’Jeg gjor­de min mands drøm til min’ D

Anet­te Walt­her Fas­sing skul­le va­e­re kunst­ma­ler på fuld tid. Men drøm­men brast, da hen­des mand dø­de. Han drev en kro, men i ste­det for at sa­el­ge kro­en, gjor­de hun sin mands drøm til sin egen

BT - - 180° - Ma­rie Var­m­ing | btwe­e­kend@bt.dk Foto Tor Trads

a Tor­ben be­gynd­te at kla­ge over, hvor tra­et han var, var Anet­te Walt­her Fas­sings før­ste ind­sky­del­se at bli­ve ir­ri­te­ret. For hvor­for er ma­end al­tid me­re sy­ge end kvin­der? Hvor­for skul­le hans fød­der va­e­re me­re øm­me end hen­des? Al­li­ge­vel for­bar­me­de hun sig over sin mand og send­te ham op i seng. Så skul­le hun nok ryd­de op ef­ter gårds­da­gens sel­skab på Søvind Kro, som Tor­ben på det tids­punkt hav­de va­e­ret ejer af i min­dre end et år.

Da hun kort ef­ter gik op til ham med en skål sup­pe, var han blå i an­sig­tet.

Ni mi­nut­ter ef­ter tog am­bu­lan­cen den lil­le bys nye kro­fat­ter med. Død. 55 år gam­mel.

»Det ly­der ma­ka­bert, men det før­ste, jeg ta­enk­te på, var, hvad jeg skul­le stil­le op med det kron­di­a­mant­bryl­lup, vi skul­le ha­ve ugen ef­ter,« hu­sker Anet­te Walt­her Fas­sing i dag.

Det er to år si­den, Tor­ben dø­de. Og to år si­den, hans kunst­ma­ler-hu­stru be­slut­te­de, at Tor­bens kro skul­le fort­sa­et­te.

Event­ma­ge­ren Tor­ben, som i år kun­ne ha­ve holdt sølv­bryl­lup med Anet­te Walt­her Fas­sing, hav­de al­tid haft en drøm om at åb­ne »et el­ler an­det« en dag. Det kun­ne va­e­re en Bed & Bre­ak­fast, et van­dre­hjem el­ler en cam­ping­plads – og for hu­stru­ens skyld måt­te det da ger­ne va­e­re i Syd­frank­rig.

»Men det blev det her,« si­ger den i dag 53-åri­ge Anet­te Walt­her Fas­sing og kig­ger sig om­kring på Søvind Kro, hvor der kan va­e­re over hund­re­de men­ne­sker – og of­te er det.

Par­ret faldt for ste­det med det sam­me, og Tor­bens drøm­me for kro­en in­vol­ve­re­de blandt an­det gour­met­mid­da­ge med ken­diskok­ke og ope­ra i ha­ven.

»Han så sig selv som kro­fat­ter med øl­op­luk­ke­ren i for­kla­e­det i snak med de lo­ka­le ga­e­ster,« forta­el­ler Anet­te Walt­her Fas­sing.

Af­ta­len blev, at Tor­ben skul­le kø­re kro­en, mens hun ud­le­ve­de sin egen drøm – at le­ve som kunst­ma­ler med ud­stil­lin­ger i blandt an­det USA og Ca­na­da. Et liv, hvor hun of­te rej­ste rundt i ver­den i la­en­ge­re tid, holdt ta­le når der var fer­ni­se­ring og om­gik­kes an­dre kunst­ne­re.

Lo­kal op­bak­ning

Men en ok­to­ber­dag i 2014 var li­vet slut for Tor­ben - kun ot­te må­ne­der ef­ter, han hav­de set sin livs­drøm gå i op­fyl­del­se.

»Sam­me af­ten som Tor­ben var død, kom par­ret, der skul­le hol­de kron­di­a­mant­bryl­lup, med en buket blom­ster og spurg­te, om de­res fest nu blev til no­get.«

Anet­te for­sik­re­de dem, at det skul­le den nok. De na­e­ste da­ge kom mas­ser af by­s­børn for at til­by­de hjaelp el­ler kon­do­le­re.

»Vi hav­de ik­ke en­gang bo­et i Søvind i et år, og så kom folk og spurg­te, om jeg hav­de brug for hjaelp til at skrue ting på plads el­ler slå gra­es­set i ha­ven. Det var den op­bak­ning, der fik mig til at fort­sa­et­te.«

En an­den grund til, at kro­en fort­sat­te, var, at den blev Anet­te Walt­her Fas­sings »hjaelp til selv­hja­elp«, som hun kal­der det.

»Så snart jeg sad stil­le, gra­ed jeg. Men når der sad 50 men­ne­sker og ven­te­de på sovs og kar­to­f­ler, skub­be­de jeg vir­ke­lig­he­den lidt fra mig.«

Få uger ef­ter Tor­bens død af­ske­di­ge­de Anet­te Walt­her Fas­sing kro­ens kok, tog selv for­kla­e­det på og gik i køk­ke­net. Hun tur­de ik­ke an­det, for der var in­gen ga­ran­ti

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.