...og spil­ler­ne be­slut­te­de sig for at fy­re sport­s­che­fen i ste­det for tra­e­ne­ren…

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

KAN 14 LANDSHOLDSSPILLERE

i hånd­bold fy­re en land­stra­e­ner? El­ler en sport­s­chef? Ja da, hvis de be­slut­ter sig for det. Og ta­ler sig frem til det. De kan og­så va­el­ge at stå sam­men, dra­ge tra­e­ne­ren ind i pro­ces­sen, få ham til at rette ind. Med olym­pisk guld som re­sul­tat. HÅND­BOLD ER EN

snak­kesport. Sko­lela­e­rer­nes slar­af­fen­land i de go­de gam­le da­ge. Idra­etsla­e­re­re, højsko­lela­e­re­re, se­mi­na­ri­ela­e­re­re, le­gen­de og de­bat­te­ren­de la­e­re­re. Der her­sker no­get na­e­sten grundtvi­gi­ansk over hånd­bol­dens hi­sto­rie og va­e­sen. I dag er den og­så dybt pro­fes­sio­na­li­se­ret, kom­merci­a­li­se­ret og langt me­re fy­sisk be­to­net, end den var en­gang. Men sko­lela­e­rer­ne er der sta­dig. Bå­de de al­dren­de af slagsen i nye rol­ler i kulis­sen. Som tra­e­ne­re, eks­per­ter og klu­bak­ti­ve. Og spil­ler­ne selv. FOR SPIL­LER­NE ER

som of­test re­flek­te­re­de og vel­fun­de­re­de un­ge og langt op i 30er­ne ma­end, der hol­der af og li­ge­frem kra­e­ver at snak­ke med. Bå­de om tak­tik­ken og med om­gi­vel­ser­ne. De bed­ste af slagsen helt op­pe på lands­holds­ni­veau kom­mu­ni­ke­rer de­res sport en­ga­ge­ret og ak­tivt, og­så med me­di­e­folk, når de ik­ke bru­ger en del af de­res fri­tid på at la­e­se el­ler li­ge­frem stu­de­re – og­så på se­mi­na­ri­er­ne. SELV­OM DEN EF­TER­HÅN­DEN

ek­stremt fy­sisk ori­en­te­re­de her­re­hånd­bold kra­e­ver sin mand, har den sta­dig en vis aka­de­misk slag­si­de. Ik­ke i ne­ga­tiv for­stand. For tak­tik­ken og de en­de­lø­se sy­ste­mer kra­e­ver sam­ta­le. Hånd­bold er in­d­ar­bej­det di­a­log, en slags kon­sensus­sport. Jo, ene­re som Mi­k­kel Hansen kan af­gø­re kam­pe på egen hånd, men sta­dig i en af­stemt for­vent­ning om, at han gør det på de rig­ti­ge tids­punk­ter. Fod­bol­dens pri­ma­don­na, der går selv, er der ef­ter min bed­ste over­be­vis­ning ik­ke plads til på en hånd­bold­ba­ne. AK­KU­RAT SOM DEN

hie­rar­ki­ske kom­man­d­ovej, vi ken­der så godt fra fod­bold­ver­de­nen, er fun­da­men­tal an­der­le­des i hånd­bol­den. Hvis du er i tvivl, så følg en ti­meout på tv. Dik­ta­to­risk og ene­rå­dig tra­e­ner­stil har ik­ke lang tids gang på jord el­ler på et hånd­bold­gulv. På over­fla­den kan det må­ske ta­ge sig så­dan ud i en tra­e­ners ko­le­ri­ske fremto­ning, men ryt­men el­ler sy­ner­gi­en ba­enk og ba­ne imel­lem sy­nes alt­af­gø­ren­de. DER­FOR NYT­TER DET

hel­ler ik­ke no­get at syn­ge med på me­lo­di­en om, at hånd­bold­lands­holds­spil­le­re må se at kon­cen­tre­re sig om at dyr­ke no­get eli­tesport og la­de va­e­re med blan­de sig i tra­e­ner­ar­bej­det og i sid­ste en­de for­sø­ge at fy­re tra­e­ne­ren. Hvis ik­ke tra­e­ne­ren har al­le spil­le­re 100 pro­cent med, og om­vendt, går det, som det for her­rer­nes ved­kom­men­de gik til VM i Qa­tar og EM i Po­len. Og var li­ge ved at gå ved OL i Rio, ind­til spil­ler­ne ik­ke vil­le va­e­re med la­en­ge­re. Na­tur­lig­vis hel­ler ik­ke sport­s­che­fen. Og i øv­rigt al­le os, der så på, for vi kun­ne da sag­tens se stilskif­tet fra kvart­fi­na­len mod Slove­ni­en og frem til OL-gul­det. SPIL­LER­NE GIK IFØL­GE

Ek­stra Bla­det til sport­s­chef Ul­rik Wil­bek. Sidst­na­evn­te fik sit man­dat til at slå i bor­det, som han gi­vet­vis hav­de haft lyst til la­en­ge. Men han slog for hårdt, gik for langt, om end al­le om­bord iføl­ge over­le­ve­rin­ger­ne hav­de få­et nok af Gud­mun­dur Gud­munds­sons mang­len­de vil­je til sma­ek­ke sin in­dad­vend­te og nør­de­de com­pu­ter­ska­erm i og ta­ge del i di­a­lo­gen med de an­dre. For­di over­dre­ven snak i Dansk Hånd­bold For­bund-re­gi no­to­risk er ud­tryk for magtspil. Spil­ler­ne vil­le blot spil­le spil­let på ba­nen og vin­de gul­det de­r­in­de. Som de gjor­de. Mens Wil­bek måt­te no­te­re sig, at han gik for langt, som TV2 og BT kun­ne af­slø­re, i et for­søg på at va­e­re åben over for en even­tu­el na­ert fo­re­stå­en­de fy­ring – må­ske end­da midt un­der OL. AT UL­RIK WIL­BEK

ef­ter sin uti­di­ge exit fra job­bet som sport­s­chef for­sø­ger at tør­re sin be­slut­ning af på uro i pres­sen og dens be­skri­vel­ser af for­lø­bet, hø­rer in­gen ste­der hjem­me. Den uro er ene og ale­ne skabt in­den for Wil­be­ks an­svars­om­rå­de - blandt spil­le­re, der ik­ke vil fin­de sig i hvad som helst. Hvis det var me­di­er­nes va­erk, kun­ne Wil­bek med sin for­tids meritter og po­si­tion i det he­le ta­get blot ha­ve fe­jet dem af ba­nen. Det var spil­ler­nes va­erk, og dem kun­ne han ik­ke fe­je va­ek. For­di hånd­bold og­så er en snak­kesport, og spil­ler­ne be­slut­te­de sig for at fy­re sport­s­che­fen i ste­det for tra­e­ne­ren…

At Ul­rik Wil­bek ef­ter sin uti­di­ge exit fra job­bet som sport­s­chef for­sø­ger at tør­re sin be­slut­ning af på uro i pres­sen og dens be­skri­vel­ser af for­lø­bet, hø­rer in­gen ste­der hjem­me. Den uro er ene og ale­ne skabt in­den for Wil­be­ks an­svars­om­rå­de - blandt spil­le­re, der ik­ke vil fin­de sig i hvad som helst

FOTO: HEN­NING BAG­GER

Ul­rik Wil­bek valg­te tirs­dag at tra­ek­ke sig som sport­s­chef i Dansk Hånd­bold For­bund i kølvan­det på uro­en ef­ter OL-gul­det

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.