Min part­ner slår mig for­an vo­res dat­ter

BT - - SØNDAG -

Hej! Forta­el mig, hvor­vidt no­gen fortje­ner at bli­ve slå­et og mis­brugt af sin part­ner. Han er ik­ke bleg for at vi­se sin ’ka­er­lig­hed’ til mig for­an vo­res dat­ter. Sid­ste gang ef­ter­lod han blå ma­er­ker på min overarm. Hans fa­mi­lie ved det. De er kol­de og gri­ne­de ad mig, da jeg for­tal­te, hvad der fo­re­går bag luk­ket dør. Ene­ste vej for mig ud af det­te ma­re­ridt bli­ver i en ki­ste. Han og hans fa­mi­lie er vel­lid­te i lo­kal­sam­fun­det, og in­gen vil tro på mig. Han frem­står jo som den ka­er­li­ge far! Jeg er fan­get li­ge­som en rot­te i et bur og kan ik­ke slip­pe va­ek! Du be­hø­ver ik­ke at sva­re, for­di naeste gang gør han sik­kert sit ar­bej­de fa­er­dig. Jeg vil­le øn­ske, jeg fik abort, så mit barn ik­ke skul­le op­le­ve det­te ma­re­ridt. Til al­le kvin­der og pi­ger: Løb va­ek fra je­res part­ner, før­ste gang han løf­ter hån­den, for­di det bli­ver ik­ke sid­ste gang – desva­er­re. Ka­e­re Kvin­de! Jeg be­hø­ver ik­ke at sva­re? Selv­føl­ge­lig gør jeg det. Og dét i en fart. Dit brev vid­ner jo ik­ke ba­re om en uud­hol­de­lig si­tu­a­tion, men og­så om en enorm en­som­hed. Du fø­ler dig dømt ude på for­hånd af bå­de din svi­ger­fa­mi­lie og af lo­kal­sam­fun­det. Men ka­e­re ven, det­te her hand­ler jo ik­ke om, at an­dre skal sy­nes no­get. Det­te her hand­ler om, at du skal pas­se på dig selv. Du vil va­ek, og det for­står jeg godt. At an­dre ik­ke for­står dig, må ik­ke af­hol­de dig fra at tra­ef­fe den ret­te be­slut­ning. Din dat­ter må ik­ke se dig bli­ve ta­e­vet, og ki­sten skal ik­ke bli­ve din flugt­vej.

Som fora­el­dre kan vi fin­de ud af at på­ta­ge os al­ver­dens smer­ter, hvis ba­re det kan skå­ne vo­res børn, men du skå­ner ik­ke din dat­ter ved at bli­ve i si­tu­a­tio­nen. Abort el­ler ej – den be­slut­ning skal jeg ik­ke tra­ef­fe for dig, men hvis du selv el­ler dit fosters liv er i fa­re, så tror jeg, du skal ta­en­ke dig godt om. Hvis du goog­ler ’volds­ram­te kvin­der’, vil du kun­ne fin­de et hav af mu­lig­he­der. Der er en hot­li­ne. Der er gra­tis rå­d­giv­ning. Der er kri­se­cen­tre. Jeg me­ner fak­tisk, det er din pligt bå­de over­for dig selv og over­for din dat­ter at ta­ge imod et af de man­ge til­bud, så du kan få en lang­tids­hold­bar løs­ning.

Øn­sker dig alt det bed­ste. An­net­te

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.