For­stå Li­be­ral Al­li­an­ces lo­gik

Er det bluff el­ler al­vor, når Li­be­ral Al­li­an­ce tru­er med at va­el­te re­ge­rin­gen på én ma­er­kesag

BT - - DEBAT -

Det er et helt ri­me­ligt krav, men ik­ke nød­ven­dig­vis et, som stats­mi­ni­ste­ren kan ind­fri

DET KAN SE ud, som om he­le det po­li­ti­ske ef­ter­år af­ha­en­ger af, hvad LA gør, hvis de ik­ke får ind­løst de­res ul­ti­ma­ti­ve krav om en sa­en­kel­se af top­skat­ten på fem pro­cent­po­int for al­le top­skat­tey­de­re. Er det bluff el­ler al­vor? Og lig­ger det over­ho­ve­det in­den­for det mu­li­ges ud­falds­rum.

LA ER I høj grad byg­get på fra­fald­ne tid­li­ge­re VK-va­el­ge­re. Va­el­ge­re, der blev tra­et­te af at hi­ve i de gam­le bor­ger­ligt li­be­ra­le par­ti­er. Va­el­ge­re, som men­te, at de små skridts po­li­tik var en søl­le er­stat­ning for po­li­tisk le­der­skab. Der­for var det og­så en lil­le ga­ve, da Bri­an Mik­kel­sen som re­ak­tion på LAs pres­se­mø­de i sid­ste uge for­tal­te, at han hav­de ka­em­pet for at let­te top­skat­tens si­den han var en lil­le dreng. Det er net­op for­kla­rin­gen på, hvor­for LA står fast nu. Det er tid til at sta­tu­e­re et ek­sem­pel - bå­de for at ska­be respekt om par­ti­et og dets man­dat­ma­es­si­ge va­egt, men og­så om bud­ska­bet.

NÅR LA SI­GER, at skat­tepo­li­tik er va­er­dipo­li­tik, me­ner de det, Chur­chill sag­de i 1959 (frit over­sat), at ’nog­le be­trag­ter pri­vat ini­ti­a­tiv som en rov­grisk ti­ger, der bur­de sky­des. An­dre som en ko, de kan mal­ke. Kun en hånd­fuld ser det, som det, det vir­ke­lig er, den sta­er­ke flit­ti­ge he­st, der tra­ek­ker he­le la­es­set’. Det er så­dan, LA ta­en­ker om folk, der be­ta­ler top­skat. Og de vil la­e­re va­el­ger­ne, at det kan be­ta­le sig at be­løn­ne dem, der tra­ek­ker et stort la­es, for­di der så bli­ver skabt me­re - til gavn for al­le.

DET ER EN klas­sisk li­be­ral forta­el­ling, som har va­e­ret sat lidt i skam­me­kro­gen, og som der­for kan ly­de frem­med i mo­der­ne ører. Men dér hvor LA for al­vor bli­ver sva­er at for­stå, er ik­ke i va­er­dipo­li­tik­ken, el­ler sta­e­dig­he­den, men i tak­tik­ken. Det er skørt at gå til en løn­sam­ta­le og forta­el­le, hvad man ger­ne vil ha­ve, men og­så hvad man som mini­mum vil ha­ve - så får man i hvert fald ik­ke det hø­je­ste be­løb. Det er gra­en­sen­de til det uri­me­li­ge at for­lan­ge, at Løk­ke skal tryl­le et fler­tal for top­skat­te­let­tel­ser frem, som ik­ke fin­des. Nog­le vil og­så me­ne, at det er en us­køn kra­em­mer­men­ta­li­tet at va­e­re pa­rat til at sa­el­ge al an­den po­li­tik for at få én ting igen­nem. Og så er det i øv­rigt ik­ke no­gen stor po­li­tisk in­drøm­mel­se, når de vil le­ve­re ud­la­en­din­ge­stram­nin­ger til DF for at få top­skat­ten igen­nem. Det vil­le de ha­ve gjort al­li­ge­vel.

FOR­KLA­RIN­GEN FRA LA er, at de er åb­ne an­gå­en­de de­res pri­o­ri­te­ring, så al­le ken­der de­res po­li­tik. Det er nu sta­dig en lidt tos­se­god for­hand­lings­tak­tik. De me­ner fak­tisk hel­ler ik­ke, at Løk­ke skal tryl­le 90 man­da­ter på plads, men at han har et ’me­dansvar’ for at sik­re sam­men­hol­det i blå blok - alt­så sik­re, at al­le par­ter kan se sig selv i sam­ar­bej­det. Det er et helt ri­me­ligt krav, men ik­ke nød­ven­dig­vis et, som stats­mi­ni­ste­ren kan ind­fri. LA ser ik­ke sig selv som en kra­em­mer, men der­i­mod som et par­ti med helt kla­re pri­o­ri­te­rin­ger.

LA ER BLE­VET frem­stil­let som det sta­e­di­ge barn, for­di det er un­der­ligt at si­ge nej tak til en halv po­se Ma­ta­dor Mix, for­di man vil ha­ve en hel. Det er det og­så, men for LA er den no­get pud­si­ge tak­tik ve­lover­ve­jet. Om man er enig el­ler ej, må man an­er­ken­de, at der fin­des en slags lo­gik bag.

Søs Ma­rie Serup, er BTs po­li­ti­ske kom­men­ta­tor og di­rek­tør i kom­mu­ni­ka­tions­bu­reau­et BY SERUP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.