En bag myten

BT - - VOORZIJDE PAGINA -

ung og hav­de må­ske brug for at pis­se sit ter­ri­to­ri­um af og ska­be lidt al­bu­e­rum. Han vil­le vin­de, og han gjor­de det på sin må­de. Hvis man ik­ke brød sig om det, måt­te man smut­te, men vi blev, for vi vil­le det sam­me. Vi vil­le vin­de, og vi sto­le­de på, at han kun­ne gø­re os til vin­de­re,« si­ger hun. Og som mil­li­o­ner af dan­ske tv­se­e­re gen­nem åre­ne har va­e­ret vid­ne til, er et tem­pe­ra­ment så rødt som lands­hold­strø­jer­ne en del af Ul­rik Wil­be­ks stil. Når spil­ler­ne la­ve­de fejl, el­ler når dom­mer­ne var uret­fa­er­di­ge, fløj ar­me­ne op, stem­men hop­pe­de en ok­tav og an­sig­tets tyn­de hud skif­te­de far­ve fra dan­sker­blegt til il­tert rødt. Han var ik­ke ’kom igen-ty­pen’, som Con­ny Ha­mann ud­tryk­ker det, og af og til fik hun el­ler en med­spil­ler en or­dent­lig over­ha­ling. Men det gjor­de nu ik­ke no­get, for pi­ger­ne sam­le­de hin­an­den op ef­ter ne­der­lag, og hold­le­de­ren hav­de al­tid en skul­der, man kun­ne gra­e­de ud ved.

»Han hav­de et vold­somt tem­pe­ra­ment, men det be­tød ba­re, at han for­ven­te­de no­get af os. Det var hans en­ga­ge­ment, der drev os, kom­bi­ne­ret med, at vi sto­le­de 110 pro­cent på ham. Når han sag­de, vi skul­le lø­be til høj­re, gjor­de vi det uden at blin­ke. Der var ik­ke no­get, der var til­fa­el­digt ved ham. Alt var for­be­redt og plan­lagt, og alt hav­de et for­mål,« si­ger hun. Selv­til­li­den er hans sva­ge si­de Pe­ter Breds­dor­ff-Lar­sen, der har va­e­ret as­si­stent­tra­e­ner i nog­le af de år, hvor Wilbek var land­stra­e­ner for her­rer­ne, be­skri­ver ham som en ener­gisk og en­ga­ge­ret mand, der in­si­ste­rer på at stå i spid­sen og tra­ef­fe de af­gø­ren­de be­slut­nin­ger. »Det er en mand, som ger­ne ta­ger ror­pin­den og selv står på kom­man­do­bro­en. Han tri­ves bedst med at stå i spid­sen for pro­jek­ter – og det er dér, han bli­ver mo­ti­ve­ret og kan ud­fol­de sit sto­re en­ga­ge­ment. Mens an­dre kig­ger på, at tin­ge­ne sker, in­si­ste­rer Ul­rik på at va­e­re med til at ska­be tin­ge­ne,« si­ger Pe­ter Breds­dor­ff-Lar­sen. Han un­der­stre­ger, at Wil­be­ks rol­le som top­le­der og­så in­de­ba­e­rer, at han er ble­vet nødt til at tra­ef­fe ube­ha­ge­li­ge be­slut­nin­ger i ny og nae: »Det er klart, at når man har va­e­ret med i top­sport i over 20 år, så lig­ger det im­pli­cit i op­ga­ven, at der skal tra­ef­fes en stri­be be­slut­nin­ger, som ik­ke al­le er li­ge til­fred­se med – sa­er­ligt ik­ke dem, det er gå­et ud over un­der­vejs.« Pe­ter Breds­dor­ff-Lar­sen har sva­ert ved at fin­de svag­he­der i Wil­be­ks le­der­skab. Men han pe­ger al­li­ge­vel på, at hånd­bold­fa­eno­me­nets uku­e­li­ge op­ti­mis­me og selv­til­lid in­di­mel­lem kan re­sul­te­re i fejl­skud. »Det lig­ger som en mu­lig kon­se­kvens af de ting, jeg har na­evnt – at det kan bli­ve li­ge vel op­ti­mi­stisk, hvad hol­det egent­lig kan, hvad den en­kel­te spil­ler for­mår, og hvad der kan im­ple­men­te­res på me­get kort tid. Den op­ti­mis­me, som bun­der i selv­til­lid, har selv­føl­ge­lig og­så den kon­se­kvens, at man kan for­reg­ne sig.« Den tid­li­ge­re as­si­stent­tra­e­ner er ik­ke i tvivl om, at Ul­rik Wilbek er me­get ked af den sag, der har ført til hans af­sked i Dansk Hånd­bold For­bund. »Det er ik­ke kun no­get, jeg tror – det er no­get, jeg ved. Ul­rik har al­tid vil­let hånd­bol­den det bed­ste, så he­le den sag hav­de han ger­ne va­e­ret for­u­den. Og det har han Min far er et kon­kur­ren­ce­men­ne­ske. Han har et stort dri­ve og vil fremad. Det smit­ter af på mig og mi­ne sø­sken­de – at va­e­re må­l­ret­tet og se­ri­øs så ta­get kon­se­kven­sen af,« si­ger Pe­ter Breds­dor­ff-Lar­sen. Tør slip­pe fø­lel­ser­ne løs En kendt hånd­bold­spil­ler, der har va­e­ret un­der Wil­be­ks le­del­se, er må­l­man­den Kas­per Hvidt.

