Nej, ro­sen af ham gik langt over ge­vind

BT - - DEBAT -

Der er ik­ke så me­get pis her. Han er den, som han he­le ti­den har sagt, han er VI VID­STE IK­KE, hvem han var. Og vi er uvant med folk, der har suc­ces, som plud­se­lig har en så mas­siv for­hi­sto­rie i form af in­sti­tu­tio­na­li­se­ring, klam­me­ri med po­li­ti, rø­ve­ri og over­fald. Men der sker jo det sa­er­li­ge, at når du får suc­ces med din digtsam­ling, og lit­te­ra­tu­ran­mel­der­ne ro­ser dig til sky­er­ne, så bli­ver det en del af din hi­sto­rie, det bli­ver en del af en kunst­ner­myte. DER ER ET 1:1-for­hold på va­erk og liv. Der er ik­ke så me­get pis her. Han er den, som han he­le ti­den har sagt, han er. Det er lang tid si­den, at Yahya Hassan blev en skik­kel­se, som er stør­re end per­so­nen. Han er en rig­tig per­son, men han bli­ver jo en helt us­a­ed­van­lig skik­kel­se, med lag på lag på lag. Jeg sid­der her med an­kla­ge­skrif­tet, og når man la­e­ser det, så lig­ner det na­e­sten kunst. Jeg vil ik­ke si­ge, det er et digt, men det er jo hans liv. PIA KJAERSGAARD

det da me­get godt, da han var på top­pen, for­di han rør­te ved nog­le ting, som tra­eng­te til at bli­ve rørt ved. Desva­er­re gik det alt for hur­tigt ned ad bak­ke – han var for ung og ude af stand til at stå for den til­jubling, han var ud­sat for. Til­jublin­gen var på det tids­punkt til dels fortjent, for­di han pe­ge­de på nog­le va­e­sent­li­ge ting, men at be­røm­me ham som en af vor tids stør­ste dig­te­re er alt for me­get.

YAHYA HASSAN GJOR­DE

fik af me­di­er og be­folk­ning, var ude af pro­por­tio­ner – det var na­er­mest som Mes­si­as’ genop­stan­del­se. Det tror jeg ik­ke, han har kun­net hånd­te­re. Det var bå­de det em­ne, dig­te­ne om­hand­le­de, må­den hvor­på de var skre­vet og Yahya Hassan som per­son, der gjor­de, at dig­te­ne fik så me­get op­ma­er­k­som­hed. Jeg un­der­ken­der på in­gen må­de dig­te­ne, men jeg tror, op­ma­er­k­som­he­den om­kring dem li­ge så me­get var et pro­dukt af ham som af dig­te­ne.

DEN OP­MA­ER­K­SOM­HED, HAN

ik­ke kun va­e­ret op­ma­er­k­som­he­den og an­er­ken­del­sen, der har gjort Yahya Hassan til den, han er. Det er og­så et spørgs­mål om en me­get sva­er barn­dom og op­va­ekst i ghet­to­en. Den Yahya Hassan, vi ser nu her, er pro­duk­tet af den hår­de op­va­ekst og barn­dom, pa­ral­lel­sam­fun­det og så det, at han blev hyl­det, som han blev. Det har va­e­ret en hek­se­ke­del, som en 17-årig slet ik­ke har kun­net hånd­te­re, men det, der sker net­op nu med rets­sa­gen, må han selv stå til an­svar for.

DET HAR SELV­FØL­GE­LIG

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.