’Jeg sat­te sex på dan­sker­nes sko­le­ske­ma’ . . .

BT - - NYHEDER -

Op­hol­det på sko­len før­te til avis­ar­tik­ler og en of­fent­lig kar­ri­e­re for Jo­an Ør­ting. I BTs se­x­brev­kas­se be­sva­re­de hun spørgs­mål om anal­sex, kli­to­risor­gas­mer, tid­lig sa­ed­af­gang og tre­kan­ter, mens hun holdt kur­ser i per­son­lig ud­vik­ling og co­a­ching. I 2006 kom så ’Se­xsko­len’, der blev en ka­em­pe suc­ces.

»Jeg fik 100 til­bud om at kom­me til fored­rag, skri­ve til ma­ga­si­ner og kom­me på tv. De rin­ge­de fra tv-avi­ser­ne og un­der­hold­nings­pro­gram­mer­ne, fra ’Go’ mor­gen Dan­mark’ og fra ’Go’ af­ten Dan­mark’. Jeg sat­te sex på dan­sker­nes sko­le­ske­ma. På BT fik jeg sat anal­sex på dags­or­de­nen, og dér var de ret mo­di­ge. Det var jo helt uhørt den­gang.«

Vi går ud af kir­ken, hil­ser på de ska­e­ve ek­si­sten­ser, som Jo­an Ør­ting hol­der me­get af.

»Hva’ så, me­ster,« si­ger én af dem på Isted­ga­de med en slidt, ding­len­de net­topo­se i hån­den og va­der for­bi os. Vi går for­bi grønt­hand­le­re, ke­babs­ned­ke­re og døgnkio­sker. For­bi po­r­no­bu­tik­ker, strip­klub­ber og bor­del­ler. For­bi ma­keup-be­lag­te kvin­der, der står og ven­ter. Ven­ter på en con­nection, en kun­de, el­ler en de­a­ler. Se­xro­bot­ter­ne er frem­ti­den, for man­ge ma­end vil fo­re­tra­ek­ke en se­xro­bot frem for en kra­e­ven­de og selv­sta­en­dig kvin­de

»Jeg har nok al­tid godt kun­net li­de de her lidt bro­ge­de mil­jø­er, hvor der kan va­e­re lidt bal­la­de. Jeg har selv rø­get mas­ser af pot, og min ve­nin­de og jeg be­gik da og­så småkri­mi­nel­le bu­tiks­ty­ve­ri­er i Gladsaxe til­ba­ge i 70er­ne.«

Vi er nu på Halmtor­vet. Her byt­te­de Car­sten Is­ling­ton og Jo­an den­gang de­res be­sked­ne Fre­de­riks­berg­lej­lig­hed ud med en femva­e­rel­ses med hjør­ne­ud­sigt.

»Den gla­de hip­piepi­ge var jo og­så med i 00er­nes for­brugs­fest og fik pen­ge mel­lem ha­en­der­ne. Al­le hav­de råd til at spi­se på café om aftenen, så de var al­tid fyld­te, og der kom fle­re og fle­re re­stau­ran­ter til by­en, der blev me­re og me­re spa­en­den­de.«

Hun forta­el­ler om de be­røm­te Pe­ter As­schen­feldt-fe­ster. Pe­ter As­schen­feldt var en af de i uge­bla­de­ne om­tal­te fi­nans­ma­end og ejen­doms­in­ve­sto­rer. Kendt for sp­rut, da­mer og dy­re va­ner. Og kli­ent hos Jo­an Ør­ting, hvil­ket be­tød, at hun var fast del­ta­ger til for­ret­nings­man­dens ken­dis­fe­ster. Fe­ster med Dif, Jar­len og Skol­ler »Jeg blev in­vi­te­ret med til hans sto­re søn­dags­fe­ster. De be­gynd­te al­le­re­de klok­ken tre om ef­ter­mid­da­gen, og der var mas­ser af kend­te an­sig­ter: René Dif, Jar­len, Ed­die Skol­ler, Tom­my Ken­ter, Amin Jen­sen, Klaus Riska­er.

Jeg måt­te ik­ke ha­ve Car­sten med. Han var slet ik­ke kendt nok. Der var champag­ne, fra man kom, drinks og cho­ko­la­de til langt ude på nat­ten med dj’s og li­ve-mu­sik. Men man skul­le ik­ke mel­de af­bud. Det gjor­de jeg to gan­ge i tra­ek, og så stop­pe­de in­vi­ta­tio­ner­ne. Om­trent sam­ti­dig med, at fester­ne eb­be­de ud.«

Vi har sat os ved et bord på Restau­rant Shezan med ud­sigt over Isted­ga­de. Det er en paki­stansk restau­rant, hun be­søg­te me­get i 00erne. Tje­ne­ren kom­mer over.