Han kal­der Wilbek for en fo­re­gangs­mand in­den for hånd­bol­den.

»Hvor hav­de dansk hånd­bold va­e­ret uden Ul­rik Wilbek? Det er vir­ke­lig et godt spørgs­mål. Vi hav­de selv­føl­ge­lig ek­si­ste­ret, og man­ge ting har an­dre men­ne­sker og­så va­e­ret med til at sa­et­te i sø­en. Men spørgs­må­let er, om hånd­bold hav­de haft så­dan en do­mi­ne­ren­de rol­le i sports­bil­le­det, som det har nu – det tviv­ler jeg på. Der har han va­e­ret en fo­re­gangs­mand på ut­ro­lig man­ge om­rå­der.«

Han ro­ser og­så sin tid­li­ge­re tra­e­ner for at va­e­re en mand, der tør slip­pe fø­lel­ser­ne løs.

»Han ta­en­ker ik­ke så me­get over, hvad folk si­ger til, at han står og rå­ber og skri­ger. Det er jo så­dan set det, som man­ge men­ne­sker godt kan li­de ved sport. Det er et forum, hvor man kan slip­pe si­ne fø­lel­ser løs.« Sce­neskift Snart stil­ler Wilbek sig igen i ram­pe­ly­set – dog på en an­den sce­ne, den po­li­ti­ske. Tid­li­ge­re i år blev det an­non­ce­ret, at han stil­ler op som Ven­stres borg­mester­kan­di­dat i Vi­borg ved det kom­men­de kom­mu­nalvalg.

Wilbek be­gyn­der dog langt­fra på ude­ba­ne i lo­kal­po­li­tik. Han har tid­li­ge­re sid­det i by­rå­det i den midtjy­ske kom­mu­ne, og in­den han blev land­stra­e­ner for det dan­ske her­re­lands­hold, var han kørt i stil­ling til po­sten som Ven­stres borg­mester­kan­di­dat frem mod kom­mu­nalval­get i 2007.

En af Ul­rik Wil­be­ks kol­le­ger fra ti­den i by­rå­det er for­man­den for Ven­stre i Vi­borg Kom­mu­ne, An­ders Jen­sen. Han er sik­ker på, at Wilbek kan ta­ge en del af sin er­fa­ring fra spor­tens ver­den med ind i po­li­tik:

»Han er re­sul­ta­t­o­ri­en­te­ret, og han vil no­get med sit po­li­ti­ske vir­ke. Han vil ik­ke ba­re ind at sid­de på en post for at sid­de der. Han vil ha­ve, at der skal ske no­get, hvis han en­ga­ge­rer sig i en sag.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.