Mil­li­o­na­e­rer­ne og de man­ge mil­li­ar­der

Trods fle­re skat­te­let­tel­ser det se­ne­ste år­ti bi­dra­ger de ri­ge­ste dan­ske­re i dag med en stør­re an­del af de sam­le­de skat­ter

BT - - NYHEDER - Sø­ren Do­mi­no | sdo@ber­ling­s­ke.dk Kas­per Kil­de­gaard | ks­re@ber­ling­s­ke.dk Magnus Ul­ve­man | maul@ber­ling­s­ke.dk

Kar­sten Ko­ed er en stolt mand, når han hver mor­gen for­la­der sin ko­ne, to halv­voks­ne børn og den sto­re rød­stensvil­la på Fug­le­va­ds­vej i Lyng­by for at kø­re på ar­bej­de.

Han er 57 år, ord­blind og suc­ces­fuld for­ret­nings­mand i spid­sen for et re­k­la­me­bu­reau. Og så er Kar­sten Ko­ed – med en år­lig ind­ta­egt på den sol­ri­ge si­de af to mil­li­o­ner kro­ner – en rig mand.

Kar­sten Ko­ed skam­mer sig ik­ke over sin rig­dom – li­ge­som han ik­ke skra­em­mes over at be­ta­le skat.

»Jeg har valgt at bo i Dan­mark. Jeg el­sker Dan­mark. Jeg kun­ne flyt­te til Eng­land i mor­gen, men jeg vil al­drig bo an­dre ste­der end i Dan­mark. Det har en pris. Fint, den be­ta­ler jeg. At jeg ev­ner at be­ta­le me­re end de fle­ste, det er jeg stolt af,« si­ger Kar­sten Ko­ed.

Al­li­ge­vel er han langt­fra til­freds med tin­ge­nes til­stand. Det ven­der vi til­ba­ge til.

Det var el­lers ik­ke for­di, det he­le be­gynd­te spe­ci­elt godt for Kar­sten Ko­ed, der som søn af en far, der var la­e­ge, og en mor, der var sy­geple­jer­ske, måt­te flyt­te til Holste­bro. Her blev han i før­ste om­gang smidt uden for dø­ren i den før­ste ti­me på sin nye sko­le og si­den­hen di­ag­no­sti­ce­ret som ’la­e­se­re­tar­de­ret’.

»En­ten buk­ker man un­der af den slags, el­ler og­så får man et godt bund­tra­ek. Jeg fik hel­dig­vis et godt bund­tra­ek,« forta­el­ler Kar­sten Ko­ed.

Mens in­gen rig­tig vil­le ha­ve ham, vil­le A.P. Møl­ler ger­ne hy­re ham som ship­pin­ge­lev. På Es­pla­na­den la­er­te Kar­sten Ko­ed ’at ar­bej­de 80 ti­mer om ugen’. Si­den Han­dels­højsko­len med spe­ci­a­le i mar­keds­fø­ring og af­sa­et­ning og der­på job hos Ni­vea, Col­ga­te og ma­ling­pro­du­cen­ten Dyrup.

Som 35-årig blev han selv­sta­en­dig re­k­la­me­mand, var et mu­le­hår fra at ry­ge på tvangs­auk­tion, men få da­ge før han skul­le be­gyn­de i et ren­gø­rings­job, kom hans før­ste kun­de, in­ge­ni­ør­fir­ma­et Brüel & Kja­er.

Godt 20 år se­ne­re har Kar­sten Ko­ed 30 fa­stan­sat­te og kun­der, der ta­el­ler bl.a. Kemp & Lauritzen, Vi­a­sat og Carls­berg.

Po­li­tisk dra­ma

Kar­sten Ko­ed – og an­dre som ham – er ud­set til at bli­ve en nøg­le­per­son, når Fol­ke­tin­gets po­li­ti­ke­re om få uger ven­tes at ind­le­de for­hand­lin­ger­ne om Dan­marks øko­no­mi de kom­men­de knap ti år. For­hand­lin­ger­ne skal be­sva­re en ra­ek­ke sto­re og mil­li­ard­dy­re spørgs­mål, men mest cen­tralt for det po­li­ti­ske dra­ma står stri­den om, hvor me­get de ri­ge­ste dan­ske­re – folk som Kar­sten Ko­ed – skal be­ta­le i top­skat.

