SKJULT GIFT I MADEN

Her er de va­er­ste fø­de­va­rer

BT - - VOORZIJDE PAGINA - An­dreas Bach Hou­gaard | ahou@bt.dk

Hold igen med sø­de sa­ger, skru ned for kø­dind­ta­get og spis i ste­det mas­ser af frugt og grønt. Vi ved ef­ter­hån­den al­le, hvor­dan vi bør spi­se i vo­res for­søg på at le­ve sundt og godt. Sprøj­te­gift i vo­res mad er imid­ler­tid sja­el­dent no­get, vi ska­en­ker en tan­ke, men det bør vi fak­tisk.

Det me­ner Met­te Frisk, der i en år­ra­ek­ke har gjort dan­sker­ne klo­ge­re på fø­de­va­rer som va­ert på Mad­ma­ga­si­net, og som net­op har ud­gi­vet bo­gen ’Syv sun­de va­ner’.

»Jeg har haft en for­nem­mel­se af, at når jeg kø­ber frugt og grønt, så kø­ber jeg no­get rent - na­tu­rens eget va­erk, om man vil. Når de va­rer så er på­ført ke­mi­ka­li­er, fø­ler jeg mig snydt. Og at den mad, man­ge må­ske be­trag­ter som no­get af det mest uskyl­di­ge, in­de­hol­der gift­stof­fer, der kan va­e­re ska­de­li­ge, sy­nes jeg be­stemt bør kom­me frem i da­gens lys,« si­ger hun.

I bo­gen gi­ver Met­te Frisk råd om, hvor­dan man ska­ber en sun­de­re hver­dag for sig selv og sin fa­mi­lie. Deri­blandt hvil­ke fø­de­va­rer man bør spi­se og hvor­når, samt hvil­ke man bør und­gå.

Ha­em­mer hjer­nens ud­vik­ling Helt over­ord­net kan sprøjte­mid­ler ind­de­les i tre ka­te­go­ri­er: Ukr­udts­mid­ler, der sprøjtes på jor­den, kon­tak­t­mid­ler, der sprøjtes på plan­ten og dan­ner en hin­de, og sy­ste­mi­ske pe­sti­ci­der, der tra­en­ger ind i plan­ten og der­for ik­ke kan hver­ken skyl­les el­ler skra­el­les af.

I maj of­fent­lig­gjor­de Mil­jøsty­rel­sen en un­der­sø­gel­se af en ra­ek­ke gif­te fra sidst­na­evn­te ka­te­go­ri, kal­det or­ga­no­fos­fa­ter, og de­res ef­fek­ter på men­ne­sker, og re­sul­ta­ter­ne var ik­ke op­løf­ten­de.

Spor af or­ga­no­fos­fa­ter, der bru­ges som in­sek­t­mid­del og fun­ge­rer som en ner­ve­gift, blev fun­det i uri­nen hos me­re end 90 pro­cent af al­le de 144 børn og 145 mødre, der blev un­der­søgt, hvil­ket be­kym­re­de for­sker­ne bag rap­por­ten. En af dem er Hel­le Raun An­der­sen, der for­sker i mil­jø­me­di­cin ved Syd­dansk Uni­ver­si­tet, og hen­des be­kym­ring er ik­ke ble­vet min­dre hen over som­me­ren.

»Det, vi er ban­ge for, er, at de her in­sek­t­mid­ler kan ska­de børns ner­ve­sy­stem og hjer­ne, isa­er hvis det er gravi­de kvin­der, som ud­sa­et­tes for dem, men og­så små børn. De ni­veau­er, vi fin­der hos børn i Dan­mark, er på høj­de med dem, man blandt an­det har fun­det hos børn i USA, hvor stu­di­er har an­ty­det, at der er en sam­men­ha­eng mel­lem bar­nets in­tel­li­gens og eks­po­ne­rin­gen for gif­te­ne,« si­ger hun.

