En for­ste­net le­gen­de – even­tyr­lig mu­sik

BT - - VOORZIJDE PAGINA -

ANMELDELSE

Bri­an Wil­son Va­er­ket, Ran­ders, tors­dag ***** *

vel­ly­den­de hyl­de­ster til smuk­ke, un­ge ca­li­for­ni­ske pi­ger, der al­le­re­de hav­de mi­stet de­res uskyld, in­den san­ge­ne blev spil­let før­ste gang i tran­si­ster­ra­dio­en.

Den pra­e­mis kø­ber man, så la­en­ge band­le­de­ren el­ler an­dre i ban­det ik­ke kom­mer med se­xi­sti­ske jo­kes som Mi­ke Love gjor­de i Bal­lerup. Wil­sons band be­står af ot­te frem­ra­gen­de mu­si­ke­re, der den­ne af­ten skab­te en na­e­sten ube­gri­be­lig mu­si­kalsk sce­nesa­et­ning af Wil­sons va­er­ker. Sam­men skab­te de et lyd­bil­le­de, som jeg ik­ke tø­ver med at kal­de high fi­de­li­ty-ag­tigt. Ef­ter­hån­den som lyd­man­den fik styr på fi­nes­ser­ne, lød det van­vit­tig godt. Fløjter, di­ver­se ryt­me­in­stru­men­ter og xy­lo­fo­nen stod knivskar­pt i lyd­bil­le­det.

Ik­ke mindst i en an­den af­de­ling, der var hel­li­get ’Pet So­unds’ ju­bila­e­um, og hvor Wil­son og band åb­ne­de po­r­ten ind til et mu­si­kalsk even­tyr­ri­ge, be­stå­en­de af al­fes­muk­ke har­moni­er, him­mel­ske mu­si­kal­ske struk­tu­rer, skift, på­hit og en idérig­dom. Og så den­ne kom­pro­mis­løst in­si­ste­ren­de me­lo­di­ø­si­tet.

Wil­son spil­ler åben­lyst ik­ke la­en­ge­re på det pi­a­no, han sid­der forskan­set bag. Han la­e­ser tek­ster­ne på te­le­promp­te­ren for­an. Vir­ke­de fle­re gan­ge fra­va­e­ren­de, isa­er i be­gyn­del­sen. Na­er­mest småir­ri­ta­bel. Det si­ger alt om hans san­ges stor­hed og det go­de band, at man al­li­ge­vel for­la­der Va­er­ket med et smil og et tra­ek på skul­de­ren.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.