Det er på den bag­grund, at den li­be­ra­le ta­en­ket­ank Cepos med en ny ana­ly­se har teg­net et slags rønt­gen­bil­le­de af, hvem de ri­ge­ste dan­ske­re er – og ik­ke mindst hvor me­get, de hvert år be­ta­ler i skat.

Kik­ker man først på grup­pen af de én pro­cent ri­ge­ste dan­ske­re – den så­kald­te ’Top 1-pro­cent’ – vi­ser be­reg­nin­gen, at dis­se i alt 43.486 dan­ske­re, som al­le tje­ner me­re end 1,3 mil­li­on kro­ner om året, til­sam­men be­ta­ler 60 mil­li­ar­der kro­ner om året i skat. Det sva­rer til, at den­ne ri­ge­ste ene pro­cent be­ta­ler 8,6 pct. af al­le dan­ske skat­ter og af­gif­ter fra en­kelt­per­so­ner.

Ser man på de ti pro­cent hø­jest løn­ne­de dan­ske­re – som i grove tra­ek net­op er na­e­sten al­le top­skat­te­be­ta­le­re – ud­gør de­res skat i dag 30 pro­cent af de sam­le­de skat­te­be­ta­lin­ger. I kro­ner og øre be­ta­ler dis­se 435.000 hø­jest løn­ne­de dan­ske­re 214 mil­li­ar­der kr. i ind­komstskat­ter og af­gif­ter hvert år, hvil­ket iføl­ge be­reg­nin­ger­ne sva­rer til sta­tens sam­le­de ud­gif­ter til fol­ke­pen­sion, dag­pen­ge, kon­tant­hja­elp, sy­ge­dag­pen­ge samt SU. El­ler til ud­gif­ter­ne til cir­ka 356.000 fol­ke­sko­lela­e­re­re, pa­e­da­go­ger, sy­geple­jer­sker og an­dre of­fent­ligt an­sat­te.

For skat­te­mi­ni­ster Kar­sten Lauritzen (V) vi­ser tal­le­ne, at de ri­ge­ste i Dan­mark ab­so­lut in­tet har at skam­me sig over, når det kom­mer til spørgs­må­let om skat­te­be­ta­ling.

»Tal­le­ne vi­ser med al øn­ske­lig ty­de­lig­hed, at man på ven­stre­fløj­en skal stop­pe den ne­ga­ti­ve re­to­rik om, at de mest vel­løn­ne­de ik­ke be­ta­ler den skat, de skal. Tva­er­ti­mod bi­dra­ger de stort, og de ri­ge­ste ba­e­rer i sa­er­lig grad det tun­ge­ste skat­tela­es,« si­ger han.

Iføl­ge vi­ce­di­rek­tør og che­fø­ko­nom i Cepos Mads Lund­by Han­sen er hå­bet med ana­ly­sen at punk­te­re myten om, at de ri­ge­ste i sam­fun­det ik­ke bi­dra­ger sa­er­ligt til vel­fa­erds­sta­ten.

»Top­pen af sam­fun­det ta­ger en me­get, me­get stor del af fi­nan­si­e­rings­sla­e­bet i den dan­ske vel­fa­erds­stat. Og det vil den fort­sat gø­re, selv om man sa­en­ker top­skat­ten en smu­le,« si­ger han.

’Top 1-pro­cent’ har iføl­ge Cepos­be­reg­nin­ger­ne op­le­vet en re­du­ce­ret skat­te­byr­de si­den 2001 som føl­ge af fle­re skat­tere­for­mer. Al­li­ge­vel er de ri­ge­stes skat­te­an­del vok­set fra 7,4 pct. i 2001 til 8,6 pct. i dag. Det skyl­des, at man sam­men­lagt har øget ind­kom­ster­ne be­trag­te­ligt. Den gen­nem­snit­li­ge skat­te- og af­gifts­be­ta­ling for en ’Top 1-pro­cent’-dan­sker er 1,4 mil­li­on kr. En gen­nem­snit­lig dansk løn­mod­ta­ger be­ta­ler til sam­men­lig­ning li­ge godt 150.000 kro­ner i skat om året.

Og­så de ti pro­cent ri­ge­ste dan­ske­res skat­te­an­del er ste­get i pe­ri­o­den: fra 28,9 pct. til 30,2 pct.

Den ud­vik­ling er in­ter­es­sant, me­ner skat­te­mi­ni­ste­ren.