Ulov­li­ge stof­fer im­por­te­res De ame­ri­kan­ske stu­di­er, som Hel­le Raun An­der­sen hen­vi­ser til, fandt, at børn har en øget ri­si­ko for ad­hd og la­ve­re in­tel­li­genskvo­tient, hvis de­res mødre har haft ma­eng­der af pesticidrester som de dan­ske i sig un­der gravi­di­te­ten.

Hun er imid­ler­tid ik­ke kun be­ta­en­ke­lig ved ma­eng­den af sprøjte­mid­del­re­ster, som blev fun­det hos un­der­sø­gel­sens del­ta­ge­re, men og­så hvil­ke ty­per der op­t­rå­d­te.

Det er EU, der fastsa­et­ter gra­en­se­va­er­di­er­ne for, hvor meget sprøjte­mid­del­rest der må fin­des i en mad­va­re. Dan­mark kan dog for­by­de bru­gen af ud­valg­te mid­ler på na­tio­nalt plan.

Fle­re sprøjte­mid­ler, der ik­ke er lov­li­ge i Dan­mark, for­di de er for gif­ti­ge, kun­ne al­li­ge­vel spo­res i for­søgs­per­so­ner­nes urin. Den mest sand­syn­li­ge år­sag er im­por­ten af frugt og grønt fra ud­lan­det, hvor lov­giv­nin­gen er knap så skrap, for­kla­rer Hel­le Raun An­der­sen.

Af sam­me grund rå­der hun til at kø­be øko­lo­gi­ske va­rer, el­ler va­rer der er pro­du­ce­ret i Dan­mark, hvis man vil mini­me­re sit ind­tag af pe­sti­ci­der.

Kan bli­ve for­budt Bo­dil Ham­borg Jen­sen er se­ni­o­r­rå­d­gi­ver hos DTU Fø­de­va­re­in­sti­tut­tet, hvor hun blandt an­det ar­bej­der med fastsa­et­tel­se og ri­si­ko­vur­de­ring af gra­en­se­va­er­di­er­ne for til­lad­te pesticidrester i vo­res mad.

Mod­sat Hel­le Raun An­der­sen de­ler hun ik­ke den sam­me be­kym­ring an­gå­en­de sprøjte­mid­del­re­ster, da de ni­veau­er vi, iføl­ge Bo­dil Ham­borg Jen­sen, fin­der i frugt og grønt på det dan­ske mar­ked, ge­ne­relt er la­ve og i de fle­ste til­fa­el­de un­der de til­lad­te gra­en­se­va­er­di­er.

»Vi be­reg­ner ind­ta­get af stof­fer­ne ud fra, hvor meget man fin­der i maden, og vo­res be­reg­nin­ger vi­ser, at der ik­ke er no­gen grund til at va­e­re be­kym­ret over de ni­veau­er, som vi har fun­det i fø­de­va­rer­ne,« si­ger Bo­dil Ham­borg Jen­sen.

Hun ude­luk­ker dog ik­ke frem­ti­di­ge aen­drin­ger og på­pe­ger, at man lø­ben­de fø­rer kon­trol med gra­en­se­va­er­di­er­ne for de til­lad­te

Det, vi er ban­ge for, er, at de her in­sek­t­mid­ler kan ska­de børns ner­ve­sy­stem og hjer­ne Hel­le Raun An­der­sen, for­sker i mil­jø­me­di­cin

pesticidrester i vo­res fø­de­va­rer.

»Al­le de her stof­fers god­ken­del­se skal for­nys hvert tien­de år. Men hvis der i mel­lem­ti­den kom­mer nye da­ta, der vi­ser, at nog­le pe­sti­ci­der, som må­ske har va­e­ret til­lad­te før­hen, i vir­ke­lig­he­den er me­re gif­ti­ge end hidtil an­ta­get, så fo­re­ta­ges der na­tur­lig­vis en lø­ben­de vur­de­ring. Der er fle­re stof­fer, som er ble­vet for­budt hen ad vej­en, for­di man fandt ud af, at de var me­re gif­ti­ge end tid­li­ge­re vur­de­ret. Og når det sker, skal der selv­føl­ge­lig gø­res no­get,« si­ger Bo­dil Ham­borg Jen­sen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.