Kra­vet er den per­fe­ke kamp

BT - - OL I RIO -

DAN­MARK SKAL SPIL­LE OL­fi­na­le i af­ten. Den er god nok. Det er fak­tisk ret vildt. Det er og­så en ret vild mod­stan­der, der ven­ter i form af Frank­rig, det­te årtu­sin­des su­ve­ra­ent mest vin­den­de lands­hold. Men dem ven­der vi til­ba­ge til lidt se­ne­re. Lad os først ta­ge de rød­hvi­de bril­ler på. OG LAD OS be­gyn­de med at ly­køn­ske dan­sker­ne med at va­e­re til­ba­ge, hvor det er rig­tig, rig­tig sjovt, ef­ter et par år va­ek fra det sjove sel­skab. Det be­gynd­te el­lers ik­ke spe­ci­elt over­be­vi­sen­de ved det­te OL, og op­ti­mis­men var ik­ke li­ge­frem i ud­brud ef­ter de tre sid­ste grup­pe­kam­pe, der bød på ne­der­lag til Kro­a­tien, en små­hel­dig sejr over Qa­tar og et ne­der­lag til et fransk b-hold. Tva­er­ti­mod var der mas­ser af tvivl, og jeg hav­de og­så selv fun­det det kri­ti­ske ta­sta­tur frem. Det så ik­ke spe­ci­elt loven­de ud gen­nem den me­dal­je­lup, de fle­ste af os al­tid la­eg­ger ned over det­te lands­hold.

Der­for kun­ne man hel­ler ik­ke gå rundt blandt dan­ske­re i Rio uden at bli­ve mødt med spørgs­må­let: ’Bli­ver Gud­mun­dur Gud­munds­son fy­ret, hvis Dan­mark ik­ke går vi­de­re fra kvart­fi­na­len?’.

De fle­stes bud var ’ja’ – der­i­blandt mit eget. Der var ik­ke råd til fle­re fejl­ta­gel­ser, ef­ter se­mi­fi­na­ler­ne var kik­set ved VM og EM, og jeg tror og­så, DHFs le­del­se har haft den hold­ning. Men det er uen­de­ligt li­ge­gyl­digt li­ge nu, for i spor­tens sort-hvi­de ver­den er det la­en­ge si­den. OL er nu helt in­dis­kuta­belt en suc­ces, uan­set hvor­dan fi­na­len går i af­ten, for her­re­lands­hol­det har sik­ret sig sin før­ste olym­pi­ske me­dal­je no­gen­sin­de.

Hol­det har rejst sig på im­po­ne­ren­de vis i kvart- og se­mi­fi­na­ler­ne, hvor vi har set alt det tak­ti­ske mod og hand­le­kraft fra Gud­munds­son, som har va­e­ret så sav­net, og hvor lands­hol­det har fun­det den kom­pro­mis­lø­se kri­ge­rat­ti­tu­de frem, der el­lers har va­e­ret for ned­ad­gå­en­de i de se­ne­ste par år. DAN­MARK HAR OVER­BE­VIST bå­de sig selv og om­ver­de­nen om, at hol­det sta­dig til­hø­rer ver­den­stop­pen med den før­ste olym­pi­ske me­dal­je no­gen­sin­de.

Men suc­ce­sen kan jo vok­se til astro­no­mi­ske høj­der, hvis dan­sker­ne vin­der guld.

Skal det kom­me så vidt, kra­e­ver det en per­fekt dansk kamp. Det kra­e­ver top­pra­e­sta­tio­ner af Mik­kel Han­sen an­gre­bet, Nik­las Lan­din i må­let og Gud­munds­son på ba­en­ken. Og Toft-brød­re­ne i for­sva­ret. Og Jesper Nød­des­bo som brø­len­de ta­lis­man på ba­en­ken. Og Mads Chri­sti­an­sen – be­kla­ger, jeg of­te har va­e­ret kri­tisk over for dig, du var vir­ke­lig, vir­ke­lig god mod Po­len! – på høj­re ba­ck. Og af al­le an­dre dan­ske­re. Selv vand­dun­ke­ne skal stå snor­li­ge.

For det er et skra­em­men­de godt hold, Dan­mark mø­der. Frank­rigs lands­hold med Ni­ko­la Ka­ra­batic og Thier­ry Omey­er i spid­sen har al­le­re­de gjort krav på fle­re ka­pit­ler i hånd­bol­dens hi­sto­ri­ebø­ger. Og vi snak­ker de før­ste ka­pit­ler. Ja, Ka­ra­batic får vel lov at skri­ve for­or­de­ne i bo­gen. Det mang­le­de da og­så ba­re. FRANK­RIG HAR SI­DEN 2001, hvor Clau­de One­s­ta blev land­stra­e­ner, vun­det ot­te tit­ler. I ot­te fi­na­ler. Det gi­ver dem en fi­na­le­sta­ti­stik på 10 sej­re i de se­ne­ste 10 fi­na­ler (se­ne­ste fi­na­le­ne­der­lag var i 1993). Og der har du for­kla­rin­gen på de­res ka­e­le­navn ’Les Ex­perts’. Frank­rig står nu i fi­na­len som dob­belt for­sva­ren­de olym­pi­ske me­ster med en am­bi­tion om et hi­sto­risk hat­tri­ck. I bed­ste Usain Bolt-stil.

I den ind­byr­des re­la­tion har fransk­ma­en­de­ne klart over­hån­den i for­hold til dan­sker­ne. Det er ha­e­vet over en­hver tvivl. Dan­mark har ik­ke slå­et Frank­rig i en be­ty­den­de kamp si­den 2007, hvor dan­sker­ne vandt VM-bron­ze­kam­pen. Jeg til­la­der mig dog at ta­ge den kamp ud af lig­nin­gen, da fransk­ma­en­de­ne mang­le­de mo­ti­va­tion, ef­ter de var ble­vet bort­dømt på det grove­ste mod Tys­klands va­er­ter i se­mi­fi­na­len.

Ale­ne i år har Dan­mark tabt to ven­skabs­kam­pe me­get klart – og tid­li­ge­re i den­ne uge blev det alt­så til et ne­der­lag til et fransk b-hold i grup­pe­spil­let. La­eg der­til ne­der­lag i VM-fi­na­len i 2011 og den smerte­li­ge røv­fuld i EM-fi­na­len på hjem­me­ba­ne i 2014, og en­hver halv­kom­pe­tent psy­ko­log vil­le nå frem til, at der er ta­le om et tem­me­lig stort kom­pleks. NU ER HVER­KEN Gud­mun­dur Gud­munds­son el­ler Mik­kel Han­sen psy­ko­lo­ger, og det er må­ske me­get hel­digt. For jeg kig­ge­de dem i øj­ne­ne nat­ten til i går ef­ter dra­ma­et mod Po­len, og der var in­tet kom­pleks at få øje på. Kun en bra­en­den­de am­bi­tion om at gø­re co­me­ba­ck­et til den sto­re sce­ne ful­dendt ved at sik­re OL-gul­det.

I af­ten kl. 20.30 er vi me­get klo­ge­re.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.