»Det vi­ser jo, at trods det, at vi har sa­en­ket skat­te­tryk­ket, så kan man kom­me i den si­tu­a­tion, at det øger va­ek­sten, og at folk tje­ner no­get me­re. På den må­de kan man øge skat­te­be­ta­lin­ger­ne – ik­ke ved at øge skat­ter­ne, men ved at sa­en­ke dem, så vi kan få no­get me­re va­ekst,« si­ger Kar­sten Lauritzen.

Po­ten­ti­elt vel­stands­dra­en

Cepos-che­fø­ko­nom Mads Lund­by Han­sen til­hø­rer dem, der ger­ne vil for­ka­e­le de ri­ge­ste dan­ske­re ved at let­te top­skat­ten med fem pro­cent­po­int.

En skat­te­let­tel­se, som Li­be­ral Al­li­an­ce har gjort til et ul­ti­ma­tivt krav – og der­med et spørgs­mål om Ven­stre-re­ge­rin­gens ek­si­stens – i de fo­re­stå­en­de 2025-pla­ner. Det vil va­e­re med til at sik­re, at de ri­ge­ste dan­ske­re og­så i frem­ti­den bi­dra­ger stort til vel­fa­er­den, me­ner Mads Lund­by Han­sen.

»Der lig­ger et po­ten­ti­elt vel­stands­dra­en, hvis de her men­ne­sker – de højtud­dan­ne­de, de selv­sta­en­di­ge og de mest pro­duk­ti­ve dan­ske­re – flyt­ter til ud­lan­det, for­di man skat­te­ma­es­sigt bli­ver be­hand­let me­get bed­re dér. Omvendt vil det gav­ne vel­stan­den rig­tig me­get, hvis man via la­ve­re top­skat kan få dem til at ar­bej­de ek­stra, li­ge­som det vil gø­re det let­te­re at til­tra­ek­ke højtud­dan­ne­de ud­la­en­din­ge,« si­ger han.

Omvendt me­ner di­rek­tør i Ar­bej­der­be­va­e­gel­sens Er­hvervs­råd Lars An­der­sen, at det er yderst usik­kert, om top­skat­te­let­tel­ser vil med­fø­re, at pro­duk­ti­vi­te­ten vil bli­ve øget.

»Det er ik­ke no­get, der aen­drer al­ver­den. Ud­over at gi­ve de ri­ge­ste sto­re skat­te­let­tel­ser,« si­ger han.

I ven­stre si­de på Chri­sti­ans­borg me­ner En­heds­li­stens fi­nansord­fø­rer Pel­le Drag­sted kun, det er ri­me­ligt, at de bre­de­ste skul­dre på den må­de ba­e­rer det tun­ge­ste la­es.

»Hvis du har en sam­fund­ska­ge, og me­re og me­re af den ka­ge sam­ler sig i top­pen hos en re­la­tiv be­gra­en­set grup­pe men­ne­sker, og du så sam­ti­dig si­ger, at det er ski­de strengt, de

Tal­le­ne vi­ser med al øn­ske­lig ty­de­lig­hed, at man på ven­stre­fløj­en skal stop­pe den ne­ga­ti­ve re­to­rik om, at de mest vel­løn­ne­de ik­ke be­ta­ler den skat, de skal. Tva­er­ti­mod bi­dra­ger de stort, og de ri­ge­ste ba­e­rer i sa­er­lig grad det tun­ge­ste skat­tela­es

Kar­sten Lauritzen, skat­te­mi­ni­ster (V) Hvis du har en sam­fund­ska­ge, og me­re og me­re af den ka­ge sam­ler sig i top­pen hos en re­la­tiv be­gra­en­set grup­pe men­ne­sker, og du så sam­ti­dig si­ger, at det er ski­de strengt, de skal be­ta­le så me­get i skat, så ero­de­rer du skat­te­grund­la­get i sam­fun­det

Pel­le Drag­sted, fi­nansord­fø­rer (EL)

skal be­ta­le så me­get i skat, så ero­de­rer du skat­te­grund­la­get i sam­fun­det,« si­ger han.

So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne har for­ud for ef­ter­å­rets af­gø­ren­de for­hand­lin­ger gjort det til et ul­ti­ma­tivt krav, at par­ti­et ik­ke vil va­e­re med til let­tel­ser af top­skat­ten i no­gen form. En så­dan let­tel­se vil nem­lig øge ulig­he­den unø­digt, me­ner par­tiets fi­nansord­fø­rer Ben­ny En­gel­bre­cht.

