NU LE­VER AN­NE-MA

BT - - NYHEDER -

RUND FØDSELAR fra den en­gel­ske dron­ning Eliza­beth og fra vel­ha­ven­de gra­e­ske skibs­re­de­re.

Det be­gynd­te el­lers så godt for An­ne-Ma­rie, der var den yng­ste af kong Fre­de­rik den 9. og dron­ning In­grids tre døtre. Ind­til hun blev 15 år og mød­te sin ska­eb­ne.

An­ne-Ma­rie var ba­re en uer­fa­ren te­e­na­ger, da prin­sen, i skik­kel­se af den da­va­e­ren­de seks år ae­l­dre kron­prins Kon­stan­tin af Gra­e­ken­land, kom, så og sej­re­de sig ind i hen­des un­ge liv.

Men det un­ge par holdt de­res ka­er­lig­hed hem­me­lig. Først da An­neMa­rie blev 16 år, gik par­ret til be­ken­del­se over for kong Fre­de­rik. De blev for­lo­vet, men måt­te først gif­te sig, når An­ne-Ma­rie var fyldt 18 år. For kon­gens dat­ter skul­le ik­ke gif­tes ved kon­ge­brev. ’År­hund­re­dets bryl­lup’ År­hund­re­dets bryl­lup, blev det ro­man­ti­ske bryl­lup i At­hen kaldt til­ba­ge i 1964, da den purun­ge 18-åri­ge An­ne-Ma­rie på en og sam­me dag blev gift og dron­ning af Gra­e­ken­land. Kon­stan­tins far var nem­lig død kort for­in­den, og den 24-åri­ge tron­føl­ger hav­de over­ta­get tro­nen i det kon­stant uro­li­ge Gra­e­ken­land.

Det blev da og­så en kort re­ge­rings­tid, Kon­stan­tin og An­ne-Ma­rie fik. Tre år sad de på tro­nen, Så måt­te de i al hast og i nat­tens mulm og mør­ke flyg­te ud af Gra­e­ken­land ef­ter at kong Kon­stan­tins mod­kup mod mi­li­ta­erjun­ta­en mis­lyk­ke­des.

Flug­ten fo­re­gik i et fly, som Kon­stan­tin selv fløj. Med i fly­et var ud­over An­ne-Ma­rie og de­res to ae­ld­ste børn, Ale­xia og Pavlos, Kon­stan­tins mor, en­kedron­ning Fre­de­ri­ka og hans sø­ster, prin­ses­se Ire­ne.

Da fly­et var ta­et på Rom i Ita­li­en, var det ved at lø­be tør for ben­zin og måt­te nød­lan­de. Der­for blev det i Rom, at par­rets ek­sil­tilva­e­rel­se be­gynd­te.

Det mis­lyk­ke­de kup fik sto­re kon­se­kven­ser for An­ne-Ma­rie. Hun hav­de kun pak­ket det mest nødtørf­ti­ge og har se­ne­re for­talt, at hun i pa­nik­ken glem­te en kuf­fert på fly­ve­ba­nen, som blandt an­det in­de­holdt de fle­ste af hen­des smyk­ker. 46 år i ek­sil Den glem­te kuf­fert er na­e­sten et sym­bol på den tran­ge tid, der fulg­te. For det un­ge par hav­de som ae­g­te flygt­nin­ge kun, hvad de gik og stod i, da fly­et lan­de­de i Rom. Tøj, per­son­li­ge ejen­de­le og ik­ke mindst pen­ge hav­de de ef­ter­ladt hjem­me i Gra­e­ken­land. De tro­e­de nem­lig fuldt og fast på, at de snart vil­le ven­de til­ba­ge til tro­nen.

I ste­det blev det til et 46 år langt ek­sil, først i Rom, et kort op­hold hos dron­ning In­grid og si­den i Lon­don.

