Er det is­la­mi­stisk pro­pa­gan­da?

BT - - DEBAT -

En bur­ka/niqab (der da­ek­ker an­sig­tet) hø­rer ik­ke hjem­me på of­fent­li­ge ste­der i et åbent sam­fund. Den er som sym­bol ud­tryk for kvin­de­un­der­tryk­kel­se, og den sen­der helt for­ker­te sig­na­ler til un­ge kvin­der, der ger­ne vil in­te­gre­res og fri­gø­re sig.

HVAD ER PRO­BLE­MET? En tro­en­de mus­lim­sk kvin­de vil­le al­drig ind­fin­de sig på en strand ale­ne

OG IFØL­GE Men­ne­ske­ret­tig­heds­dom­sto­len har of­fent­lig­he­den krav på at se folks an­sigt, da det er en for­ud­sa­et­ning for so­ci­al in­ter­ak­tion – bl.a. der­for er ele­fant­hu­er for­budt. Jeg er til­ha­en­ger af bur­ka/niqab-for­bud f.eks. på ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner og ar­bejds­plad­ser.

Hvad an­går bur­ki­ni (mus­lim­sk ba­de­d­ragt, hvor an­sig­tet er syn­ligt) er jeg i tvivl om, hvor­vidt et de­ci­de­ret for­bud er en god idé, ef­ter at et fo­to fra den fran­ske ba­de­by Ni­ce har få­et liv på de so­ci­a­le me­di­er. Po­li­ti­be­tjen­te tvin­ger til­sy­ne­la­den­de en kvin­de til at fjer­ne sin bur­ki­ni. FRANK­RIG HAR I fle­re år va­e­ret langt frem­me i for­hold til at fjer­ne og for­by­de re­li­gi­øse sym­bo­ler fra det of­fent­li­ge rum. Og med god ret. Et kri­stent kors har li­ge så lidt at gø­re i et klas­se­va­e­rel­se som en bur­ka, hvor man ik­ke kan se, hvem man ta­ler AN­DERS SAMU­EL­SEN med. På ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner, på ar­bejds­plad­ser og hen­ne på tor­vet har dis­se re­li­gi­øse sym­bo­ler in­gen be­ret­ti­gel­se. Re­li­gion er en pri­vat sag, og den skal ik­ke på­dut­tes an­dre. NÅR JEG STA­DIG er i tvivl om bil­le­det fra Ni­ce, skyl­des det fle­re ting.

Hvis vi an­ta­ger, at si­tu­a­tio­nen er ud­tryk for en fak­tisk ha­en­del­se, er det be­kla­ge­ligt, at kvin­den åben­bart ik­ke må op­hol­de sig på stran­den i den på­kla­ed­ning, som pas­ser hen­de. Hvis den i øv­rigt pas­ser hen­de. Husk på, at til­da­ek­ke­de kvin­der er no­get, som ma­end har fun­det på. Jeg tviv­ler sta­er­kt på, at Muham­med i sin tid no­gen­sin­de så en kvin­de i bur­ki­ni.

For det an­det vir­ker bil­le­det me­get kon­stru­e­ret, og fak­ta om episo­den er mig be­kendt ik­ke be­kra­ef­tet. Det vir­ker plau­si­belt, at der var po­li­ti til ste­de, i og med at Ni­ce for gan­ske ny­lig var mål for et van­vit­tigt ter­r­or­an­greb. Po­li­ti­be­tjen­te­ne på bil­le­det var na­ep­pe op­stil­let til lej­lig­he­den, og fle­re fran­ske by­er har da og­så ved­ta­get for­bud mod bl.a. bur­ka­er og bur­ki­ni­er.

Men de mest hård­hu­de­de is­la­mi­ster er eks­per­ter i PR. Se ba­re på Is­la­misk Stats pro­pa­gan­da-vi­deo­er. Og kvin­den kan me­get vel va­e­re pla­ce­ret til lej­lig­he­den. Er det et til­fa­el­de, at der var en fo­to­graf til ste­de? Det er i is­la­mi­ster­nes in­ter­es­se at ska­be splid og va­ek­ke op­ma­er­k­som­hed, og her pas­ser bil­le­det fra Ni­ce per­fekt. EN TRO­EN­DE MUS­LIM­SK kvin­de vil­le al­drig ind­fin­de sig på en strand ale­ne. Det ta­ler for sig selv.

Men der er og­så en po­in­te i, at net­op det­te fo­to, den­ne si­tu­a­tion, går ver­den rundt og bli­ver kom­men­te­ret vidt og bredt. Det pas­ser per­fekt ind i is­la­mi­ster­nes stra­te­gi at ud­stil­le, hvor­dan mus­li­mer til­sy­ne­la­den­de bli­ver un­der­trykt i Ve­sten. JEG KAN TA­GE fejl i min vur­de­ring af bil­le­det. Men in­di­ci­er­ne er til ste­de. Og det un­drer mig, at in­gen me­di­er sa­et­ter et kri­tisk fo­kus på si­tu­a­tio­nen og un­der­sø­ger fak­ta, men blot vi­de­re­gi­ver et let for­da­er­ve­ligt hit på Fa­ce­book. Til­ba­ge står den­ne po­in­te: Vi har som de­mo­kra­ter et an­svar for at gi­ve mus­lim­ske kvin­der den fri­hed, som al­le an­dre ny­der godt af. Men vi har san­de­lig og­så et an­svar for at af­slø­re og imø­de­gå is­la­mi­stisk pro­pa­gan­da. Jeg tror, at vi er ude for sidst­na­evn­te her.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.