Øger ulig­he­den

»Let­tel­ser­ne i top­skat­ten vil be­ty­de, at en di­rek­tør med de hø­je­ste ind­ta­eg­ter får en skat­te­let­tel­se sva­ren­de til en fag­la­ert me­d­ar­bej­ders sam­le­de år­sind­ta­egt. Den slags øger ulig­he­den, og jeg vil godt ad­va­re me­get mod, at man sto­ler for blindt på, at det vil gi­ve en mas­se dy­na­mi­ske ef­fek­ter, som gav­ner sam­fund­s­ø­ko­no­mi­en,« si­ger han.

Tal­le­ne over de ri­ge­stes sto­re skat­te­be­ta­ling gør der­for hel­ler ik­ke det sto­re ind­tryk på ham.

»Man skal vist va­e­re me­get li­be­ral for at få rig­tig ondt i rø­ven over det. Man kan hver­ken si­ge, at folk be­ta­ler me­get el­ler for me­get – de be­ta­ler det, de skal, hvis vi skal ha­ve

Det er ik­ke så­dan, at de ik­ke får pen­ge ud på den an­den si­de. De be­ta­ler en høj skat, men sam­ti­dig har de sta­dig en for­holds­vis høj ind­ta­egt. Så det er ik­ke uri­me­ligt

Pe­ter Skaarup, grup­pe­for­mand (DF)

det so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske vel­fa­erds­sam­fund, som vi har, hvor vi kan se hin­an­den i øj­ne­ne og si­ge, at vi ta­ger godt hånd om de sva­ge­ste. Det tror jeg så­dan set og­så, at man­ge top­skat­tey­de­re – her­un­der mig selv – har det fint med,« si­ger han.

Dansk Fol­ke­par­tis grup­pe­for­mand Pe­ter Skaarup er i spørgs­må­let om top­skat­te­let­tel­ser på linje med So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne.

»Det er ik­ke så­dan, at de ik­ke får pen­ge ud på den an­den si­de. De be­ta­ler en høj skat, men sam­ti­dig har de sta­dig en for­holds­vis høj ind­ta­egt. Så det er ik­ke uri­me­ligt,« si­ger han.

Til­ba­ge i ’Top 1-pro­cent, der må­ske, må­ske ik­ke, kan slip­pe med en min­dre skat­te­reg­ning for frem­ti­den, be­teg­ner Kar­sten Ko­ed sig selv som »bor­ger­lig par­ti­løs«. Han er enig i, at en la­ve­re skat vil få fle­re dan­ske­re til at ar­bej­de me­re og der­med ba­ge en stør­re sam­fund­ska­ge, men han ser sna­re­re et be­hov for gen­nem­gri­ben­de re­for­mer af bl.a. ud­dan­nel­ses­sy­ste­met, den of­fent­li­ge sek­tor og og­så skat­te­sy­ste­met som det vig­tig­ste. Han ef­ter­ly­ser et »pro­jekt, der ra­ek­ker la­en­ge­re end at over­le­ve i nu­et«.

Selv er Kar­sten Ko­ed ik­ke syn­der­lig op­ta­get af sin rig­dom. Han ta­ler der­i­mod me­get om, hvad han bru­ger sin rig­dom til.

»Folk er for­plig­tet til at sa­et­te no­get i gang med de­res rig­dom. Der er alt for man­ge, der kun ta­ler om, hvad de har ret til, og ik­ke om hvad de vil.

Det pra­e­ger sam­funds­de­bat­ten, og det er ik­ke med til at ska­be en vin­der­kul­tur, et vin­der­sam­fund. Du kan kun vin­de, hvis du har mo­det til at tur­de ta­be. Må­ske er Dan­mark ble­vet så rigt, at vi ik­ke tør ta­be, og der­for ri­si­ke­rer vi at gå i stå. Det er der, vi står nu.«

FO­TO: LINDA KASTRUP

• Kar­sten Ko­ed står i spid­sen for et re­k­la­me­bu­reu og tje­ner over to mil­li­o­ner kro­ner om året. Han er enig i, at en la­ve­re skat vil få fle­re dan­ske­re til at ar­bej­de me­re, men han ser sna­re­re et be­hov for gen­nem­gri­ben­de re­for­mer af bl.a. ud­dan­nel­ses­sy­ste­met og den of­fent­li­ge sek­tor.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.