Vi be­stil­ler ve­ge­tar­mad, som er en del af 10er­nes grøn­ne ånd. Det vil si­ge en kli­ma­ven­lig spi­se. Jo­an Ør­ting har sin se­xkli­nik på Chri­sti­ans­havn, men er flyt­tet fra Halmtor­vet til et hus på Lan­geland med frit­gå­en­de dyr. Hun ta­ler ind­gå­en­de om vig­tig­he­den af øko­lo­gi­ske aeg, af at spa­re på strøm­men og le­ve min­dre ma­te­ri­a­li­stisk. Sam­ta­le­køk­ke­ner med pil­leg­las Hun kom­mer ind på kon­se­kven­ser­ne af for­bru­get af ua­ne­de ma­eng­der af tøj og dy­re ma­er­ke­va­rer. Hun skel­ner mel­lem 00erne, der hand­le­de om selv­til­lid, og 10er­ne, der be­gyn­der at hand­le me­re om selvva­erd. Selv­til­lid hand­ler om kar­ri­e­re, suc­ces og an­er­ken­del­se. Det er dét, der kan må­les og ve­jes. Det er løn­nen på din bank­kon­to, ti­den for dit ma­ra­ton­løb, stør­rel­sen af din fladska­erm, si­ger Jo­an Ør­ting.

I 00erne skul­le vi va­e­re per­fek­te udadtil. Det hav­de sin pris. Sam­ta­le­køk­ke­ner som blev fyldt med pil­leg­las mod de­pres­sion og angst. Lyk­kepi­l­ler, som kun­ne gø­re os sta­er­ke­re og me­re ef­fek­ti­ve på ar­bejds­plad­sen. Selv i sen­gen var mor og far sty­ret af suc­ces. Sex hand­le­de om at få or­gas­me. Sex blev me­get må­l­ret­tet. Først kom kvin­dens or­gas­me, og så blev det man­dens tur. Sex tog syv mi­nut­ter hver af­ten klok­ken 22.45. Nu er tan­tra­sex vildt po­pu­la­ert I dag er vi på vej mod me­re fe­mi­nin sex. Mod selvva­erds­ti­der. Selvva­er­det hand­ler om at hvi­le i sit uper­fek­te, ska­e­ve jeg. I si­ne rød­der. Det er de blø­de, har­moni­ske va­er­di­er. Nu er der an­dre seksu­el­le ten­den­ser på vej. Tan­tra­sex, for ek­sem­pel, der kan ta­ge ti­mer og hand­ler om ba­lan­ce i krop­pen. En se­xakt, hvor kvin­den er den pri­ma­e­re, og man­den ik­ke får ud­løs­ning. Den­gang Jo­an Ør­ting gik til me­di­er­ne om tan­tra­sex, be­gynd­te me­nin­ger­ne og snak­ken. Blandt an­det for­di hun – med sin ae­g­te­mands ac­cept – dyr­ke­de det med en au­stralsk tan­tra­la­e­rer.

»Jeg var vildt over­ra­sket over Car­stens re­ak­tion, for jeg vil ik­ke de­le min ka­e­re­ste med no­gen. På den må­de for­står jeg godt folks re­ak­tio­ner.

Men Car­sten og Alex var go­de ven­ner, og Alex rin­ge­de en gang imel­lem til Car­sten, når han syn­tes, jeg var lidt be­sva­er­lig og spurg­te, hvor­dan han skul­le ta­ck­le mig.«

Folk skul­le li­ge la­e­re, at det for nog­le var i or­den at ha­ve fle­re ka­e­re­ster – at le­ve po­ly­a­mor­øst.

»Det er godt nok, at der er me­nin­ger. Det er klart, der kom­mer lidt mod­stand. Så­dan er det med alt nyt, der bli­ver nødt til at va­e­re lidt snak­ken frem og til­ba­ge. Da man­ge hør­te or­det tan­tra, syn­tes de og­så, at det var no­get pjat, men nu er det ble­vet vildt po­pu­la­ert.«

Den stør­ste kon­se­kvens var, at selv hen­des far fik for me­get. Han af­brød kon­tak­ten. Han så i me­di­er­ne, at hun hav­de en el­sker. Han send­te bre­ve om, at han ik­ke vil­le se hen­de igen.

»Lyk­ken er, at vi for ny­lig har fun­det sam­men igen. Han send­te et brev, hvor der stod, at han ik­ke var vred, og at han hav­de lyst til at se mig igen. Jeg har net­op be­søgt ham, og alt er godt mel­lem os. Han var nervøs og vil­le pas­se på mig, og vi har til­gi­vet hin­an­den.« Skilt og sing­le Bre­vet fra fa­de­ren kom sam­me dag, som Car­sten Is­ling­ton og Jo­an Ør­ting blev skilt.

For det gjor­de dan­sker­ne og­så den­gang i 00erne: Dan­sker­ne holdt skils­mis­se­kur­ven støt sti­gen­de – og det gør de fort­sat i dag. For det er jo okay at va­e­re sing­le, og det er hun så, se­xo­lo­gen Jo­an Ør­ting.

Vi rej­ser os fra re­stau­ran­ten og går ned i po­r­nos­hop­pen på hjør­net.

Den ene nøg­ne duk­ke ef­ter den an­den by­der sig til.

En duk­ke, der fo­re­stil­ler en kus­se, en duk­ke, der fo­re­stil­ler en røv, en duk­ke, der fo­re­stil­ler en hel kvin­de­krop.

»Det er ble­vet po­pu­la­ert. Se­xro­bot­ter­ne er frem­ti­den, for man­ge ma­end vil fo­re­tra­ek­ke en se­xro­bot frem for en kra­e­ven­de og selv­sta­en­dig kvin­de,« si­ger hun. Og det er fint. Ba­re vi får ka­er­lig­he­den med.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.