Iføl­ge Sa­ra Bla­e­dels bog ‘An­neMa­rie - dron­ning uden rige’ hav­de den kon­ge­li­ge fa­mi­lie va­e­ret for­mu­en­de. De eje­de slot­te­ne Ta­toi, uden­for At­hen og Mon Repos på Kor­fu. Der­u­d­over eje­de de man­ge tu­sin­de hektar skov og vin­mar­ker. Ejen­dom­me­ne var vur­de­ret til 2,5 mia. kro­ner, mens vin­mar­ker og skov­om­rå­der var vur­de­ret til 100 mio. kro­ner. Men den gra­e­ske jun­ta hav­de be­slag­lagt al­le kon­ge­fa­mi­li­ens be­sid­del­ser i Gra­e­ken­land. Der­for stop­pe­de Kon­stan­tins ind­ta­eg­ter der­fra. Ukend­te pri­vat­for­mu­er I åre­ne i Rom var der ja­evn­ligt for­ly­den­der om, at kon­ge­fa­mi­li­en hav­de sto­re for­mu­er stå­en­de i schweizi­ske ban­ker. An­ne-Ma­rie er­kla­e­re­de den­gang, at in­gen af hi­sto­ri­er­ne om hen­des og Kon­stan­tins for­mu­er ik­ke holdt vand.

»Vi ved en mas­se om­kring kon­ge­hu­sets øko­no­mi her­hjem­me. Men vi ved in­tet om den dan­ske kon­ge­fa­mi­lies pri­va­te for­mue, ak­tie­be­hold­ning, in­ve­ste­rings­por­te­føl­je og kon­tan­te be­hold­ning. Det er ik­ke of­fent­ligt kendt. Så­dan er det og­så med de an­dre eu­ro­pa­ei­ske kon­ge­hu­se,« si­ger Jon Bloch Skip­per, hi­sto­ri­ker og eks­pert i kon­ge­hu­set.

Der­for er det sta­dig en gå­de, hvor­dan par­ret kom til så man­ge pen­ge, at de i 1976 kun­ne kø­be et stort hus i Hamp­ste­ad i den vel­ha­ven­de nord­li­ge del af Lon­don.

»Der er ik­ke rig­tig no­gen, som ved no­get om de kon­ge­li­ges pri­va­te for­mu­er. Men jeg har hørt, at dron­ning In­grid og dron­ning Mar­gret­he har hjul­pet dem øko­no­misk,« si­ger hi­sto­ri­ker og kon­ge­hu­s­eks­pert, Lars Hov­bak­ke.

I de man­ge år i Lon­don skrev de en­gel­ske avi­ser, at Kon­stan­tin hav­de en an­se­e­lig ind­komst ved at va­e­re kon­su­lent for sin na­e­re ven sha­hen af Iran ind­til den­nes død i 1980. Do­na­tion til fond En an­den mu­lig­hed er, at rige gra­e­ske skibs­re­de­re støt­te­de kon­ge­par­ret øko­no­misk. I dag er An­ne-Ma­rie og Kon­stan­tin sta­dig na­e­re ven­ner me­re fle­re dem. Og ved dron­ning Fre­de­ri­kas død i 1981 har par­ret for­ment­lig og­så ar­vet en del af den an­gi­ve­ligt sto­re for­mue. Men hvor man­ge pen­ge og hvor­dan de­res øko­no­mi­ske si­tu­a­tion er, er til da­to for­ble­vet en hem­me­lig­hed.

Men helt ufor­mu­en­de kan An­neMa­rie og Kon­stan­tin ik­ke ha­ve va­e­ret.

For da Kon­stan­tin i 2003 fik ud­be­talt 90 mio. kro­ner, som den Eu­ro­pa­ei­ske Men­ne­ske­ret­tig­heds­dom­stol døm­te den gra­e­ske stat til at be­ta­le i er­stat­ning for kon­ge­par­rets be­slag­lag­te ejen­dom­me, blev de fle­ste af pen­ge­ne do­ne­ret til An­na-Maria Fon­den, der yder støt­te til gra­e­ske for­mål.

Og for knap tre år tril­le­de der yder­li­ge­re 87 mio. ind på par­rets kon­to, da de solg­te de­res sto­re hus i Hamp­ste­ad og i ste­det køb­te de­res nye ok­ker­far­ve­de vil­la ved den gra­e­ske ri­vi­e­ra for 34 mio. kro­ner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.