Ta­enk at hans ko­ne sover ved ham, og så vil han ik­ke vi­se, at han skri­ver med en. De ting dra­e­ber alt. I man­ge na­et­ter har jeg ik­ke so­vet, el­ler og­så gra­e­der jeg he­le nat­ten. Det skal li­ge si­ges, at han er et rig­tig godt men­ne­ske. For mig er han som far, ven, bror og el­sker. Nu er der gå­et na­e­sten to år, men vi har ik­ke so­vet sam­men end­nu. Men det er no­get, vi vil gø­re snart, for­di vi ik­ke kan ven­te me­re. Jeg ved ik­ke, hvad jeg skal gø­re, jeg kan rig­tig godt li­de ham, men jeg kan ik­ke se en frem­tid i vo­res for­hold. Kan hel­ler ik­ke stop­pe, for­di jeg el­sker ham så me­get. Nog­le gan­ge bli­ver jeg i tvivl, om jeg el­sker ham, el­ler om han da­ek­ker de be­hov, jeg har for at snak­ke. Jeg ta­en­ker og­så, om han el­sker mig, el­ler om jeg ba­re da­ek­ker hans be­hov. Jeg får ondt af mig selv, at jeg skal va­e­re den dér skjul­te kvin­de i hans liv. Jeg ved ik­ke, hvad jeg skal gø­re! Jeg får og­så ondt af dig. Og jeg bli­ver helt for­s­kra­ek­ket, når jeg la­e­ser, at det­te her har stå­et på i to år. Er du nu og­så så sik­ker på, at han er ’et rig­tig godt men­ne­ske’? Jeg sy­nes jo, der er man­ge ting, der får mig til at ta­en­ke det mod­sat­te om ham. Jeg tror nem­lig, at du da­ek­ker hans be­hov for lidt even­tyr. Jo, det kan sag­tens va­e­re, at han vir­ke­lig sy­nes, du er dej­lig. Men han skal ta­ge stil­ling. Han kan ik­ke i to år le­ge med dig på den må­de og si­ge, at han og ko­nen er ’na­e­sten skilt’. Han bor i et land, hvor man har lov at gå fra hin­an­den. Det er hårdt, ja­vel, men man kan ik­ke bli­ve ved bå­de at bla­e­se og ha­ve mel i mun­den. Det er fak­tisk langt me­re skam­fuldt ik­ke at ta­ge stil­ling og ta­ge an­svar. En­ten må han le­ve op til sit an­svar som ae­g­te­mand og far, og der­med glem­me alt om dig. El­ler og­så må han bi­de al skam i sig og for­la­de den ko­ne, som han ef­ter si­gen­de er ’na­e­sten skilt fra’. Det er alt­så ik­ke o.k. at bru­ge den for­kla­ring i to år. Du har så­dan brug for at kun­ne bør­ste ham af dig og le­ve et dej­ligt ung­pi­ge-liv. Du har ik­ke fortjent at gå rundt og ven­te på ham og gra­e­de dig i søvn. Hvis han er na­e­sten-skilt, så må han fin­de ud af at bli­ve helt skilt og så hå­be, at du sta­dig er der, når han er klar. I mod­sat fald skal han sa­et­te dig fri, så du ik­ke går rundt der og ven­ter for­ga­e­ves og er ulyk­ke­lig. Han er og­så for gam­mel til ik­ke at age­re vok­sent, og du er for ung til at ha­ve det an­svar, som du li­ge nu på­ta­ger dig. Skal jeg rå­de dig, så skal du be­de ham om at hol­de op med at kon­tak­te dig. Fak­tisk skal han ik­ke gi­ve lyd fra sig, før han er ude af sit ae­g­te­skab. For du er ik­ke i stand til fø­lel­ses­ma­es­sigt at age­re el­ske­rin­de. Du er alt for in­vol­ve­ret. Der­for skal du va­el­ge at pas­se på dig selv. Den ene­ste må­de, du pas­ser or­dent­ligt på dig, er ved at af­bry­de kon­tak­ten. Du får en la­en­ge­re pe­ri­o­de, som vil va­e­re et hel­ve­de, for­di du sav­ner ham. Men han er ik­ke din, og der­for be­fin­der du i al­le­re­de i et hel­ve­de. Li­ge nu er der ik­ke ud­sigt til at det hel­ve­de skal en­de. Kun hvis du be­slut­ter dig for at af­slut­te det. Det sy­nes jeg du skal gø­re. Der er så man­ge an­dre dej­li­ge ma­end der­u­de. Han skyg­ger ba­re for dem li­ge nu. Va­ek med ham og vi­de­re med dit liv.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.