F

BT - - KENDER DU DET? -

Fo­to Jens Nør­gaard or to år si­den ud­send­te en hidtil ukendt psy­ko­lo­gi­pro­fes­sor en bog, der vak­te op­sigt. Bo­gen gjor­de op med den al­le­steds­na­er­va­e­ren­de trang til at ma­er­ke sig selv, sø­ge nye ve­je og se nye mu­lig­he­der – i jag­ten på lyk­ke.

I ste­det op­for­dre­de den aal­bor­gen­si­ske pro­fes­sor Svend Brink­mann os al­le til at ta­ge nej-hat­ten på, hol­de op med at ud­vik­le os selv og stå fast. Han vil­le ha­ve os til at kig­ge op. Løf­te blik­ket fra vo­res egen nav­le. For når man he­le ti­den kig­ger ind, er der ik­ke an­det end ind­vol­de at se, som han ple­jer at si­ge.

Han må ha­ve ramt et el­ler an­det, for li­ge si­den har han va­e­ret i me­di­er­ne of­te­re end re­a­li­ty­stjer­ner. Hans bog er over­sat til syv sprog. Og når han hol­der fored­rag, er det for ud­solg­te sa­le. I au­gust må­ned ud­send­te han en ny bog, hvor han kom­mer med 10 ker­ne­va­er­di­er, vi kan stå fast på. En af dem er ka­er­lig­hed. BT har spurgt Svend Brink­mann om, hvad ka­er­lig­hed egent­lig er, og om hvor­dan vi kan stå fast på den.

At el­ske sig selv

Hyl­de­vis af selv­hja­elps­bø­ger og man­ge te­ra­pe­u­ter har la­en­ge pra­e­di­ket bud­ska­bet om: ’At vi skal el­ske os selv, før vi kan el­ske an­dre’. Det er ik­ke et bud­skab, som Svend Brink­mann an­er­ken­der. Fak­tisk sy­nes han, det ly­der som no­get pjat.

»Det er ble­vet et på­bud at el­ske sig selv. Men i al­le ka­er­lig­he­dens va­ri­an­ter dre­jer det sig net­op om at ret­te sig mod no­get an­det end sig selv. Da jeg var barn, vil­le det va­e­re me­get skam­fuldt at si­ge, at man el­ske­de sig selv. Folk vil­le spør­ge: ’Er du narcis­sist?’. Fi­lo­sof­fen Iris Mur­doch si­ger, at ka­er­lig­hed er er­ken­del­sen af, at no­get an­det end dig selv er vir­ke­ligt. Du skal alt­så i ka­er­lig­he­den ven­de dig MOD no­get an­det. Du kan respek­te­re dig selv, og du kan end­da va­e­re fo­rel­sket i dig selv, hvis du er narcis­sist, men du kan ik­ke el­ske dig selv. Det sva­rer til at lå­ne pen­ge af sig selv. At høj­re hånd lå­ner pen­ge ud til den ven­stre, gør dig ik­ke ri­ge­re,« for­kla­rer han.

Un­der sin ud­dan­nel­se til psy­ko­log har Svend Brink­mann selv prøvet at va­e­re i terapi. Han har end­da down­lo­a­det ap­ps, der skul­le kun­ne for­bed­re hans liv. Men han er ik­ke over­be­vist om, at no­get af det hja­el­per. Sa­er­ligt ik­ke, hvis man er på jagt ef­ter ka­er­lig­he­den.

»Vi le­ver i en enormt selv­fo­ku­se­ret tid. Vi bli­ver op­for­dret til at kig­ge os selv i spej­let og si­ge: ’Hvor er du smuk’. Jeg har prøvet en app, hvor jeg bl.a. skul­le kram­me mig selv hver dag. Det end­te med, at jeg na­er­mest fik en ek­si­sten­ti­el kri­se over det. Hvad er det for et sam­fund, hvor vi skal stå og ro­se, el­ske og kram­me os selv, for­di in­gen an­dre gør det,« spør­ger han.

Han er tra­et af, at or­det ka­er­lig­hed bru­ges i fla­eng f.eks. til Va­len­ti­nes Day, som han ik­ke me­ner har no­get som helst med ka­er­lig­hed at gø­re.

»Vi skal pas­se på med at bru­ge det fi­ne, skrø­be­li­ge be­greb ka­er­lig­hed i en ego­cen­tre­ret sam­men­ha­eng. Jeg vil ger­ne va­e­re med til at be­skyt­te be­gre­bet ka­er­lig­hed.«

Det kan godt va­e­re, du skal gå i terapi, hvis du tid­li­ge­re er ble­vet svig­tet og har sva­ert ved at gi­ve dig hen. Men der­u­d­over tror jeg, at ka­er­lig­he­den kra­e­ver, at du er yd­myg og an­er­ken­der, at du ik­ke er uni­ver­sets cen­trum. Den kra­e­ver, at man åb­ner sig og der­med ri­si­ke­rer at bli­ve skuf­fet. Vend dig ud fra dig selv og åbn dig mod ver­den.

Ka­er­lig­hed og dét, der lig­ner

I bo­gen ’Stå­ste­der’ skel­ner Svend Brink­mann me­get klart mel­lem fø­lel­sen af at va­e­re fo­rel­sket og ka­er­lig­he­den, som ik­ke er en fø­lel­se.

Det kan va­e­re sva­ert at for­stå, når man har sun­get med på san­ge­ne om, ka­er­lig­he­den som den stør­ste fø­lel­se af dem al­le. Men Svend Brink­mann in­si­ste­rer:

»Ka­er­lig­hed er ik­ke en fø­lel­se. Det er en re­la­tion til an­dre men­ne­sker. En re­la­tion, der kan frem­brin­ge vis­se fø­lel­ser hos dig, som gla­e­de, vre­de og ja­lou­si, men det er ik­ke en fø­lel­se i sig selv. Var den det, vil­le vi f.eks. ik­ke el­ske hin­an­den, når vi sov. Men folk for­veks­ler tit fo­rel­skel­se og ka­er­lig­hed.«

At vi ik­ke kan ken­de for­skel, er net­op ét af symp­to­mer­ne på vor tids ka­er­lig­heds­liv. Of­te jag­ter vi en flyg­tig fo­rel­skel­se i ste­det for den ka­er­lig­hed, som i de bed­ste til­fa­el­de kan va­re he­le li­vet.

»Folk spør­ger sig selv: ’Er han/hun sta­dig den rig­ti­ge for mig, når som­mer­fug­le­ne i ma­ven er flø­jet’. Vi li­der af fø­lel­ses­sy­ge og in­si­ste­rer på he­le ti­den at gå rundt med en lyk­ke­fø­lel­se. Folk prø­ver at vri­de lyk­ken ud af de­res par­for­hold, som man vri­der en kar­klud. Når man ik­ke kan vri­de den me­re, og den er sur, smi­der man den ud. Men et for­hold har sta­dig en be­ret­ti­gel­se, når de fø­lel­ser er va­ek. For fo­rel­skel­se er ik­ke an­det end en gal­skab, der dri­ver over. Det er ik­ke ka­er­lig­hed. For­veks­ler man de to, er vej­en ba­net til skuf­fel­se,« slår han fast.

Alt for of­te spør­ger vi: Hvad får jeg ud af det? Bå­de når det hand­ler om ven­ska­ber, ka­er­lig­hed og an­dre

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.