Kul­tur

BT - - KULTUR -

ARV

Ejers­bos lit­te­ra­e­re bjerg­be­stig­ning end­te med at ta­ge li­vet af den kom­pli­ce­re­de og kom­pro­mis­lø­se for­fat­ter, da han ig­no­re­re­de sin kra­eft­syg­dom.

Jakob Ejers­bo var kraf­tigt på­vir­ket af Tan­za­nia, hvor han bo­e­de som barn og ung. Fa­mi­li­en kom til lan­det før­ste gang i 1974-76. Fa­de­ren ar­bej­de­de med ud­vik­lings­bi­stand, og mo­de­ren hjalp til på et ho­spi­tal. Som 12-årig i 1980 rej­ste Jakob Ejers­bo til­ba­ge til Tan­za­nia og bo­e­de en over­gang alene med sin far og gik i sko­le. I 2003 rej­ste Jakob Ejers­bo end­nu en gang til­ba­ge til Afri­ka og be­gynd­te at re­sear­che til det, der blev den så­kald­te Afri­ka-tri­lo­gi. Ro­ma­ner­ne ’Ek­sil’, ’Li­ber­ty’ og tekst­sam­lin­gen ’Re­vo­lu­tion’. Barn­dom med fri­hed »Al­le­re­de som dreng skrev Ejers­bo me­get. Han kom fra et hjem, hvor der blev la­est man­ge bø­ger, men der var ik­ke rig­tig no­gen tro på, at han skul­le ha­ve et skri­ve­ta­lent. Hver­ken i hjem­met el­ler i sko­len. Han vok­se­de op i et tids­ty­pisk 70er-hjem med me­gen fri­hed. Til gen­ga­eld føl­te han ty­de­lig­vis, at der mang­le­de op­bak­ning fra fora­el­dre­ne. Isa­er for­di de ik­ke al­tid be­sva­re­de de man­ge bre­ve, han skrev, da de rej­ste til­ba­ge til Afri­ka,« si­ger Ru­ne Skyum-Ni­el­sen, som BT mø­der i an­led­ning af den nye bi­o­gra­fi.

Det at skri­ve var en hård kamp for Ejers­bo. Mod­sat man­ge an­dre for­fat­te­re var han ik­ke et na­tur­ta­lent. Han gen­nem­før­te jour­na­list­stu­di­et i Aar­hus for at la­e­re at re­sear­che og skri­ve, selv­om han ik­ke føl­te sig spe­ci­elt godt til­pas på sko­len.

»Det hand­le­de for ham om for­ker­te ting: Hvem kan kom­me på for­si­den med den hur­tig­ste nyhed? Han syn­tes, at al­le hans medstu­de­ren­de brug­te ti­den på at spej­le sig på de aar­hu­si­an­ske ca­fe­er, mens de tal­te om de be­rømt­he­der, de hav­de talt med. I ste­det for yd­mygt at la­e­re hånd­va­er­ket. For man­ge mel­lem­reg­nin­ger og for lidt dyb­de­gå­en­de jour­na­li­stik. Jakob vil­le la­e­re at skri­ve, re­sear­che. Han var sinds­sygt di­sci­pli­ne­ret,« si­ger Skyum-Ni­el­sen.

»Me­get få bø­ger på det tids­punkt hen­vend­te sig til an­dre end en ind­for­stå­et in­tel­lek­tu­el eli­te. Der var ut­ro­lig man­ge fi­ne ord, me­get hjer­ne og in­dre fø­lel­ses­liv. Me­get lidt krop. Ejers­bo vil­le skri­ve til den al­min­de­li­ge dan­sker.

Selv­om man ik­ke har en fin ud­dan­nel­se, og selv­om man har truf­fet nog­le uhel­di­ge valg, har man et hjer­te og nog­le ba­sa­le behov for at fin­de sam­men med an­dre i et fa­el­les­skab. Det var det, Jakob selv gjor­de i punk­mil­jø­et om­kring spil­le­ste­det 1000Fryd i Aal­borg, da han føl­te sig mest alene.

Ven­ner­ne blev en er­stat­nings­fa­mi­lie,« si­ger Skyum-Ni­el­sen om mil­jø­et, der blev en stor in­spira­tion for ’Nord­kraft’. Sva­ert ved sit eget liv Men selv om Ejers­bo plud­se­lig hav­de enorm suc­ces, hav­de han sva­ert ved at le­ve sit eget liv. Han hav­de sva­ert ved at fø­le ka­er­lig­hed ud­over den pas­sion, der op­stod, når han skrev.

Det gik bl.a. ud­over for­hol­det til den før­ste ka­e­re­ste, for­fat­te­ren Dit­te Ste­ens­bal­le.

»Psy­ko­lo­ger vil si­ge, at din pri­ma­e­re re­la­tion er di­ne fora­el­dre. Der­ef­ter din part­ner. Ejers­bo føl­te ik­ke, at han hav­de den re­la­tion. Spe­ci­elt ik­ke ef­ter han fin­der ud af, at fora­el­dre­ne ik­ke helt vil ham, da de rej­ser til­ba­ge til Afri­ka og bli­ver der i ot­te år. Han er tryg i sin skriv­ning. Han

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.