Ta­to­ve­ring af guldtvil­lin­gen

For Ken­neth Ol­sen er tvil­lin­ge­bro­de­ren Mor­ten Ol­sens OL-guld og gen­nem­brud på lands­hol­det li­ge så stort, som hvis han selv hav­de stå­et øverst på po­di­et i Rio

BT - - OL I RIO - I MEDGANG OG MOD­GANG An­dreas Er­boe Vester­gaard | andv@sporten.dk

Mor­ten Ol­sen er na­er­mest ble­vet fol­ke­e­je ef­ter si­ne pra­e­sta­tio­ner ved OL i Rio. Her mar­ke­re­de han sig som en pro­fil på det hånd­bold­lands­hold, der søn­dag af­ten vandt guld ved at be­sej­re de re­ge­ren­de ver­dens­me­stre og olym­pi­ske me­stre fra Frank­rig. Gen­nem­brud­det på lands­hol­det har va­e­ret godt 10 år un­der­vejs for den 31-årige play­ma­ker, der fik de­but på lands­hol­det i 2006, men som først ved de olym­pi­ske le­ge i Bra­si­li­en fik sin slut­run­de­de­but. Vej­en der­til har va­e­ret fuld af bump. Det har ska­der og fra­sor­te­ring som en af de sid­ste før slut­run­der­ne med­vir­ket til. Ved sin si­de har han dog haft sin tvil­lin­ge­bro­der, Ken­neth, der al­tid har støt­tet ham, og­så når det så sort ud, som for ek­sem­pel da en skul­der­ska­de i 2008/2009-sa­e­so­nen holdt Mor­ten Ol­sen på si­de­linj­en i et halvan­det år.

Derfor var det en umå­de­lig glad og stolt tvil­lin­ge­bro­der, BT mød­te i går – da­gen ef­ter OL-tri­um­fen.

»Det be­ty­der rig­tig me­get for mig, for han har va­e­ret så man­ge ting igen­nem for at nå her­til. Det har på­vir­ket ham, men og­så mig, for­di vi står hin­an­den rig­tig na­er, så når han op­le­ver no­get mod­gang, op­le­ver jeg og­så mod­gang,« si­ger Ken­neth Ol­sen.

Gam­le hold­kam­me­ra­ter

BT mød­te ham på Fy­si­o­te­ra­pi Her­lev, hvor han ar­bej­der som fy­si­o­te­ra­pe­ut. Et hverv, han har fun­det sig til ret­te i, ef­ter han dros­le­de ned for sin egen hånd­bold­kar­ri­e­re, hvor han spil­le­de ven­stre fløj, for seks år si­den. Ol­sen-brødre­ne har af fle­re om­gan­ge va­e­ret hold­kam­me­ra­ter i fle­re klub­ber, og de var med til at vin­de U21-VM for Dan­mark i 2005.

»Det var me­get spe­ci­elt, for­di vi beg­ge to var med,« si­ger Ken­neth Ol­sen, der al­drig selv nå­e­de på se­ni­o­r­lands­hol­det.

Ken­neth Ol­sen, der i dag slår si­ne fol­der i 1. di­vi­sions­klub­ben HØJ og nu spil­ler play­ma­ker li­ge­som sin bror, er dog på in­gen må­de bit­ter over, at det er Mor­ten og ik­ke ham selv, der står med en OL-guld­me­dal­je om hal­sen.

»For en fem-seks år si­den vil­le jeg ha­ve va­e­ret sinds­sygt mis­un­de­lig. Vi har al­tid snak­ket om, at vi skul­le spil­le i Bun­des­liga­en og vin­de OL-guld osv., så vi hav­de de sam­me mål og de sam­me drøm­me. Jeg nå­e­de det ik­ke, men for mig er det li­ge så stort, at han nå­e­de det. Det har li­ge­som va­e­ret en fa­el­les mis­sion. Vi skul­le va­e­re pro­fes­sio­nel­le hånd­bold­spil­le­re, og vi skul­le op­nå det stør­ste, man kun­ne op­nå. Det har han kla­ret, og det er li­ge så stort for mig, som hvis jeg selv hav­de gjort det,« si­ger den yng­ste halv­del af tvil­lin­ge­par­ret. En stor hja­elp Ken­neth har og­så haft en hånd med i spil­let for­ud for gen­nem­brud­det un­der OL­slut­run­den. I for­å­ret brug­te han si­ne kom­pe­ten­cer som fy­si­o­te­ra­pe­ut til at hja­el­pe sin bror, da Mor­ten Ol­sen ka­em­pe­de med en fi­ber­spra­eng­ning i la­eg­gen, som han ik­ke kun­ne få bugt med i sin ty­ske klub Han­nover-Burg­dorf. Mor­ten Ol­sen fik fri af sin klub i 14 da­ge, som han til­brag­te hos Ken­neth i Tu­ne på Sja­el­land. Ken­neth be­hand­le­de sin bror et par gan­ge om da­gen på kli­nik­ken i Her­lev lidt nord for Kø­ben­havn, og si­den har Mor­ten Ol­sen ik­ke ma­er­ket no­get til la­egska­den.

»Det vil jeg da klap­pe mig selv lidt på skul­de­ren over,« si­ger Ken­neth Ol­sen, der og­så er med til at sty­re sin brors styr­ke­tra­e­ning.

»Mor­ten el­sker jo at tra­e­ne, så med ham ga­el­der det om at hol­de ham lidt igen, så han ik­ke tra­e­ner for me­get. Han er jo van­vit­tigt pro­fes­sio­nel, og for ham be­ty­der det, at han mi­ster et el­ler an­det, hvis han ik­ke tra­e­ner,« si­ger Ken­neth Ol­sen, der un­der OL-tur­ne­rin­gen har støt­tet Mor­ten med sms-be­ske­der tre-fi­re ti­mer før hver kamp.

Fi­na­len mod Frank­rig var in­gen und­ta­gel­se. Her skrev Ken­neth i en lang be­sked blandt an­det:

’Du har al­tid haft ev­ner­ne, al­drig haft mu­lig­he­den. Nu er den der, og jeg ved, du gri­ber den, som du al­tid gør’.

Ken­neth røm­mer sig un­der op­la­es­nin­gen af be­ske­den, som han har fun­det frem på sin te­le­fon.

»Nu bli­ver jeg rørt, for­di jeg sid­der og la­e­ser den. Det gjor­de jeg og­så, da jeg skrev den.«

Be­ske­den slut­te­de han af med et ’jeg el­sker dig’, og sva­ret fra Mor­ten Ol­sen, der li­ge­som sin bror er stor Brønd­by-fan, lød:

’Så­dan Brønd­by!!!’, med hen­vis­ning til Brønd­bys stor­sejr på 7-0 over AGF i Su­per­liga­en i søn­dags.

»’Okay, det bli­ver en god kamp’, ta­enk­te jeg, for hvis han skri­ver så­dan no­get, så har han vir­ke­lig over­skud, men sam­ti­dig ta­enk­te jeg og­så, ’du skal spil­le OL-fi­na­le, hvad fan­den la­ver du’,« si­ger Ken­neth og gri­ner. Kamp om mand­len Med Mor­ten bo­sat i Tys­kland og Ken­neth i Dan­mark ses de to brød­re, der kom til ver­den med ét mi­nuts mel­lem­rum i 1984, ik­ke så tit, som de ger­ne vil­le. Mens de al­drig har va­e­ret kon­kur­ren­ter på hånd­bold­ba­nen, hvor de spil­le­de to for­skel­li­ge po­si­tio­ner, kan kon­kur­ren­ce­men­ta­li­te­ten godt blus­se op, når det ga­el­der vin­s­mag­ning, golf og styr­ke­tra­e­ning. Va­erst går det for sig, når mand­len skal fin­des i risa­la­man­den til jul.

»Hvis der er no­get, vi kan ho­ve­re over, så er det vin­s­mag­ning, og hvem der får mand­len i risa­la­man­de. Det er et stør­re cir­kus der­hjem­me, når vi får risa­la­man­de til jul,« forta­el­ler Ken­neth Ol­sen, der er hur­tig til at po­in­te­re, at han vandt den år­li­ge vin­s­mag­ning sid­ste gang.

Hvem får så mand­len?

»Jeg får den al­tid, for jeg er yngst, så jeg må ta­ge først, og det er no­get, som har ge­ne­ret Mor­ten de sid­ste 20 år, at jeg er yn­gre, end han er – ba­re det der ene mi­nut sy­nes han er me­get uret­fa­er­digt.«

In­den BT for­la­der Fy­si­o­te­ra­pi Her­lev vi­ser Ken­neth Ol­sen sin ta­to­ve­ring på ven­stre skul­der. Det er et bil­le­de af ham og Mor­ten, som skal fo­re­stil­le sto­re­broren, der pas­ser på lil­le­broren. Fi­gu­rer­ne er ta­get fra mu­sik­vi­deo­en til san­gen ’Ro­ck­et Bro­t­hers’ af Kas­h­mir.

»Det er en sang, vi har sam­men, som be­ty­der rig­tig me­get for os. In­den kam­pen i går (søn­dag, red.) send­te han et ska­erm­bil­le­de, hvor jeg kun­ne se, at han hør­te den sang. Det er Mor­tens må­de at forta­el­le mig, at han ta­en­ker på mig,« si­ger Ken­neth Ol­sen, der fik la­vet sin ta­to­ve­ring i 2010.

»Det var me­get na­tur­ligt for mig, at jeg skul­le ha­ve en ta­to­ve­ring af mig og ham.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.